tirsdag den 4. august 2009

Måske er jeg i stykker

Baby Smilla var lille og fin med lange øjnvipper og et stort smil på de to måneder gamle læber. Jeg sad med hende og tænkte "nu kommer det nok", men det gjorde det ikke. Ikke den mindste trang til at blive mor dukkede op. Burde jeg ikke helt biologisk set blive skruk sådan omkring nu?

12 kommentarer:

Ibs sagde ...

Den slags kommer vist sådan lidt spredehagl-agtigt. Jeg har været skruk mange gange af mange årsager - som regel ikke de rigtige - så kommer det, kommer det. Og hvis ikke, tjah, så går det nok....It's just not your time.

Eva sagde ...

Du er i min verden HELT normal!!!! For nogle kommer det aldrig.. for mit eget vedkommende er det først kommet i en alder af 36 - sammen med erkendelsen af at jeg nok er for gammel til at ændre på mine sovevaner OG skifte manden ud, for at dét skulle kunne blive en realitet!!

rené sagde ...

æggestokkene burde have vibreret så meget, at du havde passet perfekt på diskodasko ;) .. er der nogen der siger.. uhm..

Ravn sagde ...

Det er der nogen, der mener, men det kan jo godt være, du er en af dem, der lige skal blive 30, før det går op for dem, at man altså ikke er frugtbar hele livet - selvom vi efterhånden nærmest bevæger os derhen med nutidens teknologi.
Jeg er sikker på, at det kommer på et tidspunkt. :)

Anonym sagde ...

Nah....... nogle bliver altså først skruk, når de er gravide :-) - og så bagefter, når løbet er kørt og man er for gammel til at få børn! Nogle gange skal der bare et gustent overlæg til a la: "nu er det vist på tide at forsøge at lave et barn inden jeg er 35 ellers bliver det for sent" - det er ikke alle der bliver skruk! :-) - og hvis man skulle vente på det, var der vist mange, der aldrig fik lavet en næste generation :-)

Anonym sagde ...

Pjat om en ting! Man får lyst til børn, når man får lyst og ikke før. Det nytter ikke noget at spekulere sig forrykt eller stresse sig selv, bare fordi man synes, man burde....Slap bare af, lysten kommer af sig selv. Man gør jo heller ikke et barn en tjeneste med at få det, når man føler, at det afholder én fra at leve, som man egentligt ville.
Og nu til noget helt andet: fed tegneserie! Tak! - Anne

Tine sagde ...

Hej Stine

Nogen af os bliver aldrig skruk. Det behøver man ikke for at få børn og elske dem nok til at lykkes med det. Jeg fik tre dejlige unger(hvoraf den ældste nu er 25)uden på noget tidspunkt at være skruk. Jeg ville bare gerne have børn og det fik jeg så. No big deal. Heldigvis.

Lulubeth sagde ...

Hvis du fik en baby nu, ville du jo ikke have tid til at tegne StineStregen. Så det er da klart, at du ikke føler dig skruk - det har du slet ikke tid til :-)

fasterfis sagde ...

hmmm.. jeg bliver heller ik skruk, selv når jeg sidder med de sødeste unger i hele verden i armene. Men det er nu heeeelt ok for mig :)

Stine sagde ...

Nu føler jeg mig egentlig lidt fjollet, for jeg troede, at alle blev skrukke på et eller andet tidspunkt. Jeg tænker bare, at jeg bliver helt blød og får lyst til at kidnappe, hvis jeg holder nogens hund eller kat, mens børn bare er sådan lidt "nå nå, tag du bare den igen". Men måske er jeg ikke stykker så... det var da en rar tanke :D

cyberzed sagde ...

Welcome to the club...der er virkelig intet ved små børn der får mig til at ønske at blive far, eller for den sags skyld frygte at blive det. Total tomhed.

Anne/Undreland sagde ...

Jeg er sikker på, du er normal (på DET område). Kender mange der aldrig har været skrukke. Nogle af dem har børn i dag, og er lige så gode forældre som alle andre ikke altid er. Andre af dem har ikke børn, og er glade uden. Og en enkelt er ved at gå i panik i en alder af 37, fordi hun måske alligevel godt vil nå at ha' et par stykker...

Og nu jeg er her: TAAARK fordi du gider snuppe et år mere med StineStregen. Det havde godt nok været en grim kold tyrker, ellers!