torsdag den 5. marts 2015

Guys, vi skal lige i tv











Damn straight - jeres smukke reaktioner er hørt helt ind i fjernsynet.
Aftenshowet (DR1 ca kl 19 - 20) i aften.

onsdag den 4. marts 2015

Vi ku støtte en drøm








Først handler det om mig. For Thomas Mikkelsen har tegnet ”Stine VS Nega-Stine”, så jeg kan blive glad igen. Og den koster hverken gin&tonics, vennetjenester eller nøgenrollespil, det understreger Thomas. Han er sød.

Men nu er det sådan, at Thomas er en del af et projekt, der mangler det sidste på kickstarter, og hvordan kan jeg stå imod en mand, der tegner mig med et sværd og katteører? Kunne du?




Thomas og en, der hedder Michael, arbejder på en tegneserie om dengang Michael blev træner for Tibets landshold i fodbold, selvom de ikke havde et landshold og han i øvrigt ikke var træner.

Jeg er ikke interesseret i fodbold, men jeg ER interesseret i drømme og viljen i et land under besættelse, der kæmper for at blive anerkendt som selvstændigt. Og så selvfølgelig tegningerne. Du kan læse et interview om historien i The Local





De har samlet næsten 130.000 kroner, men der er et stykke endnu. Du kan nøjes med at smide en femmer, eller du kan give mere - pengene bliver kun trukket, hvis de når målet. Jeg har støttet Dreams in thin air, fordi den fortjener at blive til.



tirsdag den 3. marts 2015

Den dag jeg fortalte hele internettet, at jeg har en depression














...blev den bedste dag længe. Hvis nogen har mistet troet på menneskeheden, skulle de smutte forbi kommentarfeltet. Tak for ord, likes, mails, kommentarer, tankekram og alt det hele. Det er overvældende vidunderligt.

søndag den 22. februar 2015

Depressionen i 30’erne


Så… her sidder jeg og er lidt grå. Det er mig, der er grå.

Jeg har en depression, ser du. Den har været der længe, men jeg har kun kendt den nogle måneder.







Egentlig er jeg ikke deprimeret. Det er ikke sort. Bare sådan mere gråt, end det burde.






Jeg kan ikke mærke mine følelser i maven, men jeg ved, de er der. De er i mit hoved.


Ind i mellem er jeg så træt og uden overskud, at jeg bliver overvældet.





Men de fleste dage er ret normale.


Jeg er glad for mit liv. Min kæreste passer så godt på mig. Mine venner er vidunderlige. Jeg har de bedste arbejdsopgaver nogensinde. Jeg prøver at lade være med at sprede mig over for meget.

Jeg har været stille på StineStregen længe, fordi jeg er bange for fordommene om depression. Bange for at ingen kan lide mig mere, og at ingen vil hyre mig til at arbejde for dem så.


Jeg har dem selv, alle de fordomme.

Fx startede jeg med at fortælle min psykiater, at jeg ikke var ”sådan en, der fik depressioner”.



Men jeg har altså en depression.


Jeg havde også blodmangel og jernmangel og d-vitaminmangel, og det hjalp heller ikke på noget, vel? Og så det der stress, der bryder så nemt ud igen.





Min nye læge og min psykiater er dygtige og engagerede, og jeg tror på, at skæbnen vil mig en masse godt. Det er allerede bedre, end det var i december.



Jeg drømte, at jeg var på polarekspedition med Thomas Rhode, og midt i det hele skulle vi til matematikeksamen. Jeg ved ikke, om det var symbolsk.