søndag den 22. februar 2015

Depressionen i 30’erne


Så… her sidder jeg og er lidt grå. Det er mig, der er grå.

Jeg har en depression, ser du. Den har været der længe, men jeg har kun kendt den nogle måneder.







Egentlig er jeg ikke deprimeret. Det er ikke sort. Bare sådan mere gråt, end det burde.






Jeg kan ikke mærke mine følelser i maven, men jeg ved, de er der. De er i mit hoved.


Ind i mellem er jeg så træt og uden overskud, at jeg bliver overvældet.





Men de fleste dage er ret normale.


Jeg er glad for mit liv. Min kæreste passer så godt på mig. Mine venner er vidunderlige. Jeg har de bedste arbejdsopgaver nogensinde. Jeg prøver at lade være med at sprede mig over for meget.

Jeg har været stille på StineStregen længe, fordi jeg er bange for fordommene om depression. Bange for at ingen kan lide mig mere, og at ingen vil hyre mig til at arbejde for dem så.


Jeg har dem selv, alle de fordomme.

Fx startede jeg med at fortælle min psykiater, at jeg ikke var ”sådan en, der fik depressioner”.



Men jeg har altså en depression.


Jeg havde også blodmangel og jernmangel og d-vitaminmangel, og det hjalp heller ikke på noget, vel? Og så det der stress, der bryder så nemt ud igen.





Min nye læge og min psykiater er dygtige og engagerede, og jeg tror på, at skæbnen vil mig en masse godt. Det er allerede bedre, end det var i december.



Jeg drømte, at jeg var på polarekspedition med Thomas Rhode, og midt i det hele skulle vi til matematikeksamen. Jeg ved ikke, om det var symbolsk.

108 kommentarer:

Daugaard sagde ...

God bedring, Stine. Masser af positive tanker herfra. :-)

Anonym sagde ...

fantastisk <3 rammer lige der hvor det gjorde ondt hele tiden engang.. jeg håber for dig at du kommer ovenpå igen!

Anonym sagde ...

<3 Kærlighed til dig for så smukt at illustrere hvordan livet også kan være...

Alexandra sagde ...

En brækket hjerne-arm. Utrolig sigende udtryk om noget, der er svært at sætte ord på. God bedring til dig :)

Unknown sagde ...

Tak fordi du deler. Jeg har savnet dine søde/sjove/kloge tanker og tegninger her på bloggen. Jeg håber kun du vil møde støtte og venlighed her hos "dig selv". Alt andet ville være absurd. Jeg håber også at det grå vil blive til lys og farver i takt med foråret.

Marie Dam sagde ...

Æv! Men tro mig - det bliver godt igen ❤️ Har selv været der, og det har nogle af mine veninder også. Når man først taler om det, så kender alle en, der har det/har haft det. Det gav mig meget at være åben om det. Og der er heldigvis ikke så mange fordomme længere :)
Godt du har en sød kæreste og dejlige venner til de mørke dage. Og så er det heldigvis snart forår igen :)

Anonym sagde ...

Sidder også her, med en brækket hjerne-arm. Du beskriver det lige sådan som det er! Rigtig god bedring!

Mette sagde ...

Stine det er SÅ stærk en stribe, den her! Så flot og hjerteskærende. Flot at du sætter så præcise ord og billeder på <3. Du er sej, du kommer igennem det med kæreste-støtte, venner, læge, psykiater. Du er så talentfuld og tror på, at kunderne er kloge nok til ikke at blive skræmte af depression. Alt det bedste til dig

Miatilda A sagde ...

<3

Anonym sagde ...

God bedring! Du er måske endda heldig at have en kreativ åre at arbejde det ud igennem. Ikke at det gør det let....

teresa sagde ...

KRAM til dig! Jeg sagde det samme til min psykolog, da hun sagde, jeg var alvorligt stresset. Jamen sådan en er jeg jo ikke! Men det var jeg så.

Håber det grå snart bliver til kulørte nuancer igen. Takfor din ærlighed og åbenhed. Jeg tror på, den også er helende for dig selv.

Christina Melchiors sagde ...

Det er SÅ vigtigt at sige det højt!

Jeg kender godt alle foredommene, jeg havde dem selv - indtil det var mig, der fik stress og så en depression - og ignorerede det og blev helt skør til sidst.
Det er bla derfor at jeg blogger røven ud af bukserne om det, lejlighedsvis, selvom jeg er bange for konsekvenserne. Fordi det er pinedød nødvendigt at bryde tabuet om at fejle noget i hovedet.

Det ER at brække hjernen. Og det er helt legitimt. På samme måde som at få en blodprop - og det er IKKE din egen skyld eller noget, du har gjort forkert.

Hvis der er ngoet, jeg kan gøre, så sig til. <3

Anonym sagde ...

Som en ivrig læser af alle dine streger igennem tiden, var jeg bekymret for at dette var grunden til at vi ikke fik helt så mange tegninger som normalt. Det føles mærkeligt at være bekymret for en person man ikke kender og som man mentalt forestiller sig er en tegning. Jeg er selv kommet ud på den anden side af depressioner og ved hvor svær en process det er, men at acceptere situationen og komme i behandling er så prisværdigt og jeg ønsker dig alt godt i verden. Du virker stærk og selvbevidst og skal nok få hjerne-armen til at hele.

Mira Lange Hansen sagde ...

Åh. Det grå noget og den brækkede hjerne-arm er finurligheder ved dig og dine striber jeg holder så ustyrligt meget af. Hos dig kommer melet ud af posen lige rent som det er, og det er jeg tosset med. Jeg tegner selv hist og her, og kom lige i tanke om at processen faktisk er aller bedst de dage hvor min hjerne er en brækket arm og jeg har skyklapper på øjnene og selvtilliden. Alle gode tanker til dig fra lille ydmyg fan <3

Anonym sagde ...

Sødeste Stine. Livet gør så ondt indimellem. Særligt i vintermånederne, måske. Husk at depressioner ikke varer for evigt, men at de gode venner gør!

Sara sagde ...

Du er dejlig, Stine. Jeg har savnet dine striber og du kan sagtens regne med at jeg vil blive ved med at følge dig og dine tegninger, også når her er stille. Depression eller ej. Stor varm kæmpekrammer fra en, der godt forstår, hvad du går gennem - det er pissehårdt, men du er pissesej.

AnnM sagde ...

Hvor er du altså god!!! Jeg har skrevet det før. Jeg ved det godt. Men jeg mener det altså virkelig!
Jeg har også prøvet depressionen. Og stressen. Og begge har det med at blusse lidt op igen, en gang imellem. Sådan, når verden mangler noget fast grundlag. Det er noget røv, men det er som det er.
Din tegning rammer virkelig fint. Jeg KNUSelsker din "det er ligesom at have en brækket arm i hjernen" forklaring. Og jeg elsker at du skriver om det. Og jeg er glad for, at du passer på dig selv. Jeg hepper en pokkers masse på dig! Føler du dig ramt af lidt heppe-ånd fra Amager, så er det mig der står bag.

Iglin Tanggaard sagde ...

Når alt er gråt, så ved du også at intet er sort eller hvidt. En erfaring som giver dig en nuanceret forståelse af dit eget og dine kæres liv. Det er allerede en styrke du har, men som måske ikke er så tydelig for dig lige nu. Kram til dig, Stine.

K sagde ...

Jeg var heller ikke sådan en, det fik depressioner. Så jeg sagde ingenting i flere år og lod depressionens tjørnehæk vokse sig alt for stor og fed. Så åbnede jeg munden og efter 4 år er verden igen fyldt med farver og dufte og latter. Også sorg. Men tjørnehækken er væk.

Liv sagde ...

Søde Stine. Du er så modig. Og hvor er det dejligt og livsbekræftende at du tør dele din historie med os. Du er sej. Også selvom du måske ikke føler dig sej. Hvor er det dejligt at du har et godt netværk der passer på dig.
Og frygten for at vi dømmer dig - den kan du altså godt lægge på hylden. Depression har man ikke selv valgt. Det er ikke svagt. Det er en sygdom. Men det er svært at se og derfor er det svært at forstå. Så derfor, modigt og sejt at du deler med os. Og alle gode tanker, smil, opbakkende virtuelle knus og forhåbentligt lidt solskin din vej ☀️

Anonym sagde ...

Stort knus og god bedring

Peter Ole Pedersen sagde ...

Nu burde de dersens typer med budget da netop hyre dig! Ikke mange professionelle selvstændige der tør smide sådan en beretning ud i selviscenesættelsessfæren...

Liv Piv sagde ...

Sådan Stine! Ud med det! Håber, du føler dig godt taget imod af os, der følger dig. Har som flere af de andre været i gråvejret for nogle år siden. Følte jeg levede under en vanvittig tyk poncho, hvor der kun sporadisk kom små lysglimt ind gennem garnmaskerne. Bedringen kommer gradvist og sniger sig ind på dig.
Jeg følger iøvrigt en blog: depressioncomix.com, som jeg holder meget af.

SP87 sagde ...

Åhh, Stine altså! Om du så skulle brække alle dine hjernefingre også, så skulle jeg nok stadig komme og læse stinestregen hver eneste gang du slår noget op :-) Depression er en sær størrelse, og jeg håber at den snart slipper sit tag i dig, så du kommer på højkant igen.

Et stort kram med på vejen herfra!

Guld sagde ...

Støtte herfra

Emil Blichfeldt sagde ...

Ja. Sådan startede jeg også. Mørket er der stadigt, men åbenhed, hensyn til mig selv, dvitamin, lyslampe og motion gør at det er nemmere at leve med. Hvis dig og Zenia mangler forlag til jeres hestebog så sig til. Vi tager tingene i et tempo og med en gensidig respekt der giver go proces. Men det ved du sikkert fra Zenia. Ville bare sige det. Vh Emil.

Anonym sagde ...

Kære Stine
Du er fantastisk og depression er en sygdom, ikke et stempel. Der er lys for enden af tunnelen.
Kærlig hilsen en der er kommet igennem den.

Bachmann strikker sagde ...

Jamen søde Stine dog. Dejligt at du deler. Godt gået. Det kan nemlig ske for alle. Rigtig god bedring, alle fortjener en god overvægt af de gode dage, det er værd at kæmpe for <3

Oetske te Brake sagde ...

Jeg kan SÅ meget genkende din beskrivelse af grå! I min tid med depression var alt også gråt i gråt. Forskellige nuancer af grå, og alt afhængig af gode og dårlige dage, var dagene lyse- eller mørkegrå. På et eller andet tidspunkt er det hele mindre gråt ig man ved man har fået det bedre.

Anonym sagde ...

Kære Stine

God bedring med den brækkede hjernearm. Det er så godt at du får hjælp og enormt stærkt og modigt, at du deler her på bloggen. Jeg har selv bakset med psyken og har det heldigvis godt igen - du skal nok klare det og verden får sine farver igen. Foråret venter lige om hjørnet.

Jeg sender massevis af gode tanker i din retning. Du er skøn og fantastisk og en dag mærker du det i maven igen.

@Thamawat sagde ...

Åh, Stine! Det kan godt være, at du oplever det hele som gråt og er bange for, at vi andre dømmer. Men det gør vi ikke, vi synes, du er totalt awesome! Håber, det bliver lidt mere lyst snart. Kæmpe kram.

Anonym sagde ...

God bedring. Jeg lover, du får det bedre. Måske HAR du det allerede bedre. Hvis du er til bøger - og har overskud til det - så kan jeg anbefale "Lykketyvene" af Torkil Berge og Arne Repål. En blanding af forskning om hvorfor og brugbare konkrete råd til, hvad man selv kan gøre, når mørket er helt tæt. Man kan sagtens nøjes med at bladre lidt rundt i den og vente med at læse den rigtigt, til overskuddet er til det. Uanset hvad, så husk at du får det bedre. Og at du bliver dig selv igen. Jo, du gør. Det tager bare lidt tid at hele. Ligesom en brækket arm....

Anonym sagde ...

Been there - twice! Stine - du kommer til at lære en masse om dig selv - både din "brækkede arm hjerne" (loved that!) og din krop! Og kommer stærkere ud på den anden side. Og så kan du sige til dig selv; FUCK jeg er stærk! Jeg landede rock-bottom men kom op til sollyset igen! Jeg er AWESOME :)

Anonym sagde ...

God bedring!

NannaLu sagde ...

Du er så sej Stine! Jeg har selv en 'brækket hjerne-arm' i form af social angst og en tidligere depression, og det hjælper virkelig at snakke om det, så det at du har valgt at dele det - sammen med dine altid fine tegninger er så fedt!

Anonym sagde ...

Der er lys for enden af tunnelen. Rigtig god bedring. Det BLIVER godt igen ! Jeg er også en af dem der bestemt ikke kunne få en depression, det vidste sygdommen bare ikke så bum så lå man der på gulvet og alle dage føltes som et jævnt otte tal.. Er ude på den anden side nu og beundrer dit mod !

Anonym sagde ...

Tak for at du er så åben omkring dit liv og det at have en depression.
Det hjælper mig meget med at prøve at forstå min nærmeste og aller-kæreste, når hele verden pludselig (for mig) synes at være grå (for hende).
Støtte, knus, varme tanker og stor respekt for dit awesome arbejde.

Anonym sagde ...

Min erfaring er at det går over og at det går lettere hvis du kan være nænsom med dig selv.

God bedring og forår
Lone

Anne-Li Wallmann sagde ...

Fantastisk fint indlæg!
Jeg kunne ikke lade være med at smile over den stakkels brækkede hjernearm.

Og hvor blev jeg dog ramt, over dine ord, hvor du fortæller, at du kan tænke glæden, men ikke føle den. jeg har haft en ret hård vinter, hvor jeg i slut-november var meget bange for, at jeg ville ende i endnu en depression. Det gik heldigvis ikke helt så galt, men jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været sådan rigtig glad helt ned i maven. Jeg troede, det kun var mig. Så tak for det!

Simon Aakjær Johannesen sagde ...

Hey. Jeg synes du er sjov, så high five for det. Og det sucks at have en depression (kan jeg forstå). Så indtil du er ovenpå igen giver jeg mentale krammere hele dagen lang. Hvis du vil have et fysisk kram, så nå du komme til Viborg.

Voksenkonsulenterne sagde ...

Rigtig god bedring. Det lyder heldigvis som om, den allerede er på vej. Dejligt. Det kommer ikke til at lukke døre for dig. Ikke på bundlinjen af døre i det lange løb i hvert fald. Det åbner garanteret for nye muligheder når du er klar. Du virker så herlig. Tak for dig.

Pernille sagde ...

http://www.ted.com/talks/andrew_solomon_depression_the_secret_we_share En TED talk om depression, som er værd at se :)

Gitte Hansen sagde ...

Hej Stine
Så godt at du står frem - du skal nok snart komme ovenpå igen. I virkeligheden viser du jo meget menneskelige træk og det kan og vil din omverden kun prise tænker jeg.
Jeg vil bare lige sige også, at lavt d-vitamin og jern+blodmangel sagtens kan give depressionstegn, så håber at den hurtigt klarer op, når dine blodprøver er på vej opad. Jeg håber du har et ordentligt skud jern+d-vitamin. Skynd dig også ud i forårssolen og sug d-vitaminer til dig. Ønsker dig alt det bedste og er glade for de dryp vi får fra dig, men vi har ingen forventninger <3

Pernille sagde ...

Kære Stine.
Jeg har fulgt dig on/off igennem lang tid, men har vist aldrig kommenteret. Det bliver jeg nødt til at gøre nu. Det er så pisse modigt, at du står frem og fortæller "hele verden", hvordan du har det!! Jeg har sådan lyst til at give dig en kæmpe krammer og sige TUSIND TAK!! Tak fordi du tør, og fordi du gør. Det inspirerer mig til selv at sænke paraderne en smule og turde være mere hudløs og sårbar omkring det at være deprimeret. RESPEKT, Stine, du er simpelthen for sej!!
Stor TAK, masser af varme tanker og et kæmpe kram til dig

karen sagde ...

Rigtig rigtig god bedring! ❤️

Lise Høgfeldt sagde ...

Tak fordi du deler! Og tak for de mangfoldige nuancer i det at have en depression - god god bedring!

OMtankeogEMpati sagde ...

Fra en med depression i 30'erne. Det er fuldstændigt sådan jeg har haft det. Det går heldigvis bedre nu, og det skal det også nok komme til for dig. God bedring.

Anonym sagde ...

Stakkels dig - men det hjælper at huske på at det går over. Hver gang. Og at hvis man får det igen, bliver man faktisk bedre til at "have depression".
OG DET GÅR OVER!! (Og så kan man slet ikke forstå, at man havde det sådan)

Carportognoia sagde ...

Det er så fint fortalt. Og du er så fin. Både med og uden depression.

Lisbeth Mariegaard sagde ...

Kære Stine.
Hvor er du bare megasej. Så stærkt at du er åben om noget så sårbart.
Masser af god karma til dig fra Lisbeth :-)

Klaus K sagde ...

Til StineStregen: Tak for denne stribe, som tydeligvis har frigjort en del af dit publikum, hvilket er det højeste en kunstner kan drømme om at opnå. Som en kreativ person, der er dobbelt så gammel som dig og har været igennem flere depressioner, vil jeg dog sige dette til dig:

Depression er en normal tilstand i livet, som kreative og tænksomme mennesker rammes af ind i mellem. Der er intet galt eller mærkeligt i at have en depression - ofte er der en real life årsag bagved, men som regel rammer depressionen, når man igennem en periode har haft for høje forventninger til sine omgivelser. December måned har det fx. med at indpode meget høje forventninger, ikke sandt?

Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at depression IKKE er en sygdom, selv om psykiaterne og medicinalindustrien hævder det - de har naturligvis deres økonomiske særinteresser at forfølge: De er businessfolk ligesom du, og de vil sige, at de kan helbrede dig med drugs. Men depression har intet at gøre med kemiske stoffer i hjernen eller brækkede hjernearme (sjovt, ellers) - der er simpelthen ingen sygdom at helbrede.

Af denne årsag kan hverken læger, psykiatere eller drugs hjælpe dig med at identificere og fjerne den konkrete årsag til din tilstand. Det kan kun du selv, og du er i gang, kan man se - det går fremad, og om kort tid vil du flyve som en fugl og overskue hele verden igen.
Ikke på samme måde som før - og ikke nødvendigvis med nøjagtig de samme mennesker i din omgangskreds. Men klogere og stærkere end nogensinde før i dit liv.

Mette sagde ...

Kære Stine
Tak for striben. Har selv haft en brækket hjernearm et par gange og er heldigvis helet igen.
Farverne, smagene, duftene og glæden kommer igen. Det tager tid, men de kommer!
God bedring og tak for din ærlighed. Den vil hjælpe helingen rigtigt godt på vej!

M sagde ...

Velkommen i klubben Stine. Vi er ret mange, og vi er faktisk helt almindelige mennesker. Eller noget der ligner i hvert fald. Det værste ved at have en depression er at der ikke er nogen der kan se den, puste på den og få den til at blive bedre. De kan kun se den hvis du siger at den er der. Det er ret svært, det ved jeg godt. Det er ret grænseoverskridende at skulle fortælle om depressionsmonsteret til alle dem der ikke kan se det. For nogle af dem vi fortæller det til siger "bare op med humøret" "så slemt er det da heller ikke" eller "tænk på dem der har det værre end dig". Eller kommer med løsninger som "du skal ud i naturen" "det skal løbes væk" "spiser du fornuftigt?" imens skriger stemmen inde i hovedet: der er ingen der har det værre end mig, jeg vil ikke andet end at bo under dynen og leve af junkfood. Eller slet ikke spise noget overhovedet. Den der dumme stemme der prøver at bilde mig ind at det vil være sådan her altid. Men nu er jeg klogere end den, så mig narrer den ikke! Jeg ved det går over igen. Jeg ved også at jeg nok ikke har mødt mit depressionsmonster for sidste gang. Men nu begynder jeg at kunne genkende dens fodtrin på trappen, og måske en dag kan jeg høre den så langt væk at jeg kan nå ned og løse døren før den kommer ind. Lige nu vil jeg koncentrere mig om at få den smidt på porten. Farvel depressionsmonster. Det var ikke hyggeligt at se dig igen, selvom du prøver at bilde mig ind at det er trygt og velkendt. Farvel med dig og jeg håber der går læææænge før vi mødes igen.
Kære Stine, jeg håber du får skovlen under dit depressionsmonster og smidt den ud i en fart. Held og lykke med kampen :) kram og tanker fra en med depressiv i 30'erne :)

Ann-Christine sagde ...

Kæmpe stort kram til dig, søde og seje Stine <3

karmel sagde ...

Smukke du! Tak for denne her. Du er både modig og sej. En dag af gangen. Hold fast i det gode. Tag imod behandling. Godt du har støtte omkring dig.

Anne sagde ...

Ikke for at negligere eller lyde som en idiot. Men jeg håber du er blevet tjekket for cøliaki. Det er en autoimunsygdom, hvor kroppensunforsvar angriber sig selv. Den bevirker, at man mangler blod, jern og ofte også andre vitaminer. Fordi kroppen angriber sig selv, nedbrydes overfladen i din tyndtarm, hvilket gør at du ikke kan optage vitaminer. B12 vitaminmangel giver depressionslignende symptomer. Det kan i første omgang tjekkes med en blodprøve - indholdet af transglutaminase skal tjekkes.
God bedring. Jeg har skrevet ovenstående med al mulig varme og gode tanker til dig. Det er på ingen møde skrevet for at negligere hvordan du har det.

Anonym sagde ...

Kære Stine.
Tak for din ærlighed. Og mange fantastisk striber som jeg elsker. Som kender af depressionens mange måder og typer kan jeg kun istemme Anne ovenfor. Bliv tjekket for de skjulte fysiske lidelser også, så du ikke kører afsted fremover med et søm i dækket. Så mange mangler som du havde er ikke normalt og skaber energitomhed og inflammation (bl.a. i hjernen). Led efter årsagen også andre steder.
KH Hyben

strikkemaria sagde ...

Årh øv altså, det er synd for dig. du er så fin og skal passe så godt på dig selv. God bedring. husk, vi, dine fans render ingen vegne

Pustetrolden sagde ...

Kære Stine
Hvor har du ramt depressionen godt med din stribe, den rører mig dybt.

Jeg selv har haft tilbagevendende depressioner i over 15 år, tja næsten det halve af mit liv, jeg kender hver en smerte den skide sygdom bringer med sig. Og ja de fordomme i samfundet, men ud til venstre med dem, dem kan vi ikke ændre, men vi kan ændre de fordomme vi selv har. Jeg har gennem utallige depressioner fundet ud af, at mange fordomme ligger i en selv.
Jeg havde i mange år en stor følelse af at jeg var svag når jeg var ramt af depression, men i dag ved jeg at jeg er fandens STÆRK, for det kræver så mange kræfter og udholdenhed at komme igennem, at en maraton er en peanuts ved siden af.

Og tro mig, når du kommer over på den anden side bliver du et rigere menneske og vlrdsætter livet på en ny fantastisk måde. Du er i behandling og jeg kan høre du er på rette vej, har støtte og fornemmer en vilje.

Bekæmp den "brækkede arm i hjernen"!

Mange god bedring hilsner Mette

Anonym sagde ...

Hej Stine, tak for de fede tegninger. Og for de meget ærlige tanker. Jeg er selv i 30'erne og har selv lige fået konstateret en depression :( Jeg startede ud med at være sygemeldt med stress, men kom tilbage på arbejde for tidligt og endte istedet med en depression. Jeg kan godt relaterer til mange af de ting du skriver. Men grunden til min stress og depression er mit arbejde- så nu står jeg med et af mit livs sværeste beslutninger... Mit arbejde gør mig syg, faktisk er det mit felt der kom syg, så hvad gør jeg herfra? Jeg tegner også, men det første lange stykke tid mens jeg har haft det sådan her har jeg ikke kunne tegne, ikke være tilfreds med de streger jeg satte, ikke haft ro inden i til kunne det, jeg kunne engang. Det at tegne var mit frirum, så jeg var helt nede at vende, før jeg nu stille og rolig ved hjælp af en coach er på vej op igen. Og stille og rolig tegner jeg igen... Pas på dig selv og gør det du elsker :) knus fra en i samme situation

Anonym sagde ...

Kære Stine.

Du er helt som du skal være, og tanken om at andre vil fordømme dig er jo netop et typisk symptom på din brækkede hjerne-arm. Kender det så godt - både fra mig selv og mit arbejde (er såmænd psykolog og fik faktisk kendskab til dig gennem en klient der viste mig din "fik stress" - og har været fan lige siden).

Jeg ved ikke om du kender den, men der findes en tegneserie der hedder "Robot-hugs" som bl.a. omhandler depression mm. Den skulle du prøve at tjekke ud hvis du har overskud.

Kæmpe knus og god bedring!

Anonym sagde ...

Hvis det er vinterdepression, der plager dig, så er terapilamper for vældig godt og helt uden bivirkninger. Løbeture i solskin er nok endnu bedre, men er lidt mere uopnåelige - især i gråvejr.

Anonym sagde ...

Flot indlæg - og stærkt, at du har brugt tid, energi og mod til at komme frem med dine tanker, følelser og bekymringer.
Stinestregen holder, som den altid gør - også med en brækket arm i hjernen. De bedste ønsker til din helingsproces - lad os endelig få så mange flere streger, som du orker:)

Sol Slej sagde ...

Vi kan så godt lide dig. Også når du ikke er sjov :-)

Astrid sagde ...

<3 <3 <3

Maiken sagde ...

Al respekt for at du taler højt. God bedring.

Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk sagde ...

Åh hvor flot "beskrevet". Det er benhårdt at have en depression. Men det er så godt, at du tør være åben om det, og så på en så illustrativ måde, som mange vil forstå. Jeg tror, at du vil have gavn af det. Jo mere vi er åbne om hvordan en depression er/kan være, jo større chancer er der for at andre forstår, og de der har behov tør bede om hjælp.
Rigtig god bedring. Du er ikke alene.

MVH Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/depressionsucks/
http://hvorsvaerterdetlige.dk/mit-bidrag-om-depression/

Anonym sagde ...

Hej Stine
Jeg synes selv at det var ret interessant at læse om det her fænomen:
Anhedoni, som er mangel på lyst til at foretage sig noget som helst. Det var i hvert fald for mig meget mere beskrivende for depression end decideret tristhed.

Anonym sagde ...

Arh, flot. Her er linket:
http://en.wikipedia.org/wiki/Anhedonia

Christian sagde ...

Stine, Stine, Stine rolig nu.

Som en der selv har haft en depression i starten af 30'erne, hvor man føler alle omkring en gør alt det rigtige; får alle de fede jobs, får børn og starter voksen familie; i det hele taget har står på deres respektive shit, kan man med lethed blive overvældet så det gør en ting over ens egen tilværelse.

Det vigtige først; du taler om det - med os - og med professionelle. Det er en vigtig start. Det tager tid, men det skal nok blive bedre igen. Dernæst må du ikke være adaptere enkelte i trådens "depression er ikke en sygdom"-tilgang. Det er det, og den kan og skal behandles. For nogle (hejhej) er det en kronisk tilstand der skal holdes stangen resten af livet, for andre er det et forbigående forhold der tager tid at bearbejde og blive fri for.

Du skriver også "(...)Bange for at ingen kan lide mig mere(...)" bare rolig. Dem der er værd at samle på er der også når du er ovenpå, så at sige , igen. Det tilsiger al erfaring for de af os der lider at dette.

Alt det bedste - og ja, en rigtig fin illustration af hvordan en depression kan se ud.

Sara Moeller sagde ...

Hej Stine
Tak for en meget fin skitse af livet som depressiv. Jeg havde depression en god del af 20'erne, så jeg er en af de få, der synes, det er rart at være blevet ældre. Der er noget trygt ved at kunne styre sine følelsesudbrud og ikke tvivle på alting og mest af alt sig selv.
Gid du ville tegne undertegnede opløst i tårer i Netto i Værløse, ramt af endeløs tvivl, om hvilken mælk der er den rigtige at købe. Sådan kan man også have det, og det er der sikkert nogen, som har brug for at få anerkendt. Stort knus, og god bedring!
Sara

Katrine K sagde ...

God bedring og positive tanker herfra -men i det mindste er der fordele ved at depressionen er opdaget, det betyder at du kan arbejde på at komme over den :-)

Anonym sagde ...

Hej Stine. Tak for din dejlige, konstruktive og livsbekræftende stribe. Nogle ting bliver større af at blive delt - andre ting bliver mindre. Og ved at dele dine bekymringerne over depressionen gør du det mørkegrå lidt lysere for alle os andre, der også er bange for, at nogen skal se vores brækket-hjerne arm - selv efter at den er vokset sammen igen. Vh. Thomas

Anonym sagde ...

Tak for en smuk illustration af et ellers lidt dystert emne. Jeg er vist selv i samme båd. Og jeg er heller ikke "typen, der får en depression". Men jeg må nok efter flere år erkende, at det er sandheden.

Anonym sagde ...

Respekt herfra!!! Så fedt at man tør at stå frem og dermed inspirere andre til også at gøre det. Det viser at vi 'bare' er mennesker.. Alle sammen.. Og må stå sammen! Tror at mange ikke tør at stå frem fordi vi i øjeblikket lever i en verden hvor alle skal være perfekte, lave en ironman, kun spise sundt og super-glade!!! Men sådan er virkeligheden jo ikke og håber snart dette forandres.. For alles skyld.
Rigtig god bedring, Stine.. Husk og øv dig hver dag i at se de smukke og rare ting i denne verden. Alt fra postmandens fløjten til de mørke vinterdage med sterinlys og hygge.
Endnu engang tak herfra for dele denne stribe!
Hilsen Mette

Anonym sagde ...

Hej Stine.
Jeg har selv lige haft et underligt forløb med træthed, hypersensitivitet og permanent hovedpine. Jeg fik bl.a. Også konstateret jern- og blodmangel, men er derudover også begyndt at spise magnesium. Det har virket helt fantastisk. Nærmest som et mirakel, så det tip ville jeg bare formidle videre. Man kan ikke konstatere magnesiummangel i en blodprøve, og de fleste læger synes ikke at tillægge det betydning, men det kan tilsyneladende udvirke mirakler på en hel del lidelser. Jeg tager Magnesium Citrat. Du kan evt læse mere i "The Magnesium Miracle". God bedring.

Maria Hoffbeck sagde ...

Sødeste Stine,

jeg forstår dig og føler med din situation.
Jeg er selv syg og min mor er syg og resten af familien er døde, ej nemt.
Hvis du ikke vil fylde din krop med for meget depressions medicin,så prøv at undersøge virkningen af Perikon.
Læs også for gode råd på denne læges hjemmeside www.radiodoktoren.dk
God bedring søde

Die HausFrau sagde ...

Hvor er du bare skøn! Og hvor er du bare dygtig til at lave billeder af det, som er så sindssygt svært at forklare til andre. Mega sejt. <3

Anonym sagde ...

Knus og ae på kinden.
Ville ønske man kunne tage det fra dig, det må være så hårdt. kærlig hilsen Anette

Anonym sagde ...

Knus til dig Stine ❤️❤️

Sara Hebs sagde ...

Virkelig flot indlæg! Har aldrig selv haft en depression men stået på kanten af det, og jeg har på fornemmelsen, at mange vil kunne spejle sig i den her yderst fine stribe, der perfekt balancerer det alvorlige, det sjove, det personlige og ikke mindst det almindelige med. Tak fordi du deler så ærligt. Har fulgt bloggen længe, har bare aldrig kommenteret før - nu kunne jeg ikke lade være. Med de bedste ønsker om forår og god bedring!

Lonelys sagde ...

Stinestregen er en gave til denne verden.......selv noget så svært beskriveligt som en "brækket hjerne-arm" blive forståelig for andre mennesker i StineStregens formidlingsinivers........Vi har savnet dig Stine! Vi kan faktisk slet ikke undvære dig!
Kærlig hilsen fra mig

Anonym sagde ...

Dejligt at høre nyt fra dig, der har jo været så uendelig stille - og jeg kan se jeg ikke er den eneste der har bekymret mig lidt. Sært egentlig, at man sådan kan bekymre sig om en man aldrig har mødt og kun kender perifert via deres arbejde.. Men, men god bedring og tak for at du tør at være menneskelig, at stå ved det du oplever lige nu. Tak :)

Anni sagde ...

Din streg er som taget ud af min mund, tak! Du har lige givet mig lidt mere mod på at tage bladet fra munden og fortælle mine omgivelser om min depression og hvad den medfører

Astrid sagde ...

God bedring. Kommenterer sjældent på dine indlæg, men jeg læser hvert og et og mange af dem flere gange. Jeg håber dine egne fordomme om depression bliver gjort til skamme af din omgangskreds og dine forretningsforbindelser.

Anonym sagde ...

Jeg tror aldrig jeg har kommenteret her før, men jeg har læst din blog i meget lang tid. Tusind tak for dine streger Stine. Tak for din ærlighed, åbenhed og sårbarhed. Jeg har selv haft en depression, og denne her tegning rører mig dybt.
Rigtig rigtig god og snarlig bedring!!

Lotte sagde ...

Elsker din streg - og din ærlighed. Tak!

Må farverne stille og roligt vende tilbage sammen med foråret.

Kærlige hilsener

stine sagde ...

Hvor fin og ærlig en fortælling. Fordomme er der være nok af - SÅ sejt at trodse dem!
Elsker dit syn på tilværelsen og din streg.

Rikke sagde ...

Nej det rammer ikke os, sådan troede jeg også det var.
Men nu er der snart gået 9 mdr, der startede med stress, angst og depression. Pas godt på dig selv.
Tanker fra en på vej op igen

ingegerd sagde ...

Så smuk en post! Fantastisk billede af den sindstilstand, hvor du ligger i den ækle sorte pyt og kun netop kan få luft. Det tror jeg kommer til at følge mig, som en illustration af hvad en depression er. Tak for det og ha det godt og bedre snart!

Anonym sagde ...

Kære Stine. Tak for at sætte ord og STREG på depression. Kender det Så godt. Ønsker dig alt godt og rigtig god bedring. Mange gode og positive tanker herfra

Nogen sagde ...

Alt muligt godt i din retning, Stine!

Anonym sagde ...

<3

Sus Kahl sagde ...

Du kan komme igennem det. jeg er også i 30erne og har nu haft depressioner on ad off siden mine midt tyvere. det tog mig nogle år at lære at lytte til mig selv og først da jeg lærte at høre efter kom jeg på den anden side.

Hvis de ikke vil ansætte/hyrre dig pga. dette. så vil du ikke arbejde et sted der ikke kan rumme menneskers forskelligheder. Alle steder jeg kommer frem og skal arbejde med folk, der får de det at vide, det er ikke noget tabu at tale om.

Og vælger folk dig fra pga den du er har de aldrig valgt dig til fra starten.

God vind og Karma herfra.

PS. det er nemlig det er lige som at brække armen oppe i hovedet.

Johanne sagde ...

Du lyder helt almindelig, eller i hvert fald som en beskrivelse af mig, da jeg begyndte at tage min depression alvorligt. Kæmp videre, du er vildt sej!! Det er ikke pinligt at have en depression og gøre noget ved den vha. læge og psykiater - der har du bevist, at du er stærkere end alle dem, der går rundt med det indeni hele livet.

Kathrine sagde ...

Du er en stjerne. Tak for at sætte billede og ord på hvordan man har det, selv når man ikke er i stand til at få en depression (sådan har jeg det nemlig også, det er depressionen bare ligeglad med).

Tak <3

Anonym sagde ...

Kære Stine,
Jeg har fulgt dig længe, men har ikke pippet her endnu, selvom jeg har haft lyst mange gange.
Du kan nemlig det der med ordene, så det giver mening for os som ikke er så gode med de der ord.
Det jeg egentligt bare gerne ville sige, og som jeg også vil sige til denne streg er bare et lille og kort ord; tak.

Anonym sagde ...

Kæreste dygtige, kloge, dejlige Stine<3
Du er modig og stærk, og et rigtigt menneske!
Alle har ret til at sige "hjælp mig! Jeg er lille"
Du er allerede nået langt, bare ved at stå ved, at det lige nu er sådan det er.
Vi har brug for alle farverne, også de sorte og grå og mørke, og en dag har du lært dem så godt at kende, at du kan tage imod dem med venlighed og bare tænke "nå, Hej! Det var lige "gråen" der kom forbi"
Knus og tanker til dig

Anonym sagde ...

Kære Stine,

Jeg sender et klem og et link til den mest fantastiske illustrerede gengivelse af et depressionsforløb:

http://hyperboleandahalf.blogspot.dk/2011/10/adventures-in-depression.html

Det er så fint og rigtigt og alt muligt andet. Måske kan du bruge det til et eller andet. Måske ikke. Men klem får du ihvertfald.

Anonym sagde ...

Tak, fordi du er ærlig. Du bliver rask igen, og indtil da hepper vi alle på dig :). Jeg kender godt det at have fordomme overfor depression og ville heller ikke indse, at jeg blev ramt af en. Der gik alt for længe, før jeg sad hos psykologen og turde fortælle, at jeg var ved at gå i stykker over 30'erne. Men: en eller anden dag kunne jeg mærke min mave igen, der var sommerfugle i maven over et eller andet dejligt, jeg sad og tænkte på - jeg husker ikke hvad, men det var fantastisk at mærke sig selv. Måske var det endda en af dine streger, der fik mig til at grine. Fx den der med daten, der snakker om Ulysses. Alt bliver godt igen :)

Anonym sagde ...

<3 <3 <3

Liv sagde ...

Nogle gange er livet svært - og nu er den dumme depression-brækket-hjerne flyttet ind....
Men ved du hvad - jeg kan godt bruge dig alligevel! <3

Line sagde ...

Jeg har også været der - har faktisk lige i dag aftalt med min læge, at jeg ikke er klar til at trappe ud af medicinen, selv om jeg har været så glad længe. Men vi får det bedre!

Cecilie sagde ...

Søde Stine. God bedring med det hele. Det var en meget fin og rørende stribe!

Tina Kristiansen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Tina Kristiansen sagde ...

Der var stave fejl i tidligere kommentar så prøver igen, bedste tanker din vej, og du gør det godt ved at fortælle om det, du bryder tabu. Bedste tegninger.
Knus En Fan <3

Astrid Svane sagde ...

Tror også jeg har brækket min hjerne. Og hjerte. Og mave og alt det. Tusind tak fordi du er ærlig!! Jeg hepper på dig!

M sagde ...

Hej Stine - tak fordi du bryder stilheden! Jeg gik selv ned med stress for halvandet år siden som 20-årig, og det er meget tabubelagt fordi man som ung skal være glad og frisk - God bedring. Det bliver bedre selvom man tror at det vil vare ved for evigt!