tirsdag den 16. august 2011

Den unge Ditlivs lidelser

Et uhyggeligt rart væsen fra Kræftens Bekæmpelse ringede til mig og bad om et bud på Ditliv. Han skulle være en figur, der kunne bruges på Ditliv.dk som en slags afsender/fortæller. Der er masser af ekspertviden til kræftramte på siden, men Ditliv-figuren er ikke eksperten. Han er den gode ven, der tager dig ved hånden og guider dig igennem til de rigtige råd. Han er en han fordi navnet Ditliv lyder som drengenavnet Ditlev. Det var egentlig det, der var at gå ud fra. Og hvordan skaber man så sådan en Ditliv?




Man starter med at skitse i vildskab uden de store tanker (når man er mig, og ikke har skabt en figur på den her måde før, gør man i hvert fald). Man kunne jo være heldig lige at ramme den i første hug.




Det gør man måske i et par dage, mens man tænker "det går ALDRIG" og "jeg er jo talentløs, bare det søde søde menneske fra den gode gode organisation ikke opdager det". Efter endnu et par dage med det, bliver man træt af at høre på sig selv og indser, at man nok bare har grebet opgaven forkert an.

En karakter plejer at understrege og udstråle sine skævheder eller ligefrem fejl – men det kan Ditliv ikke, for han skal fungere som motivator og hjælper, ikke klovn. Samtidig er han ikke for tyk, ikke for tynd. Ikke dum, men heller ikke ekspert. Ikke for ung, ikke for gammel. På mange måder ikke noget særligt rent grafisk. Efter at have tegnet mange uhyggeligt kedelige mænd, blev jeg enig med mig selv om at finde noget i ham, som jeg kunne tegne ud fra; Skal han ramme folk i følelserne, skal han også udstråle følelser.





Helst ikke følelsen af flødefyr, men det kan man også snildt bruge et par forsøg på at opdage.




Siden Ditliv er så god til at motivere og hjælpe, besluttede jeg mig for, at han var en virkelig glad fyr. Sådan en, der altid spreder humør og er afvæbnende med sit positive væsen. Men samtidig skulle han se voksen ud, og for at han ikke skulle blive keeeedelig, ville jeg gerne ned af en lidt old school cartoony vej.





Han kom bare til at virke utroværdig eller direkte uintelligent, når han blev for rund. Ham her er i hvert fald ikke typen, jeg ville tage gode råd fra. Og hans kropssprog rammer bare slet ikke den glæde og motivation, Ditliv skulle udstråle. Jeg tror, jeg tegnede ham inspireret af noget pensioneret fodboldspiller, for de er vel energiske og motiverende? Bare ikke i min streg.




Lidt alder på og nogle kanter virkede godt. Hans høje tindinger viser, at han ikke er helt ung, mens hans sorte hår sladrer om, at han heller ikke er gammel. Det kunne jeg godt lide, at han kom til at havne her.





Men der manglede kanter. Skarpe kanter sammen med alt det bløde gav ham noget troværdighed og en måde at virke "groundet" på, og som typen, der står fast. Men det bløde og runde skulle også med og gøre ham forstående og rar. Det lykkedes ikke ligefrem i første forsøg. Jeg tegnede mænd med kassehoveder i DAGEVIS.




Her blev kropssproget bedre, armene energiske og glade - men resten af ham virkede bare lidt som en arrig lille pivs.




At han blev lidt mere tæt gav lidt mere følelse af alder, troværdighed og stabilitet. Men behøvede han virkelig at ligne en meget maskulin 7-årig?




Den her tegning blev vendepunktet. Den er på ingen måder ikke perfekt, men da den smuttede ud af min kuglepen, vidste jeg, at jeg var på rette vej. For det er da en rar mand, man godt gider tage imod råd fra! Skitserne mellem ham og færdige Ditliv findes desværre ikke mere.

Så vi hopper direkte til den færdige kraftkarl. Han er bred over brystet, har en kraftig hals(agtig) og store hænder, hvilket gør ham maskulin - når han nu er en voksen mand, kom han til at virke utroværdig, hvis man blev en alt for gummiagtig eller spinkel fyr. Så lignede han mere en, man skulle grine af og ikke med.
Hans tøj er en skjorte, hvilket er et tidløst og meget upjattet stykke tøj, ærmerne er smøget op, hvilket virker mere afslappet. Hans bukser og sko går ud i et, for han skal bruges i flere år, og så han er nødt til at være tidløs - sko kan nemt komme til at sige frygteligt meget om alder, årstal og segment.

Han har det største og skæveste smil, glade øjne og lidt stumpede fingre, hvilket afvæbner maskuliniteten. Hans næse er med til at gøre ham alvorlig (store næser ser tit meget fjollede ud icartoony stil), men også mindre maskulin og selvhøjtidelig.

Og han skulle selvfølgelig også kunne fungere i rolige stunder, hvor han ikke var mr Peppymotivatorbombe. God søvn er i øvrigt vigtigt for sundhed og livskvalitet for alle, også kræftpatienter.






Til slut et foto af de skitser fra processen, jeg kunne finde - tæppet er to meter langt. Det er LANGT fra alle, men jeg håber, det illustrerer, hvor meget arbejde der er i at skabe sådan en figur.
(Så hvis dit firma eller du mangler sådan en, så vær sød aldrig at spørge en tegner, om han/hun ikke lige kan bikse en sammen gratis. Der er virkelig meget arbejde med både idé, koncept, skitse og rentegning, og det tager meget mere end "bare et lige en time". Det her er lavet over flere uger.)
(Ikke at Kræftens Bekæmpelse gjorde sådan, de er virkelig nogle meget fair mennesker. Og søde. Og dygtige.)

23 kommentarer:

Cecil H sagde ...

Jeg elsker at se in-the-making-billeder - og det er super fedt, at du har lagt så meget tanke i den dejlige lille mand.

Carportognoia sagde ...

Åhproces... hvor er det fint. Og hvor er det fint, at du har skrevet et indlæg, man kan sende videre til de forbløffende mange "vil du arbejde gratis for mig"-mennesker derude i cyberspace.

elektroels sagde ...

overraskende meget tænkeri det har krævet at fremelske ditlev, men godt arbejde må man si' :-)

Marie sagde ...

Fantastisk!

Eva sagde ...

Hold da op...!! Du fik da lige ændret min (åbenbart meget naive og fejlagtige) opfattelse af tegnere. Her gik jeg og troede at I rystede den slags ud af ærmerne. Nærmest slet ikke kunne lade være...

Tak for kigget til din arbejdsprocess. Spændende hvordan sådan en "fætter" vokser og udvikler sig.

Ham Ditlev kan jeg godt li'...

Knirke sagde ...

Hvor er det dejligt, at du deler en Ditlivs skabelsesproces med os. Meget inspirerende!

Knirke sagde ...

Glemte at sige, at jeg synes han er skøn <3

Anne sagde ...

Hvor er det skægt at se (og læse) dine tanker omkring Ditliv. Jeg synes, at du har ramt plet med ham!

fasterfis sagde ...

åh ja, jeg elsker proces, og at du har så godt styr på din. Ved alt om at den slags er pissehårdt, og kan også blive arrig, når folk bare tror jeg kan ryste hvad som helst ud af ærmerne på en halv dag.

Du er pissedygtig til hvad du gør Stine! Tilltykke med det gode resultat!

Stine sagde ...

Eijh, I ved garanteret bare, hvor stor en sucker jeg er for ros. I hvert fald ligger jeg lige nu ind over mit arbejdsbord og spinder som en fed kat i solskind :) TAK!

Ikke mindst fordi, jeg ikke har prøvet at arbejde så bevidst med en figur med så faste budskaber og egenskaber, det var en helt ny proces for mig. Men well, jeg tager jeres ord som tegn på, at det gik gonnok med den proces :D

Eva: Min fantastiske kreativ direktør snakker tit om skuffetanken, når det gælder idéer - jo flere skuffer, du kan nå at åbne, desto bedre bliver din idé. Det kan godt være, man var heldig, at den var der i første hug, men hvordan ved man, at der ikke er noget bedre, før man lige har ledt videre lidt?

Fasterfis: Du er designuddannet, så vidt jeg husker? Og så vidt jeg ved, arbejder I meget med proces? Jeg har aldrig arbejdet med proces, så jeg puuuuster mig op, når du skriver, at jeg har godt styr på min ^_^

Trins sagde ...

Hvor er det skægt og spændende at se hvordan du arbejder!

Tak for et super indlæg! Håber ikke at det har taget alt for lang tid at lave også.... vi nyder det ihvertfald!

Mai sagde ...

Hvor skægt at se! Der var faktisk en lang periode i midten, hvor jeg tænkte, at det lignede manden med den gule hat fra Peter Pedal :-) Men ham ville jeg også godt lytte til, han er da rimeligt cool med abeunger i hvert fald.

Lika sagde ...

Rigtig skægt at se. Han hænger hjemme på min opslagstavle nu. Cool at få historien bag :)

Onkel Anne sagde ...

Jeg synes han er rigtg fin. Det tænkte jeg faktisk også, da jeg så Ditlev på hans nye hjemmeside :)

Men Stine jeg er altså også lidt pjattet med ham Ditlev, der ligner dig. Hna er bare så kær. Det er jo ham, du skal have som din delige kæreste

Liv Oustrup sagde ...

For 3 år siden, da jeg var cancerpatient, gad jeg godt at have haft Ditliv! Det er super, at Kræftens bekæmpelse gider at ofre penge på at fortælle cancer-patienter, at de faktisk KAN gøre noget selv, for der er intet som magtesløsheden, der rammer én, når man får konstateret cancer (det skulle da lige være skyldfølelsen: jamen, jeg har da ikke røget/drukket/slugt tungmetaller for sjov)... Og SÅ SKØNT, at de har spurgt dig om en levendegørelse af Ditliv, for det er altså noget andet at få teksten udlagt med stemme og kækt smil fra en figur, end at læse en tør tekst fra Helse.

Liv

fasterfis sagde ...

jeg håber du er pustet op til spæreballon størrelse, for jeg mener hvad jeg skrev, og du har så ret i at vi designfiduser arbejder meget med proces. Men det tror jeg også du har gjort meget på din uddannelse, bare på en anden måde. Og det virker!

Anne sagde ...

Ej hvor spændende at følge dine tanker og skitser. Så kan man da se hvor meget arbejde, der lægges i at lave en figur. Det er sgu næsten som at planlægge en undervisning også. Det ser så legende let ud, når det færdige resultat er der, men inden da er der tænkt og kasseret mange forslag og tanker :-)

Malou Klidmoster sagde ...

I lov it! Det er SÅ fedt at få et kik bag hele processen. Han er bliver rigtig god din Ditliv <3

Stine sagde ...

Trine: At ikke lave det ultra ultra langt tog tid, for der er jo så meget, man kunne have sagt :)

Mai: Ej, ham skulle jeg da have tænkt på :D Han er da en af de rare voksne.

Lika: Seeeeejt :)

Onkel Anne: Jamen... jeg falder kun for mænd med skæg...

Liv: Åh Liv, din kommentar betyder mere, end du aner. Jeg blev virkelig rørt. Jeg håber jo, det kan hjælpe og lette stemningen lidt imens, men på den anden side virker tegninger som et fattigt bidrag i forhold til den kamp, det må være at komme gennem kræft. Jeg håber af hele mit hjerte på, at du er igennem og hel og glad!

Fasterfis: Journalistudd. handler mest om researchresearchreseach og så lidt vinkling. Men jeg har skabt min egen proces i arbejdet med reklame, som minder mere om tegneprocessen :) (og jep, spæreballonstørrelse, man skal virkelig passe på, hvad man siger til mig :)

Anne: Det kunne jeg forestille mig, men det tænker man også sjældent på...

Malou: Aaaaaaaaw, tak <3

Amarillen sagde ...

Jeg er virkelig imponeret og ville ønske jeg kunne sådan noget.

K sagde ...

Arghh - hader min Iphone lidt lige nu. Jeg havde nemlig skrevet en ret lang kommentar den anden dag til den her stribe, men den er sgu da ikke her??!
- nå, men jo egentlig meget det de andre siger: Tak for det her indlæg. Seriøst. Der er så mange ting der ser pisse nemme ud når man bare ser det færdige resultat og dygtige mennesker - hvad enten de er dygtige til at strikke, gå til eksamen, skrive, tegne, male etc - skal vist bare ha "bare lige" sætningen smidt i hovedet. Og seriøst - jeg ved godt at du ikke "bare lige" har kradset ham ned på papir i søvne jo. Men alligevel. At der ligger SÅ meget arbejde bag. Respekt - og tak fordi du delte processen.
- og jeg råber med i koret. Han er fin er han! Vil gerne møde hans familie.
Tegner du ikke bare lige dem?? :-)

Stine sagde ...

Amarillen: Selve processen behøver man vel egentlig ikke kunne tegne for at komme igen - du kan skaffe dig en tegneslave og gøre tegnearbejdet for personen? :D

K: Tak for den kommentar, og forbandet være din onde telefon! Jeg håber, den tænker sig om, før den gør den slags igen :D (Og æh... måske den dag de laver "Ditliv+familie.dk- siden ;)

Mette Lindgaard sagde ...

Elsker indlægget! Fedt at se dit arbejde og tanker bag.