mandag den 21. september 2009

The right ones

Så er jeg hjemme fra lejrskole, og det har været fantastisk at læse jeres gætterier, men allermest at høre om hvor hotte i var i 90'erne. Jeg er ked af, at jeg skuffer mange med min kiksethed, men jeg var virkelig virkelig dårlig til at være teenager, og 90'erne passerede, mens jeg gik fra 10 til 20 år. Ironisk nok er jeg alligevel stærkt nostalgisk omkring perioden - burde der ikke holdes flere grunge-fester?
Anyways, her er de rigtige svar:


Jeg ville SÅ gerne have haft de to andre frisurer i quiz nummer et, men jeg turde ikke. Og så var der en frisør, der fik den der pindsvin-med-langt-foran til at lyde SÅ smart...
Den grimmeste frisure, jeg havde, var nok dengang, jeg gerne ville klippes som Kurt Cobain, og den lille sovebys eneste frisør gav mig "hjelmen". Æv.

Cowboyskoene var rædsomme, når jeg tænker tilbage på dem, men de virkede virkeligt som en god idé for en lille konfirmand, der elskede (og stadig ellllllsker) cowboys. Jeg kan ikke huske, hvorfor det blev sko i stedet for støvler, men jeg mistænker min stærkt økonomisk bevidste mor for at have en finger med i spillet...
Underkjolen kan jeg vist kun forsvare med den klassiske "alle de andre gjorde det", og det gjorde de virkeligt i en periode. Jeg tror faktisk endda, at jeg tænkte, at jeg var lidt en frækkert med det udstyr på.
Navlepiercingen, kan vi godt blive enige om, var en dum idé. Jeg var vel 13 eller 14 år og tænkte, at jeg aldrig ville få lov til at få en piercing - men jeg kunne jo lave en selv, og det ville forældrene aldrig opdage. Den rustne sikkerhedsnål viste sig dog at være et mindre smart valg, huden nærmeste revnede efter en uges tid, og den faldt ud, uden at det gjorde ondt. Senere blev jeg 18 og piercet af en professionel samme sted. Til forældrenes forsvar skal det siges, at jeg godt måtte få ring i næsen, da jeg blev 15, hvilket jeg havde plaget som en pestilens om i et par år.

9 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Aaaaaahahahahaharharh!!! :-D
Du har jo været akkurat lige så øm som alle os andre!

Gad vide hvornår ´80-er quizzen så starter? Poloshirt med knækkrave, hårgele i lilla/pink tuber med knag, "Bros"-sko og matchende chiffontørklæder og cardigans er da også værd at huske, ikke? (om ikke andet, så til skræk og advarsel...)

;-)

Stine sagde ...

Jeg var virkelig virkelig ikke specielt hot, det vil jeg gerne stå ved. Men jeg skal altså lige understrege, at det ikke var alle de her ting på én gang - selvom det kunne have været labert også.

Jeg var barn i 80'erne, barn af forældre, der var unge i 70'erne, så det vil vist mest være en konkurrence med brunt og orange fløjl afløst af enkelte pastelfarvede elementer i frotté... Rrrrrrrrr

rené sagde ...

Argh. Jeg havde gættet på den der rustne sikkerhedsnål - alene af den årsag, at det lød tilpas sindssygt til at du ville kunne have fundet på det (og så alligevel... tanke nummer 2 der slog mig var: 'jamen hvad med stivkrampe og blodforgiftning? ingen kan da vel i deres fulde 5 finde på at stikke sådan en i maven på sig selv?!' ;))

Anne Skovbølling sagde ...

Hahaha havde gættet rigtigt på alle undtagen den med cowboystøvlerne - den kunne jeg ikke lige gætte - mindes ikke, at jeg nogensinde har set dig i cowboystøvler - og det tror jeg ellers nok, at jeg ville kunne husk, hvis jeg havde... ;) Det må være før vi mødtes...

Anonym sagde ...

yæs sir! Fire rigtige! Jeg vidste du var til de cowboy-støvletter (og er glad for at jeg ikke var den eneste).

mobo sagde ...

Haaa haaaah! Hvor er det stort af dig. Jeg har selvfølgelig altid været sej og aldrig gået i noget grimt eller gjort noget dumt. :)

Die Achtziger Lüge!

http://www.alexanderband.dk/firser/firser.htm

Stine sagde ...

René: Stivkrampe var sikkert en mulighed, men jeg tror da nok lige, jeg var for barsk (læs: tåbelig) til ikke at tænke på det :D

Anne: Jeg tror faktisk, at de blev købt til min blå mandag, så jo, det var før dig. Men det var min sikkerhedsnålsaction også...

Anonym: Så dine fødder også seriøst lange ud i dem? Str 41 for enden af ranglet konfirmandben så i hvert fald lidt langrendsski-agtigt-ud.

Mobo: Good for you :D Så kan man godt sidde her og føle sig dum over, at man har været kikset i så mange år, når der findes evigt flotte folk som dig... Hvis firserne aldrig eksisterede (og dit link virker MEGET overbevisende, må jeg sige) er jeg så ti år ældre eller yngre, end jeg tror?

mobo sagde ...

Jeg er nu kommet igennem den kiesiske firewall! hurra! Du er selfølgelig 10 år yngre søde ;)

Anonym sagde ...

ja kønt var det ikke med de cowboytere, men man følte sig ligegodt sej. Jeg brugte str. 37, men havde fundet nogle der var 3-4 numre for store, så det har været langrendsski OG skøjtning rundt i dem på samme tid.
Ak!