onsdag den 9. december 2009

TAK fordi den tid er forbi


På min deltidsuddannelse svømmer jeg rundt i et eksamensprojekt, der tvinger mig til at huske hele min tid som teenager. Jeg var virkelig meget dårlig til at være teenager. Faktisk tror jeg hellere, at jeg vil save mine ben af med håndkraft end gennemleve den tid igen.

17 kommentarer:

scoop4girls sagde ...

Det styrer at være teenager ;D

http://scoop4girls.blogspot.com/

scoop4girls sagde ...

Det styrer at være teenager! ;D


http://scoop4girls.blogspot.com/

cyberzed sagde ...

Ikke at forglemme alle de planer man havde, men ikke havde nogen som helst økonomi til at bære overhovedet.

Stine sagde ...

Scoop: Det gør det garanteret, hvis man kan finde ud af at være teenager... Hvis du kan, så er du mega sej!

Cyber: Så sandt, så sandt :)

Kirsten sagde ...

You and me both, Stine. Teenageårene stinker. Jeg har det helt skidt med at mine egne piger skal igennem de forbandede år om nogen tid - men jeg håber de er bedre til at kapere det end jeg var...

mette b sagde ...

Ja, teenageårene er da en periode, der helst skal gå i glemmebogen... lige med undtagelse af de stjernestunder, der også var: fx min første forelskelse i skønne Anders! Mit første kys med førnævnte. Og øh, så var der vel egentlig ikke så meget mere ;o)

Lulubeth sagde ...

Jeg kunne ikke finde ud af at være meget andet end pinlig, sur og weltsmertzramt som teenager - til gengæld er jeg glad for at Nirvana fandtes.

Er også glad for at blog'en ikke var opfundet som koncept dengang. Jeg havde helt sikkert oprettet en, og været død af pinlighed over den et par år senere. Så holder konceptet "dagbog af papir" mere, den kan man brænde eller smide meget langt ned i bunden af en skuffe, og vide at ingen nogensinde havde set den (udover måske een nær veninde eller 2).

Cindy sagde ...

Øv. Det er bare så ualmindelig fantastisk at høre alle voksne aldrig vil være teens igen, når man selv er det. :C

helle sagde ...

Aww.. jeg faar lyst til at undskylde til dig Cindy!
Selvfoelgelig er det besvaerligt at vaere teenager, men kaere mennesker - det var ogsaa en spaendende tid!

Jeg husker, at verden begyndte at aabne sig op for en, at jeg begyndte at forstaa, at verden raekte laengere end byens graenser, at der var emner og steder der kunne udforskes. At ting hang sammen i en stoerre enhed, at man kunne blive noerdet-klog paa universitet, hvis man ville.
At have tid til at laese hele dagen lang paa biblioteket, dyrke sine 3 fritidsinteresser (der var vist badminton, ridning og gymnastik paa een gang), sladre med veninder om alle de ting der var sket til halbal fredagen forinden (Stine - jeg ved DU ved, hvad jeg snakker om). Aerligt talt - hvor mange her goer og har tid til alle de ting laengere?

Det foerste kys.

Evnen til at begejstres paa en maade, som mange voksne jeg kender har glemt.

Og de bedste roeverhistorier jeg har kommer fra den tid. At smugle oel ud af huset for at have en skaeg aften i byen, haabe paa at ens rygsaek ikke klirrede for meget, saa at nogen skulle opdage at man ikke bare havde en halv liter sodavand med. At have kysset lidt paa ham og saa ham, og hvem skulle man nu beslutte sig for at kysse paa igen (okay, saadan kan vokssenlivet nu ogsaa sagtens vaere ;)

Jo, det er skoent at blive aeldre! At kunne bestemme selv, at traeffe sine egne beslutninger, vaere uafhaengig.
Men med det foelger ogsaa bekymringer over om oekonomien haenger sammen naar man nu gerne vil bo for sig selv, sine egne krav om praestation, at skulle vaere noget, blive til noget.. at skulle jonglere arbejde og/eller studier, vaere stresset over at koordinere sit skema saa man faar set alle sine venner i en fin rotationsordning - modsat tidligere, hvor man saa hinanden paa gymnasiet eller havde fri kl. 3 og kunne svinge forbi paa cyklen paa kun 5 minutter.

Saa kaere alle - husk ogsaa at give haab til de kaere nutidige teenager. Mind dem om, at det der er godt skal nydes, og det der synes svaert som teenager bliver bedre og nemmere med alderen.

Stine sagde ...

Nu får jeg det også helt dårligt med mig selv... Undskyld Cindy.

Det er rigtig nok, at det også var en magisk tid. Alting betød så meget, også de gode ting.
Især kærlighed.
Jeg kan godt huske mit første kys med min første store kærlighed, og hvordan jeg bare ikke kunne gå i seng efter at have kysset så fantastisk et menneske, og i stedet sad på min venindes forældres trappe udenfor i vinternatten og kiggede på himlen, der pludselig blev til en kaskade af stjerneskud. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget lignende.

Men det var bare en periode, hvor jeg kunne lide mig selv så helt ufatteligt lidt. Det gjorde det ikke så nemt.

Minikat sagde ...

Jeg husker også min teenagetid med ret blandede følelser, men ville bestemt ikke have undværet den - ellers var jeg jo ikke den i dag, som jeg blev til! Jeg tror dog at min teenagetid havde været bedre hvis jeg havde vidst at selvtilliden og det at kunne lide sig selv kommer med årene. At man efterhånden faktisk kan blive godt tilpas med hvordan man selv ser ud, når man endelig er holdt op med at prøve på at ligne alle de andre. Og at alle de bekymringer som man har over hvad de andre går og siger og tænker bare er (næsten) ren paranoia. Og at alle idioterne som bruger al deres tid på at få dig til at have det dårligt med dig selv en mørk nat bliver skudt med en bazooka. (Jeg venter dog stadig på den sidste, men med optimisme!) Så kære teenagere, nyd alle de første kys, at snige sig til fest uden at mor ved det, den blå neglelak, grineflip kl 5 om morgenen med veninderne, den tårevædede dagbog som du vil elske at læse (og grine af) år senere, fandenivoldskheden og opgøret med autoriteterne. Vi andre vil måske helst ikke gennemleve det hele igen, men jeg savner faktisk flere af tingene nu. Og til jer som bare synes livet er et helvede: det går over, det bliver (meget) bedre og du bliver en dag lige så cool som NinjaHævneren!

Helene sagde ...

Hej, her kommer lige en kommentar der intet har med dette indlæg at gøre. Jeg søgte på 'eksamensangst' på google, da jeg skulle bruge et billede til et powerpoint, som jeg skal have med til grundforløbsprøve. Jeg fandt et hvor du har tegnet dig, med sommerfugle i maven, og jeg synes det beskrev meget godt, så har tilladt mig at tage det. Synes bare du skulle vide, at det er blevet taget. Fjerner det selvfølgelig igen, hvis du har noget imod det.

- www.blogalahelene.blogspot.com

Stine sagde ...

Selvfølgelig er det i orden, Helene :)

Helene sagde ...

super, tusind tak (:

Anonym sagde ...

Jeg var forleden til julefrokost, hvor en halvfuld veninde på et tidspunkt sukkede over, at hun ikke længere var 17, for dengang var hun "bare så lækker". Jeg blev fluks i dårligt humør og måtte tømme to-tre glas snaps for atter at være en festdame. Jeg var ikke lækker som 17-årig, hverken set indefra (ærhm) eller udefra. Så TAK for lige at minde mig om, at jeg ikke er den eneste, der er klar til at hive værktøjskassen frem, hvis nogen truer med tidsmaskiner.

/Mette

Parsner sagde ...

Jeg synes ikke at livet som teenager er frygteligt :)

Men ikke desto mindre føles ens hverdag som en stor forberedelse af i morgen... Glæder mig frygteligt til den dag jeg officielt kan erklære mig "færdig".

Cindy sagde ...

Helle, Stine: Det er okay :) Det er bare tanken om at skulle være det i såå lang tid, når det er så svært, og alle siger det er svært :D Synes bare ikke det hjælper på noget :b Og så de voksne der skal fortælle alting, og ikke når man har brug for det, skole, alt!