fredag den 1. august 2014

Læseferie

Ferie slutter i dag, men det er ok - den endte som altid i arbejdslejr frem for flydeferie. Heldigvis har det mest været tegnearbejde, så jeg kunne lytte de bøger, jeg havde planlagt at læse. 

Jeg lyttede Livsens Ondskab, og havde der ikke være blyant i hånd, havde jeg klappet gentagne gange over sproget. Bravo! Jeg lyttede Og vi kom over havet, som jeg havde undgået på grund af den fesne danske titel, hvis de ikke var for Zenia - gudskelov for Zenia, for jeg blev absolut helkropsgrebet. Og jeg lyttede Stephen Kings bog om at skrive, og blev både underholdt og klogere.

Jeg nåede også at læse From Hell, og den var ok. Jeg er i gang med at læse Tove Janssons Sommerbogen, men jeg nænner næsten ikke, at ikke have den til gode. Tove er den bedste.

5 kommentarer:

Tomas P sagde ...

Årh manner, det er godt nok længe siden jeg har læst en bog, jeg ville ønske jeg stadig havde til gode.

Erasmine sagde ...

Tak for inspirationen! :-D
Jeg har fundet 'Og vi kom over havet' på Bibliotekernes 'Netlydbog'. Perfekt timing, eftersom jeg skal i gang med at male mit badeværelse.

Anonym sagde ...

Jeg afsluttede min ferie i dag med at tage alle 4 børn og manden til kvindemuseet for at se dine streger. Dejligt dejligt, børnene løb, tegnede og larmede, mens vi læste og læste og smilede :)

StineStregen sagde ...

Thomas P : Ja, de hænger ikke på træerne...

Erasmine: Jeg håber, du kan lide!!! Jeg synes, den var alt for hurtigt overstået - og elsker at lytte bøger, mens jeg havearbejder også.

Anonym: *rødme* Hvor er jeg glad for, at du skriver det!!! Tusind tak for det <3

Mie sagde ...

Åh, Sommerbogen. Mindes første gang, og det er én af dem hvor man ville ønske man kunne læse den første gang igen. Og igen.