torsdag den 30. maj 2013

Kom hils






Der er Copenhagen Comics i weekenden, og kun I kan redde mig fra følelsen af at være forsømt lille ensom tegner i den store by. Hvornår - hvordan? Jo, lørdag sidder jeg hos Danske Tegneserieskabere fra 12 - 14 KUN for at hilse på og tegne til og sådan. Man kan købe et lille print, få en tegning på medbragt papir - eller printe yndlingstegning herfra og få en uforfalsket underskrift på den. Ellers er jeg til at finde på Blækfabrikkens stand meget af tiden.

Hvis du holder af folk (i det her tilfælde er folk = mig) der kævler, bliver jeg interviewet af fabelagtige Bibi om lørdagen kl 11:20, og deltager i en paneldebat om digitale tegneserier søndag 14:30. Lørdag klokken 16 vil jeg udstille min mangel på hukommelse i en tegneseriequiz - og så kommer der også noget livetegning løbende (vist både lørdag og søndag?) og en tegnedyst til sidst om søndagen. Men det har jeg ikke helt overblik over endnu - jeg vil forsøge at opdatere løbende på facebook og Twitter.

Nemhedsoverblik:

Lørdag 11:40
Live interview

Lørdag 12 - 14
Meet-greet-få tegning-køb print

Lørdag 16
Quiz

Søndag 14:30
Debat

Søndag 16:30
Tegnedyst

Ellers:
Livetegning! Ud over det hele. Opdaterer (forhåbentlig) på facebook og twitter

Og:
Jeg vil være at finde på Blækfabrikkens stand en god del af tiden.

7 kommentarer:

Julie sagde ...

Åååhhhh må man godt bare tage en tegning med og så få en autograf på den?? Skal man ikke bestille tid, så man ikke skal stå i kø for den kødrand af folk, der kommer? Og er der slet ikke hilsen-på-og-giv-autografer-til-vilde-fans-tid om søndagen?

Marie Juul Eli sagde ...

Argh! Er p.t. lidt træt af være på barsel i Århus af alle steder. Ville sååå gerne have en StineStreg!! Men jeg er sikker på, at der nok skal dukke en horde af mennesker op, for at hilse på :-) God fornøjelse!

Kamilla Regel Poulsen sagde ...

Hvis jeg på nogen måde var i nærheden, skulle jeg nok komme og ae dig lidt (hence gårsdagens TV performance) og sige dav, men der er bare så langt fra Skandinavisk Dyrepark og til København. Jeg skal sådan ud og se ALLE dyrene :-)

Susanne Broendbjerg sagde ...

Rigtig god og fornøjelig weekend. Jeg er en af de mindre heldige... kan heller ikke komme fra Aalborg. Men ... du klarer dig sikkert også fint uden :-) Og så lige et ps .. du klarede dig fantastisk på tv.

Stine med stregen sagde ...

Julie: Jg har svært ved at forestille mig, at der bliver kø :D Men jeg er måske ikke den rigtige til at vurdere det... Og man kan altid svinge forbi Blækfabrikken og se, om jeg sidder der om søndagen! Der er bare ikke skemalagt tid (endnu i hvert fald).

Marie: Normalt er Århus jo ellers en del nemmere :D Men lur mig, om der ikke snart dukker noget op i Århus. Eller, der gør der faktisk ret sikkert - jeg skal bare lige finde ud af, hvad jeg skal stille op med det ;)

Kamilla: BOR DU DER???? Ej, det gør du nok ikke...

Susanne: Jeg må bliver bedre til at lave hilse-på-ting i Jylland... Tusind tak for de pæne ord ^_^

Malene Hald sagde ...

Jeg kommer – begge dage! Glæder mig übermeget, hele programmet ser bare SÅ godt ud på comics;)

Marie sagde ...

Har lige set klippet på nettet fra Aftenshowet i går (hold da op med forholdsord...) HVOR VAR DU BARE GO'! Øv hvor er jeg ked af at jeg ikke har mulighed for at komme ind til C Comics og kramme lidt på dig og heppe når Ping-prisen skal uddeles. Jeg synes du er skøn og i mine øjne skal du vinde den! Føler jeg kender dig så godt efter at have fulgt dig i et par år på bloggen + på Verden ville være grum... (hva blev der af den???)