fredag den 19. september 2014

Tegneseriefestival for begyndere

Forhåbentlig er det snart sådan, at der er mindst én årlig tegneseriefestival i Danmark. Men hvad gør man egentlig til sådan en? Det er jeg blevet spurgt om. Og mens jeg ikke ligefrem er nogen veteran på området, så er jeg dog usædvanligt glad for at give mit syn på tingene... 
(Kig væk, hvis du er veteran - eller lav din egen guide. Jeg gider godt linke til den.)

Der er et program med tider for paneler og for signering af forskellige tegneserieskabere. Det giver god mening at medbringe eller købe et værk af tegneren på festivalen, så du kan få ikke bare en signatur men også en lille doodle i den. Awesomehedsværdi på tegneserie fordoblet!




Nogle af os har endnu til gode at udgive noget på papir, så vi tegner bare en doodle på fx blankt papir, og vi signerer den også gerne. Man kan også have en blok med, eller samle tegninger fra flere tegnere i en lille bog, eller en t-shirt eller bare sit yndlingspapir.




Hvis du vil have/må få (det varierer vist) indflydelse på din doodle, er det god stil at have en idé, der viser, at du kender tegneren. Dårlig stil at forlange et voldsomt værk, perfekt rentegning eller en tegning af dig selv – vi er der for at gøre glad, men også for at promovere os selv og vores personlige projekter. Det andet kan man hyre folk med god tid til.

Hvis man nu vil være ræddi sød, kunne man dukke op, når signere-tiden åbner. Intet er værre end at sidde der alene og forladt i en time (sidst, det skete, blev jeg interviewet til tv-avisen imens. ”Går det godt?” ”Æhm…”). Generte bør i øvrigt huske, at vi sidder der, fordi vi gerne vil tegne til jer. Så det er ikke flovt overhovedet at bede om en tegning ved signerebordet – indesluttet sær tegner er ikke det samme som modvillig tegner.


I øvrigt: Tegneseriefestivaler er mærkelige, når man ikke har været på dem før. Fulde af navne, man ikke kender på et program, der ikke giver mening, hvis man ikke følger tegneserier. Jeg tror, det giver mening at forberede sig lidt hjemmefra: Tving en ven til at følges. Beslut i ro og mag for et programpunkt, der kunne blive spændende, også selvom I ikke er inde i det. Overvej, om du ikke skulle udfordre dig selv og købe en tegneserie, du kan få signeret på festivalen. Nummer9 har gode anmeldelser at gå efter - ellers, så spørg mig på facebook, eller tjek #torsdagstegneserie på facebook, twitter eller instagram.


Næste festival er Art Bubble i Horsens 27. og 28. september. Jeg har tænkt mig at være der, og jeg gider helt vildt godt tegne dig en doodle! Program for debat og signeringer HER.

8 kommentarer:

arni beck sagde ...

Hej Stine

Fed guide.

Vi skal nok sørge for du ikke sidder og keder dig :)

Mvh

Árni
Art-Bubble

Ida Burchardi sagde ...

Du er så SEJ Stine!! Man får helt lyst til at lave en tilsvarende guide til modeugen.. Tegneserierådet har bare at være glade for en tegneserieformand der formidler så godt til publikum :)

Therese sagde ...

Hej Stine. Jeg er en trofast følger og ÆÆÆÆÆÆÆÆÆLSKER dine streger! (og kommentarerne, der følger med!). Jeg skulle så ønske, at jeg kunne komme og få en tegning, men det bliver nok lidt svært, at få en trodsig 2-årig og en baby med til horsens…er der nogle upcoming events i nærheden af århus, hvor man kan være så heldig at få en tegning? Vh Therese

StineStregen sagde ...

Arni: Hej Arni, laver i så Napoleon-tricket, hvor nogen hele tiden er i kø? :D

Ide: Ih, Ida, du er så sød! Hvis modeugen ikke giver sig selv, så tror jeg da, folk ville elske sådan en guide - og I har måske kontakt til nogle modetegnere, der kunne gøre den lexi :)

Therese: Desværre, Therese, der er ikke så mange tegneserieevents i Danmark. Faktisk aldrig nogen i Århus.

Unknown sagde ...

Weeee! jeg elsker at få tegnet noget :D
Det er min første art-bubble og jeg forsøger at lave et Thor kostume (Peter Madsens) så hvis du ser ham så ved du at han er på vej over efter en tegning :P

Lotte Fogde sagde ...

Uuh vil så gerne med. Elsker tegneserier og har en del danske i min samling. Men man kan jo blive lidt genert og starstruck. Så godt med en guide og opfodring til at stå der og nørde med sine albums for at få en lille tegning i dem

Emil sagde ...

Hej stine er dine striber kommet på papir eller er de på vej ? Vh Emil

StineStregen sagde ...

Unknown: Jeg vil vove et vildt gæt på, at du starter hos Peter Madsen ^_^

Lotte Fogde: Jeg håber sørme, du kommer med :)

Emil: De er ikke kommet på papir nej, men de er på en måde på vej - altså på den måde, hvor de har været det i mange år, og der stadig nok går en rum tid :)