onsdag den 10. september 2014

OBS: Oplysning til Borgerne om Stine

I dag viger hyggen for en praktisk snak.


Så jeg får en del af de her forespørgsler, og de er så søde, og jeg siger altid nej. Desværre, for tanken er så fin.

Men det ville simpelthen blive for dyrt for mig - for det tager enten tid fra mit lønnede arbejde eller mit ulønnede arbejde. Som I kan se, når StineStregen er øde uger ad gangen, er der ikke altid tid til mit ulønnede arbejde, som tingene er - og så der er kun det lønnede at tage af.
De her "forespørgsler" får jeg også nogle stykker af - men chokerende ofte bliver mine tegninger bare rapset og brugt de særeseste steder. De lå jo og flød på Google, ikke sandt? (...hvis du stadig tror, den slags er ok, så skynd dig at google ophavsret)

StineStregen er et samlet værk, tegningerne er dele af historien om mig - og mine oplevelser skal ikke dukke op i andres nyhedsbreve eller annoncer eller bøger eller noget som helst. Når de gør, ser det ud som om, jeg personligt har deltaget i eller godkendt deres produkt, og det gør mig gnaven.

I øvrigt har jeg et princip om ikke at arbejde gratis for at andre skal tjene penge.
Ih, nu lyder jeg som en, der aldrig gider. Men det gør jeg, og lidt for tit. Jeg har sagt ja til alt for meget i begge kategorier for oven, og slamsibam ligger jeg der og spræller med stress igen. Derfor bliver mine principper stejlere og stejlere.


OBS 2 - der ER også venlighed

  • Hvis din blog/instagram/facebook er privat og ukommerciel, er det alrighty at låne en tegning i et indlæg, især hvis du lige nævner, hvor du har den fra.
  • Og og og, jeg er også sød, når det handler om velgørenhed. Fx Ventilen har fået lov til at bruge mine tegninger i deres arbejde.


22 kommentarer:

Live fra Lolland sagde ...

Åh, det er så true. Det er jo ikke fordi man ikke vil gøre folk glade og enten tegne helt gratis eller for meget, meget små penge til dem, men det tager bare så meget tid, og så pludselig er man bagud med sit 'rigtige' arbejde. Og det er egentlig lidt sjovt, for jeg tror at det er fordi folk (ubevidst) ser det der med at tegne som noget der ikke er sådan et rigtigt job. Der er jo nok ikke så mange der f.eks. går hen til en tømrer og spørger om de f.eks. vil lave et stykke gratis eller neget underbetalt arbejde til deres bryllup/fødselsdag, osv. Jeg ved godt at det overhovedet ikke er fordi mennesker er onde, men jeg tror bare ikke, at de helt tænker over hvor lang tid den slags tager.

Fint indlæg. Du for forklaret præcist hvordan det er :)

Carry My Style sagde ...

Det var perfekt oplysning til borgerne..:-) Jeg synes også, at det er en svær balancegang som selvstændig, at jeg da gerne vil gøre noget gratis, men at tiden jo samtidig bliver taget fra mit lønnede arbejde. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt arbejdede gratis for nogle "venner" og blev lovet en gave til gengæld, der aldrig dukkede op.. Heldigvis har jeg fra starten tænkt, at hvis det kribler i mig efter at hjælpe de her personer, er det okay at gøre noget gratis, uden at forvente det mindste til gengæld. De skal bare aldrig love noget, de ikke kan holde - så går glæden af det.

Dorte sagde ...

Så fair, og vigtigt at du siger til, Stine! Stress er en grimmer sag, og man skal passe på sig selv (og sine tegninger!)

Carry My Style sagde ...

og til Live fra Lolland - ja, det er så sandt, hvad du skriver.. Jeg arbejder som tekstforfatter og bliver også lidt ærgerlig over de folk, der mener, at de kan gøre det samme arbejde som en selv, trods ingen eller lille erfaring. Som læge ville man jo heller ikke bare overlade nogle af sine arbejdsopgaver til ens gode ven eller straks høre afdelingschefen, om ikke de havde brug for lidt ekstra hænder;-p Som Live fra Lolland skriver er det jo bare fordi, at folk ikke altid tænker over det. De tænker måske ikke over, hvor svært det egentlig er, og hvor lang tid det tager at blive god til sit fag.

Michelle sagde ...

Aller sødeste Stine, det er okay du sætter dine egne regler og principper for dine værker, da dine værker betyder meget for dig, og gør dig glad.

Desværre er der så mange der mener at en tegner jo bare er en person der gør det som en hobby, at vi kan tegne ALT mellem himmel og jord, at vi bare kan spytte tegninger ud som en kopimaskine, og at vores tegninger er til frit brug efter folks behov. Slet ikke sandt overhovedet. At tegne for mange af os er som at skrive en bog eller lave et maleri, det er vores stolthed og glæde vi udviser når vi tegner, og derfor vil vi hellere end gerne have anerkendelse for vores arbejde. Det kommer til at lyde sindssygt højrøvet når man som tegner siger det, men det er stadig sandt. lige så vel som en forfatter også gerne vil have at folk husker at nævne deres navne, når man snakker om deres bøger, såvel vil en tegner/artist have at folk alstå lige husker at kreditere dem for deres arbejde. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set folk som har været kede af at deres tegninger er blevet nuppet, uden så meget som at putte et link eller navn i beskrivelsen. Og det værste er når at folk retfærdiggøre det ved at sige at det de gør ikke er tyveri. Beklager min ven, men det er det. Vi fortjener lige så meget at folk behandler os med respekt som alle andre kreative individer, som det er så fordi vi tegner tændstikke mænd eller Monet, det er lige meget.

Respekt jeres kreatvie venner, de er kun mennesker som er stolte over deres talenter og man burde virkelig lære folk at huske at indsætte kilde liste for hvor man finder billeder og teginger, specielt hvis det ikke bare er rolaylty free ting (selvom royalty free ting også skal have en kilde)

åh gud mit indlæg er da forfærdenligt. Håber stadig du forstår min ide bag det :´)

Anonym sagde ...

Dejlig oplysning til borgerne, tak! Som du selv nævner, så burde flere lige 'Google' ophavsret...Vil også lige sige, at jeg morer mig vanvittigt over dine steger - du er klart med til at hæve humøret - hver eneste dag:-) Tak for det og blive ved....Ha' en fantastisk dag!

Mette sagde ...

Det KAN bare ikke siges tit nok. Tak!

Jeg har pænt sagt nej, til at lave et gratis logo for min datters skole. Resultatet er, at jeg nu dagligt græmmes over det logo, en af de ansatte selv liiiiige mente, han kunne smække sammen - i en sådan grad at jeg (næsten) fortryder ikke at have sagt ja.

Men, jeg vil ikke arbejde gratis som uddannet grafisk designer - og så må jeg æde dårlig spatiering og farveclash.

Munin sagde ...

Det er fedt at du passer på dig selv og sætter nogle grænser. Keep up the good work :)

Stinne sagde ...

Sådan er det desværre også når man er (okay dygtigt rødme rødme) hobby fotograf...

Dan Raeder Knudsen sagde ...

Det er en god ide at sætte signatur på sine tegninger - allesammen. Og dato...bare en bette en....

Sol Slej sagde ...

Der gælder i bund og grund de samme regler som hos pizzamanden. Hvis man gik derned og sagde "jeg låner lige en slice, den ligger jo bare og flyder i ovnen" eller "jeg har ikke så mange penge lige nu, men hvis du laver mig tre calzoner med ekstra ost, så skal jeg nok huske dig næste gang jeg er sulten og har penge i lommen", så ville man nok ikke blive så populær.
Men det er nok fordi det ikke bliver betragtet som et rigtigt arbejde på linje med pizzabagning.

StineStregen sagde ...

Live fra Lolland: Jeg tror bestemt du har ret i forhold til det med tid. Man kan jo godt lave en tegning på to minutter, men så ligner det usselt crap og der er ingen fantasi i. Gider man det? Nej.

Carry: Det er virkelig svært... Når man nu har evnen til at hjælpe og glæde, ikke? At gøre andre glade er awesome, bare ikke, når man selv ender med at betale for det.

Dorte: Tak!

Michaelle: Tusind tak for din kommentar, du kan tro, jeg forstår meningen bag :)

Birkeholm: Din kommentar gør mig så glad :) Her var jeg bange for, at folk ville blive sure over min OBS, og så kommer der kommentarer som din. Jeg er en heldig en :)

Mette: Ja... nogle gange kan man virkelig have lyst til det. Men en eller anden dag må NOGEN vel indse, at de billige løsninger ikke er de gode? Bare... få steder...

Munin: Tusind tak ^_^

Dan: Jeg synes, det ødelægger flowet, når man tegner en historie. Der er ikke så meget baggrund eller ramme, jeg lige kan gemme den slags i :)

Sol: Jeg tror, du har ret. Og det er ikke det samme som fx lægen, for i princippet kan alle tegne, hvor ikke alle kan helbrede - men der er jo forskel på, hvordan man gør...

Anonym sagde ...

Ardhr, hvor er det røvbanan-agtigt. Der er fannerme da ingen voksne mennesker længere, der ikke ved, man ikke bare må 'låne' billeder/tegninger mv på nettet. Småligt. Jam, bliver sku så sur! på dine og andres vegne, når I udsættes for sådan en gang tyndpis. Godt, I bruger energien, selvom den måske ikke er der, på at få det ret igen.
- Signe

Katrine sagde ...

Et interessant indlæg som jeg gerne vil dele på Facebook. Jeg arbejder i garnbranchen hvor vi er nogle der også slås med problemstillinger omkring kopiering m.v.

Trine sagde ...

Jeg oplever det også, bare med tekster (er journaliststuderende og tekstforfatter). "Ej men det kan ikke tage dig mange sekunder lige at smide en reklametekst sammen/finde på et slogan/lige lave en beskrivelse af det". Jeg er også korrekturlæser. Der er ikke grænser for, hvor få sekunder, det kan tage mig at læse CV'er, ansøgninger, opgaver, specialer (ja, det er jeg blevet bedt om at gøre helt pro bono af en komplet fremmed) og hjemmesider. Jeg bliver så træt. Selvom folk måske ser det som hverdagsting har jeg en snart 5årig uddannelse, som godt kunne give mig lyst til at blive betalt nu og da. Også selvom de måske mener, de kunne gøre det selv (når folk har sagt det om fx. grammatik, har jeg pænt sagt, at så skal de da endelig gøre det). Jeg har dog efterhånden fået forklaret mine venner, at på trods af, jeg er supergod til grammatik, har jeg hverken konstant tid eller lyst til at hjælpe dem. Nogle gange har jeg, men det skal ikke tages som en selvfølge, og hvis det er mere en bare en ansøgning en gang imellem, må de gerne give noget igen enten i form af at hjælpe mig med et eller andet eller dumpe noget vin i min retning, netop fordi jeg faktisk havde kunne arbejde for en kunde i de timer de tager, som hurtigt løber op (og gud, hvor lyder jeg bitter - sorry, russere i opgangen er lige på trapperne haha)

Anonym sagde ...

ikke at for glemme det fantastiske arbejde du lavede for børnehjælpsdagen. Det hænger så fint og pynter på min væg :) Som frivillig i børnehjælpsdagen er det fedt at se alle de beundrende blikke postkortet eller plakaten får når vi ude og promovere vores sag lidt.

Henkogt Hverdag sagde ...

Åh, hvor er det rigtigt og godt skrevet!
Jeg tror også at mange tænker det at tegne som sådan noget 'hyggeligt-fritids-agtigt-noget' og ikke som et arbejde.
- Og det er det da heldigvis også ... ind i mellem ;)

Sofie sagde ...

Du lavede engang en serie over hvor mange udkast du skulle igennem for "lige at lave" figuren Ditliv. Det var så fint og oplysende hvor mange kladder/forsøg der skal til for at kvalificere det gode produkt.

Og jeg elsker dine streger, specielt dem med store tænder :)

Freja sagde ...

Jeg kan se de fleste kommentarer går på nej-delen. Det er også den, der fylder mest, og det er ikke fordi, jeg er uenig i den.

Men ih, hvor er jeg glad for at du laver en undtagelse for private blogs! Jeg bliver altid lidt irriteret når kunstneriske typer højt erklærer at ingen må dele deres ting samtidig med de lægger dem op på nettet hvor alle og enhver kan tage dem (der ér altså forskel på at stjæle og kopiere), jeg synes deling er et grundvilkår i informationssamfundet - det er svært at komme uden om (ikke at det påvirker den moralske side af sagen) og så er det den måde folk bliver kendte på. Hvis det er okay at blive delt mens man er på vej op, skal det også være det, når man er nået frem. Forudsat man altid bliver nævnt, selvfølgelig.

Det er der mange der er uenige i, men her synes jeg, vi lidt må følge med tiderne. Og her får du altså også lige markeret, at du altså er en cool artsy type og ikke sådan en "nu ér jeg blevet kendt, så nu må I godt lade mine værker være."

Sagt på en anden måde, jeg er enig i alt hvad du siger, og jeg synes, du siger det godt.

Linda sagde ...

Tror desværre, at det er noget alle mennesker i kreative fag må bakse med. Da jeg arbejdede på konservatoriet, fik vi ca. 100000 opkald hvert år i slutningen af november fra mennesker, der gerne ville have de studerende ud og stå i byggemarkeder og storcentre og spille Søren Banjomus hver lørdag fra kl. 10 til kl. 18 i hele december måned.

Gratis, selvfølgelig.

For "så kan de jo også lige få lov at øve sig, de unge mennesker."

Flere af dem blev faktisk sure, når vi høfligt takkede nej på de studerendes vegne.

Nogle mennesker kunne godt bruge en lille wake-up-lammer. Bare en lille en.

Unknown sagde ...

Det er nogen fine tegninger, du der har lavet. Jeg tror lige jeg snupper dem til en T-shirt...av, av, ikke slå!

Unknown sagde ...

Hej Stine. Lige et tip om et godt værktøj du jo kunne overveje: Creative Commons licens (CC). Eksempelvis kunne en CC Non-kommerciel licens sikre, at folk som har et kommercielt sigte skal spørge dig om lov til at bruge dine værker (så du kan sige nej eller I kan forhandle et honorar), mens dém som vil bruge det non-kommercielt (en lille blog uden reklamer el. lign) kan gøre det frit uden at belemre dig med alskens emails og spørgsmål. Samtidig ville du fremstå super-Internet fancy med CC på dine værker ;)

Jeg fortæller gerne mere og hjælper lidt på vej hvis du synes det kunne være interessant. Du kan bare pinge på @villum hvis det er.