torsdag den 21. marts 2013

Man fikser et problem...

...men så kommer der et nyt.

Nu har jeg varme hænder i grimme handsker og kolde fødder i revnede støvlesåler.

(Jeg håber, du skammer dig, Ilse Jacobsen Hornbæk. Støvler med såler, der flækker efter én sæson? Tsk tsk tsk)

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh, hvor jeg kender det...

JL sagde ...

Det er sjældent skofirmaerne har taget højde for at man kan finde på at gå i deres produkter. For mig er det helt normalt at kassere sko efter 6 måneder.

Signe sagde ...

Kan du ikke klage og få dem byttet?

Anonym sagde ...

Følger der ikke en skomager og fodmassage af Ryan Gosling med støvlerne til den pris?

Christina Jürgensen sagde ...

Hej Stine, det er da ikke ok, at dine støvler er revnet efter en sæson! Vi kan desværre ikke klare den med skomager og Ryan Gosling (og hvis vi kunne, ville muligvis komme til at beholde ham selv) Men en fodmassage kan vi godt klare, når vi åbner vores nye kurbad i august. Som Ilse siger 'Det kan vi ikke have! Fødderne skal bære dig resten af livet.' Så vi smider 1 stk. gavekort til fodmassage din vej :) Ringer du ikke til os på 4970 4176, og bed om at tale med Sandie - så finder vi ud af en løsning ift støvlerne. Bedste hilsener, Christina Jürgensen / PR & Marketing Manager / Ilse Jacobsen Hornbæk.

Minikat sagde ...

Det var da et flot plaster på såret i støvlen fra Christina - så falder dine tæer ikke af af frost alligevel, Stine :)

Jeg kan desværre ikke lade være med at tænke på om behandlingen ville være helt så flot hvis Stine nu ikke havde haft en blog med mange læsere...?

Sneglcille oplavede lignende fine behandling da en skål blev smadret for nogle uger siden, så der er i hvert fald nogle dygtige PR-medarbejdere som trawler nettet og tilbyder superfix til uheldige bloggere - det er jo dejligt :)

Men det stiller vel ikke alle os andre dødelige bedre? Har andre oplevet samme flotte kundebehandling hos eksempelvis Ilse Jacobsen Hornbæk?

Som ikke er geniale blogejere?

Charlotte sagde ...

Jeg er ikke genial blogejer, og jeg har fået byttet en revnet gummistøvle uden problemer af nogen art, så ja - jeg vil anse mig selv som en almindelig dødelig der har fået samme behandling.

Minikat sagde ...

@Charlotte: ej, hvor fedt. Så er der nok håb for alle andre ;)
Jeg har selv fået byttet et to år gammel le Creuset-fad uden kvittering (bryllupsgave - dem har man jo ret sjældent kvittering fra )fordi det var revnet efter kun to år. Så de giver også god service
Jeg er simpelthen bare nysgerrig efter at vide hvilke af de dyre mærker man godt tør købe, hvis nu den dyre vare ikke helt lever op til forventningerne eller går i stykker efter virkelig kort tid.

StineStregen sagde ...

Anonym & JL: Burde virkelig kunne klare mere end det, ikke?

Mandagssofie: He he he :D Gid!!!

Christina: HOLY MOLY! Vi snakkes ved!

Minikat: Jeg skal selvfølgelig ikke kunne udtale mig om det, men det er første gang, jeg har oplevet det... Men Charlottes kommentar tyder godt!

Ditte sagde ...

Jeg har også fået super, duper behandling af Ilse, engang hvor en regnjakke var gået i sømmen efter et år. Fik en ny uden noget - og havde ikke engang kvittering med!