tirsdag den 3. april 2012

Men så gik de timer da

Kære Eplehuset. Selvfølgelig var det pænt af jeres medarbejder at google den scanner+printer, I havde stående. Og på opfordring hente manualen. Og efterfølgende installere den, så vi sammen kunne se, hvordan den fungerede - de tre kvarter gik skam hurtigt for os allesammen.





Problemet var, at ingen af os blev klogere ud over
"...den kan måske nok vist ikke det, du vil have den til."
"Altså scanne tegninger i høj opløsning?"
"Møh..."
"Men kan I skaffe sådan en scanner så?"
Det troede den tålmodige medarbejder måske nok vist. Han fandt en i systemet og så tog vi en tur på Google igen. Jeg var efterhånden lidt træt i bentøjet og besluttede mig gå hjem og google den der scanner selv, og så vende tilbage, hvis den var noget. Så nu tilspørger jeg jer, Eplehuset - synes I egentlig, det er "tilgængelighed, kendskab og atmosfære"?

Tilføjet: Jeg har et gavekort til Eplehuset, så jeg vil virkelig forsøge at købe en scanner gennem dem. Men tak for de mange forslag til, hvor man ellers kan smide penge for sådan en.

15 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hahahahh, feeed streg (igen) i dag...

Anonym sagde ...

Skulle have gået i Humac...

Stine sagde ...

Første Anonyme: Tak ^_^

Anden anonyme: Havde ønsket mig et gavekort til lige præcis Eplehuset, for Humac har altid været en skræmmende oplevelse for mig. Som at vandre ind i en lukket fest, som jeg var alt for nederen til at blive inviteret til.

Anonym sagde ...

Kære Stine, hvis du vil ekspederes af fagfolk, er Humac vejen frem. Eplehuset ansætter folk for deres stil og image, ikke for deres viden om produkterne -ifølge min meget subjektive vurdering.

Olivia Myrthue sagde ...

De mennesker jeg har fået hjælp af i Eplehuset har godt nok hellere ikke været særlig kompetente! Havde lidt den samme oplevelse, bare med Microsoft Office pakken..

Desværre har Humac bare rigtig dårlig kundeservice..

Kim G. sagde ...

Hvis du skal have en scanner, er det min erfaring at ComputerCity et meget bedre sted, da de har en hel del at vælge mellem. - Men husk lige at checke om der er en Mac-driver til 10.7 til sådan en. Man behøver ikke at gå i en Mac-butik for at købe en Canon- eller Epson Scanner ;-)

Stine sagde ...

Anonym: Det med image er faktisk mit indtryk af Humac, som jeg ofte har forladt tomhændet fordi jeg simpelthen opgav at blive ekspederet :)

Olivia: De har bare været flinke i modsætning til Humac, og så var jeg vel så tåbelig at gå ud fra, at de også var kompetente...

Kim: Virkelig? Det chokerer mig... (jeg har et gavekort til huset med æbler, jeg ved godt, at det sansynligvis er dem med byens mindste udvalg).

Uden Relevans sagde ...

Men kan et kamera ikke gøre det samme? Det er da bedre opløsning end en scanner.

Anonym sagde ...

Synes altid jeg har fået god service og indtrykket af stor viden, når jeg har handlet i Humac. Synes også de på det seneste har fået fokus på personalet og kunden, sådan at man føler sig velkommen også selvom man ikke er på samme tekniske niveau ;-)

sælgeren sagde ...

Hej Stine,

Først vil jeg sige, at jeg er meget beæret over din tegning, og værdsætter, at din illustrative opfattelse ikke fordelagtigører dig selv på andre måder end ved mimik og kropsholdning. :-)

Jeg besidder trods alt relativt meget selvironi (man er vel dansker), og er udemærket klar over, at dine virkemidler hovedsageligt består i de komiske elementer, du kan inkorporere i dine illustrationer, samt den tilhørende tekst, i form af samtale, som ganskevist er sjov, men dog ikke er helt korrekt transkriberet og dermed gengivet.

Jeg forstår dog ikke din afsluttende kommentar -->

Eplehuset - synes I egentlig, det er "tilgængelighed, kendskab og atmosfære"?

Her er det især brugen af ordet "atmosfære" jeg undrer mig lidt over. Jeg indrømmer blankt at mit kendskab til, hvorvidt den omtalte scanner dækkede dit behov var utilstrækkelig, da vi desværre ikke så ofte har blog-tegnere med dine behov i vores butik.

Jeg ønsker på ingen måde at komme med undskyldninger for dette, da jeg sagtens kan sætte mig ind i køberens situation, og forstå det frustrerende i en sådan situation. Hvad jeg imidlertid ikke kan forstå, er din kritik af atmosfæren og den generelle viden i butikken? jeg vælger som sælger i situationen, at gøre hvad jeg mener er rigtigt, nemlig at tilbyde dig hjælp til at undersøge, hvorvidt scanneren er i stand til at dække dine behov - i modsætning til at lyve for dig, og sende dig afsted med de forkerte oplysninger. Jeg prøver derfor at google (hvilket forresten er en nettjeneste tilgængelig for alle, og kan være nyttigt, hvis man som køber har specifikke krav til et produkt) uden at finde frem til et resultat, samt at installere og afprøve produktet i fællesskab med dig efterfølgende. Så dårlig atmosfære synes jeg kræver en forklaring fra din side?

Derudover finder jeg det en smule problematisk, at du bruger din blog til at generalisere serviceniveauet i Eplehuset ud fra en enkeltstående subjektiv oplevelse.

Vi er mennesker, og har (formodentlig) ligesom dig fejl og mangler, men at kritisere vores generelle vidensniveau på baggrund af din oplevelse er måske lidt i overkanten.

Jeg vil vove at påstå, at ganske få i min branche besidder alt information om samtlige produkter, der forhandles i butikkerne, og at din udlægning af situationen, derfor er en smule unuanceret, set i forhold til, den generalisering du laver af vores butik.

Jeg kan selvfølgelig godt se at din blog bruges til at illustrere hverdagens små finurligheder, men synes at din dom af mig (og Eplehuset generelt) som inkompetent (se kommentarfelt) er lige lovlig grov, på baggrund af en enkelt oplevelse.

Til den Anonyme bruger vil jeg bare sige at din vurdering ér subjektiv, og at en oplevelse af service altid vil være det. Jeg mener at vi i Eplehuset bestræber os på at have en god service, men at ingen er perfekte på det område.

Og Stine, derudover er det vel en smule hyklerisk at kritisere så åbenlyst på sin blog, når man lige nedenunder kommentarfeltet kan læse dette:

"Kommentarmoderation er blevet aktiveret. Alle kommentarer skal godkendes af blog-forfatteren."

Jeg ved selvfølgelig ikke om dette er for at undgå kritik af dine fine tegninger, meeeen man kan vel ikke lade vær med at undre sig en smule... ;D

Jeg håber selvfølgelig ikke at min kommentar bliver censureret fra, da jeg ikke mener noget ondt med det jeg skriver, men derimod bare sætter spørgsmålstegn ved din udlægning af situationen.

God vind med bloggen fremover, og god fornøjelse med din nyligt indkøbte printer.

Mvh. Ham den inkompetende fra Eplehuset ;)

Stine sagde ...

Kære Sælgeren - tak for din kommentar :)

Jeg har sat kommentargodkendelse på alle indlæg, der er over 14 dage gammel, fordi ellers opdager jeg dem simpelthen ikke - jeg har tæt på 1.000 indlæg, og der kommer ofte kommentarer på de lidt ældre tegninger, og dem vil jeg gerne svare på i stedet for at virke som om, jeg ignorerer dem.

Jeg valgte at fremhæve de tre ord, fordi det er jeres slogan, som jeg simpelthen ikke synes, I lever op til. Ikke fordi, jeg vil lave en kritisk gennemgang af jeres atmosfære.

Når jeg bliver skuffet, er det fordi, jeg havde et godt indtryk af jer. Så godt, at jeg har brugt adskillige mærkedage på bare at ønske mig gavekort ned til jer, så jeg kan nøjes med at foretage alle mine indkøb af teknisk art hos jer. Jeg putter ligesom mange andre temmeligt store beløb på bordet ved hvert eneste besøg, og forventer derfor, at I ved mere om jeres produkter end mig.

Og ja, jeg bliver ekstra skuffet, når i har én scanner i butikken, og du ikke kan forklare mig, om jeg kan bruge den til at vælge opløsning og scanne i sort hvid. Det er ret meget standart for en scanner, ikke crazy tegnedame-behøv. Men I havde ikke engang haft maskinen sluttet til, og det blev tydeligt, at du aldrig havde brugt den før.

I en butik, der ikke har flere produkter end jeres og som har et slogan som jeres, forventer jeg dælme, at jeg kan få rådgivning til samtlige produkter. Selvfølgelig kan du ikke vide alt om det hele, men så kan du henvise mig til den kollega, der har sat sig ind i lige det område. Ellers kunne jeg jo lige så godt have købt det hele i discountbutikker online, og det må du gerne latterliggøre mig for, at jeg ikke har valgt at gøre.

Jeg er ked af, hvis du tager det personligt, for du var flink og brugte virkelig lang tid på at google og installere og være hjælpsom. Men jeg synes, du skal kigge på kommentarfeltet og se, at jeg ikke er den eneste, med en dårlig oplevelse hos jer. Det kan I så vælge at ignorere eller at bruge som stof til eftertanke.

Jeg har stadig en mindre formue til gode på mit gavekort, så vi ses snart :)

De bedste hilsner

Stine

Ps. Jeg har aldrig censureret andet end spam herfra, så hvis du vil trolle, må du endelig slå dig løs.

Zta sagde ...

Jeg tror det manden forsøger at sige er, at han undskylder for, at han ikke vidste noget om butikkens eneste scanner og at det tog så lang tid, men at han nu har læst op på produktet, testet det grundigt, og har en testopstilling klar, som du kan komme ind og afprøve så snart du har tid og medbringer nogle tegninger.

Det håber jeg i hvert fald, fordi det er vel det eneste kort alt for dyre og selvhøjtidelige butikker har i ærmet overfor den der google han nævner:

http://www.edbpriser.dk/Search/General.aspx?q=epson+scanner

https://www.google.com/search?q=review+epson+scanner+for+mac

Janus sagde ...

Mon Sælgeren's chef synes det er en rigtig fin idé, at hans medarbejdere opsøger kunder der har oplevet en dårlig service og kalder deres adfærd for "hyklerisk"?

Hvis man som overordnet i en butik der lever af service, oplever dét, burde man nok hente sælgeren ind til en lille snak om værdigrundlag.

Det må være lidt en skam for Sælgeren, at der rent faktisk ikke var censur på Stines kommentarer.
Den kommentar kommer nok til at ligge til offentligt skue for alle Eplehusets potentielle kunder i lang tid.
Jeg tror nemlig ikke hun sådan lige fjerner dén svada igen..

Annette sagde ...

Til Sælgeren, meget dumt. Kunden har altid ret. Stine har ihvertfald :-)

Louise sagde ...

Det har de i hvert ikke - det var noget man sagde den gang kunder respekterede butiksmedarbejdere.. Hvis kunden altid har ret var vores butik gået neden om og hjem for længst.
Og her tager jeg ikke nogles parti, hverken sælgerens eller Stines - for jeg har selv haft oplevelse som hendes men jeg må dog sige at jeg dog kun har haft gode oplevelser i både humac og eplehuset. :)