søndag den 10. juni 2012

En hetero sniger sig med


Århus er lille, og folk er ikke lige god til at komme ud. Måske var det derfor, Århus Pride overvældede sådan med sine omkring 2.000 deltagere, der med sang, råb og trækvogne slangede sig gennem en begejstret lille by med stjerner i øjnene. Måske var det bare fordi, at man stod der midt i så meget oprigtig stolthed og glæde og indså, at sådan en hyggelig lille parade virkelig virkelig betød noget. For mange.





fredag den 8. juni 2012

Helt utroligt mellemfornøjet


Weekenden nærmer sig med blandede følelser. 

Med et lille yay, fordi min illustration til Forfatterskabet på Roskilde Festival er blevet færdig og godkendt, og jeg selv er en smule glad for den.





Med et grådkvalt vræl, fordi mit bidrag til DOKUMENT bliver savet midt over og tisset en smule på i den her anmeldelse.

tirsdag den 5. juni 2012

Gamlingestregen

Hvor gammel er man lige, når man bliver både udmattet og to-dages smadret i kroppen af at tegne på en væg i fem sølle timer?


mandag den 4. juni 2012

En ræv bag øh døren til telefonrummer

Har brugt tegnearm på IDEbutikkens telefonrum i stedet for siden her i dag, så i må nøjes med vægræve. I morgen vender vi tilbage til navlebeskuelsen. Hej hej.









søndag den 3. juni 2012

Medfødt mistro mod spandex og jord i pose


Vi er nogen, der holder umådeligt meget af at dele ting op i små kasser og lister









Butikker med sportsudstyr og byggemarkeder med havecentre gør det ikke nemt at være sådan.







Jeg mener - hvad er værst af de to grusomme steder??? Jeg har nu besøgt begge dele på én dag, og de står virkelig ret lige i rædsomhed.

lørdag den 2. juni 2012

Henkastet selvantændt

Tegneserier er det bedste i verden, og derfor er events baseret på tegneserier fantastiske lige så.






Bla på grund af Carsten, der havde lovet at have min ryg i paneldebatten, hvor jeg sad og svedte mellem panelets to akademiske superbrains. Han var lige så tilpas fuld, at han tog min opfordring om diskret at give mig ret ganske seriøst. Og når det kommer fra noget phd-i-filosofi-underviser-på-uni-agtig, så gælder det jo.








Eller Anne, der på en eller anden måde blev så ivrig over tegneseriebeats, at hun brændte en del af sit hår af. Tegneserieverdenen kan kræve sine ofre.





A pros pros ild i ting, var jeg ved at selvantænde over, at Peter Madsen (ham med Valhalla, I kender ham godt) var der. Havde egentlig glemt, at jeg havde et crush på ham som teenager, så jeg troede, jeg ville være sådan henkastet cool - men så snart han talte til mig, gik der rødbederødmende teenagefangirl i den. Den kloge ved, at så skal man bare være stille, men jeg valgte selvfølgelig at fortælle ham det. Og så sad vi der og øh'ede lidt, indtil han tegnede en helt fantastisk Loke til mig. Sød mand. Overvejer at stalkerkarriere.



onsdag den 30. maj 2012

...men vi ku ses i Århus, så? Altså bare, hvis du ikke skal andet. Så venter jeg bare der. Ses. Ikk?

Nu går det jo godt med at forsøge at få jer til at hænge ud med mig, så hvorfor ikke prøve i Århus også? Der er nemlig både snak og debat og quiz og beats på fredag i Mejlgade!




Info, pris og program ses HER!

De kære hr. Arrangørerne skriver:

Blækfabrikken og Danske Tegneserieskabere inviterer til tegneseriebeats, tegn og gæt og en spændende paneldebat over temaet ”tegneseriens DNA”. Mød tegnere og debattører, få en god snak, få signeret en tegneserie eller få tegnet en lille tegning du kan tage med hjem. Der vil også være lodtrækning om tegneserier doneret af forlagene Fahrenheit, Alvilda og Politisk Revy.
Deltagere: Palle Schmidt (Blodets Konkubine), Peter Madsen (Valhalla, Menneskesønnen, Troldeliv), Rikke Cortsen (Ph.d. i tegneserier, KU), Thomas Nøhr (Elefantæg, Kaptajn Arno), Stine Spedtsberg (Stinestregen), Carsten Gråbæk (Statsministeren), Svend Østergaard (lektor ved Center for semiotik, AU), Erik Barkman (redaktør på tegneseriemagasinet nummer9.dk), Jan Kjær (Taynikma). Konferencier: Dan R. Knudsen (Flush Royale, The Gobe)
Det lille og intime teater Gruppe 38 skaber rammerne for en tophyggelig aften i selskab med tegneserien. Den aarhusianske Dj Matthæus C er efter en periode på den berlinske undergrundsscene vendt hjem til Aarhus og sørger at aftenens tegneseriebeats bliver krydret med en supersprød lydside.
Adresse: Mejlgade 55B, 8000 Aarhus C.

Og nej nej, så har jeg ikke en StineStregen-bog, du kan få signeret. Men trop da op med en lille blok tegnepapir eller et print af din yndlingsstreg, så laver vi løjer!

tirsdag den 29. maj 2012

Græs og snot i København

Man været i storbyen og lært et og andet i pinsen.




Fx at stort set ingen kommer til signering af tegneserie, når der har været releasefest om torsdagen og lørdag er crazylækkersolskinsdag (det er ikke en mulighed, at ingen var interesserede. Selvfølgelig er det ikke det. Vel?).








Jeg lærte også (for 1000. gang), at det er latterligt ikke at tage vintertøj med, bare fordi det er sommer. For så VIL man blive forkølet og feberagtig. Heldigvis havde Cecilie verdens bedste tørklæde, jeg kunne fise rundt med. Forkølelse betød, at man var pensio-agtig med sengetiderne i Kbh - da Cecilie var ude og være vild, drak jeg te med hendes smaddersøde kæreste i stedet.








Men ingen forkølelse i verden kunne holde mig fra årets første "flok på græs i park". NØJ det var rart.

fredag den 25. maj 2012

Ses vi i drømmenes København?

Så er det dælme i dag, den udkommer. At jeg udkommer med en lille ting i den store udgivelse.





Og der er noget, jeg har glemt at fortælle, som jeg virkelig har lyst til at fortælle:


Der er signering i Fantask på lørdag klokken 11. Jeg er hende, der skal hjemmefra med tømmermænd klokken 6 om morgenen for at nå det, så jeg kan ikke love, at jeg ser særligt strålende ud - men jeg vil dælme gerne hilse på dig og smække en krussedulle i din tegneserie, hvis du har lyst til at investere i den. Og det synes jeg virkelig (surprise), at du sku.


Tanken er vist i øvrigt, at signeringen rykker videre fra Fantask og ud på noget Dronning Louises Bro og Blågårdsplads, men det kender jeg ikke de specifikke planer for.

torsdag den 24. maj 2012

Nu er det hele galt

Fanme et besværligt vejr at være pms-ynkelig i.


onsdag den 23. maj 2012

It's burkini time!



søndag den 20. maj 2012

Mindre tv til den unge dame med det store hoved

Af mystiske årsager sidder det der med at være noget, når man bliver stor, stadig fast i hovedet på mig.



Som om, at man kun kan lave reklame, når man nu har valgt den vej. For evigt. For man gik jo hen og blev stor, og så var det det, man var.






Og så bliver man lidt trist, når man ser Work of Art. For er der egentlig ikke gået en kunstner tabt i mig? Tænk lige, hvor sjovt jeg kunne have haft det på kunstskole. Og så havde jeg måske teknikken til at udtrykke de ting, jeg gerne ville. Åh, hvilket drømmeliv.





Lige indtil jeg ser Best Ink, og det går op for mig, hvor fuldstændigt sejt mit liv ville være, hvis jeg var tattovør. Glade kunder og retten til at ligne en tegneseriefigur uanset alder. Tegne tegne tegne.

Og så er jeg slet ikke kommet ind på mine fortrydelser om spildt ungdom ved So You Think You Can Dance (jeg havde nailet det, hvis jeg bare var startet tidligt nok), verdens chance for at få den bedste investigator i CSI (her lader vi som om, jeg ikke besvimer, bare nogen siger "skalpel") eller Hvad Som Helst Med Dyr i hvilket som helst program med dyr (jeg havde reddet dem).