Ser du, interviewteknik er overhovedet ikke som at køre på cykel. Man glemmer det fuldstændigt efter lidt tid, og det kan føles en kende dumt.
mandag den 10. maj 2010
Det havde i hvert fald været rart at vide INDEN, vi gik i gang
Ser du, interviewteknik er overhovedet ikke som at køre på cykel. Man glemmer det fuldstændigt efter lidt tid, og det kan føles en kende dumt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Jeg har hadet dig længe. Altså på den der indebrændte måde, der stinker langt væk af jalousi. Der har været perioder, hvor jeg ikke engang har gidet klikke ind på din blog, for det var for vanskeligt at tåle, hvor fantastisk du er. Men det var heller ikke til at holde ud, og så viste det sig heldigvis, at du bare er lidt som med smøger: Det gør ondt i begyndelsen, hvor ens fimrehår og smagsløg er intakte, men når dét så er overstået, har man sig en herlig og meget vanedannende pause i hverdagen.
Og med dette både usympatiske og ucharmerende fanbrev vil jeg bøje mig i støvet, rulle rundt i alt det mundlort jeg lige har strøet omkring mig og råbe: LOVE YOU!!!! Din blog, dine tegninger og dine betragtninger er uovertrufne.
/Maren
Pis. Tak for heads up!
(Bekræftelsesord er forresten 'prapf', det er skisme da meget sjovt at sige. Prøv lige. Med lyd.)
ARG, Maren, jeg troede lige, jeg var i gang med at få min første dødstrussel, der. Men jeg sætter pris på de pæne ord :)
Husmoder: Det ER et godt ord! Og man kan også godt bruge det i en sætning: "Jeg går og har det sådan lidt prapf i dag."
Mega-desjavy. Nogle gange rækker ordet "dumt" ikke engang. Heldigvis er kilderne ofte søde til at hjælpe én med at formulere spørgsmålet.
Jeg kan gode lide din streg med tekst til , det får mig til at smile , og min dag til at løftes ..
god streg ...
tak kh Bolette
qunideliv en sanfærdig beretning
Det er godt tegnet! :)
Send en kommentar