skip to main |
skip to sidebar
Jørgen hed virkelig Jørgen denne gang, og han overrakte mig den lille lap papir med ordene "det gik lige, du var meget nervøs", hvorefter kørelærer kastede sig ind i bilen og krammede mig med ordene "DU GJORDE DET HARRY POTTER!". Det virker altså lidt urealistisk, at jeg bare kan sætte mig ind i en bil og køre afsted uden, at nogen kommer løbende og råber "ER DU BLEVET VANVITTIG???"
Forvirret over Jørgen-reference? Se her
Forvirret over Harry Potter-reference? Se her
Ind i mellem tror jeg, at jeg er ret meget en røv at bo sammen med.
I formiddags sprang jeg ud af skabet overfor en noget chokeret og næserynkende kæreste, så nu kan jeg lige så godt gøre det offentligt. Here goes - døm mig ikke for hårdt.
Jeg er fuldstændigt blæst væk over månen hardcore vild med Sound of Music (i filmversionen med Julie Andrews).
Min sparsomme armbehåring rejser sig som på kommando ved lyden af "The hiiiills are aliiiive with the sound of muuuuuusiiiiic", jeg drømmer om at tæve nazidrengen (han må mindst være 80 nu, burde være nemt) en dag og jeg ville virkelig ønske, at man kunne gøre forældreløse børn glade igennem ved at iføre dem gamle gardiner og opfordre dem til sang.
Midt i alt-for-travlt-hed går det op for mig, at det er så længe siden, jeg sådan rigtigt har været i byen, at jeg simpelthen har glemt min se-nogenlunde-pæn-ud-rutine. Hvordan er det nu? Man tørrer sit hår, tager et håndklæde om sig og... stikker hovedet ned i sin makupkasse og gurgler?
Hvornår har du sidst stået i et dilemma og bare trængt til at få andre øjne på det?
Dig: "Ja, DET var ikke længe siden!"
Hurra, for jeg har sammen med fire stjernebloggere åbnet en brevkasseblog!
Tilsammen er vi Det gode råd, og vi tilbyder fem temmelig forskellige personers syn på dit dilemma. Vi er ikke professionelle, men vi står ved vores meningers mod - og du har selv mulighed for at træde til med din egen erfaring i kommentarfeltet. Kig forbi, send et dilemma eller giv os din mening.
Lene vil give dig sin uforbeholdne mening (k)ærligt og (l)ivligt.
Linda er så utroligt meget sig selv, klog og aldrig bange for at skære igennem.
Dines pen er skarpere end de flestes og hendes ærlighed kan være rystende.
Thomas er nådesløs og ærlig - din garant for et gennemtænkt svar.
Stine er mig, og I gætter aldrig, hvem der har tegnet vores profiler...
Det er pludseligt gået op for mig, at jeg kender virkeligt mange mennesker, der gør ondt lige nu. Kærester er for langt væk, hjerter er blevet knust, længslen efter at videreføre sine gener virker umulig, eksamener går galt, studierne viser sig altædende og skræmmende, ensomheden venter rundt om hjørnet, forventninger til fremtiden er afløst af tungsind og arbejdsløshed udløser panik. Jeg ville ønske, at jeg kunne redde hele verdens humør og sindsligevægt. Modtag hermed mental krammer, hvis du gør ondt lige nu.
Første køretime efter fatal køreprøve gik næsten hånligt godt. Åbenbart kører jeg bedst i selskab med min gakkede kørelærerdame, der denne eftermiddag i strålende humør konsekvent kaldte mig Harry Potter, undskyldte for det uden at mene det, småsang og læste en usandsynligt plat lummervittighed op fra sin telefon.
Fitnesscenters ivrige forsøg på at slå mig ihjel med overophedning har fået mig til at glæde mig en smule til vinter.
...ingen kan bebrejde dig, at du trængte til at trække stikket ud og hive solstolen frem. Du knoklede med hovedopgave, jobbekymringer, jobsamtale, eksamensstress, pengemangel og alt muligt andet. Det er helt naturligt at trænge til en pause, og hjerne - du havde fortjent den, for du var dygtig.
Men altså... måske er det på tide at overveje at vågne lidt igen? Ind i mellem bliver jeg helt bekymret for, om du overhovedet er der. Jeg mener, en hjerne i din alder BURDE da lave andet end at dagdrømme, sove og tænke på mad og superhelte? Jeg savner dig altså. Jeg har brug for dig. Vågn nu op.
Kh Stine
Kæft hvor er det typisk, at lige den lørdag, som man dedikerer til at styrke parforholdets fredsbevarende indsats i hjemmet, skal blive den lørdag, der i følge facebook, blogs, twitter og indbakkens ferskenfarvede og tømmermændsboblende beretninger ikke bare vil gå over i historien som usandsynlig vidunderlig, men samtidig være afgørende for alle fremtidige lykkebringende konstellationer.
På sin vis er det lidt charmerende, at selv toptrimmede-på-den-lækre-måde-folk også kan have dårlige kropsdage - så føles min dårlige lårdag ikke helt så fjollet.
Det var ret mystisk at sidde to timer til A-kassemøde og forpligte mig til at søge højt og lavt, for ingen gider bekymre sig om, at jeg starter på fast job om lidt mere end en uge. Det er der ikke noget sted, man kan afkrydse.
I formiddags sprang jeg ud af skabet overfor en noget chokeret og næserynkende kæreste, så nu kan jeg lige så godt gøre det offentligt. Here goes - døm mig ikke for hårdt.
Midt i alt-for-travlt-hed går det op for mig, at det er så længe siden, jeg sådan rigtigt har været i byen, at jeg simpelthen har glemt min se-nogenlunde-pæn-ud-rutine. Hvordan er det nu? Man tørrer sit hår, tager et håndklæde om sig og... stikker hovedet ned i sin makupkasse og gurgler?
Det er pludseligt gået op for mig, at jeg kender virkeligt mange mennesker, der gør ondt lige nu. Kærester er for langt væk, hjerter er blevet knust, længslen efter at videreføre sine gener virker umulig, eksamener går galt, studierne viser sig altædende og skræmmende, ensomheden venter rundt om hjørnet, forventninger til fremtiden er afløst af tungsind og arbejdsløshed udløser panik. Jeg ville ønske, at jeg kunne redde hele verdens humør og sindsligevægt. Modtag hermed mental krammer, hvis du gør ondt lige nu.
Første køretime efter fatal køreprøve gik næsten hånligt godt. Åbenbart kører jeg bedst i selskab med min gakkede kørelærerdame, der denne eftermiddag i strålende humør konsekvent kaldte mig Harry Potter, undskyldte for det uden at mene det, småsang og læste en usandsynligt plat lummervittighed op fra sin telefon.
Fitnesscenters ivrige forsøg på at slå mig ihjel med overophedning har fået mig til at glæde mig en smule til vinter.
...ingen kan bebrejde dig, at du trængte til at trække stikket ud og hive solstolen frem. Du knoklede med hovedopgave, jobbekymringer, jobsamtale, eksamensstress, pengemangel og alt muligt andet. Det er helt naturligt at trænge til en pause, og hjerne - du havde fortjent den, for du var dygtig.
Kæft hvor er det typisk, at lige den lørdag, som man dedikerer til at styrke parforholdets fredsbevarende indsats i hjemmet, skal blive den lørdag, der i følge facebook, blogs, twitter og indbakkens ferskenfarvede og tømmermændsboblende beretninger ikke bare vil gå over i historien som usandsynlig vidunderlig, men samtidig være afgørende for alle fremtidige lykkebringende konstellationer.
Det var ret mystisk at sidde to timer til A-kassemøde og forpligte mig til at søge højt og lavt, for ingen gider bekymre sig om, at jeg starter på fast job om lidt mere end en uge. Det er der ikke noget sted, man kan afkrydse.
