skip to main |
skip to sidebar
På sin vis er det da meget godt, at ens krop har en måde at sige "Sæt tempoet NED! NU!", men jeg kan godt blive en kende fornærmet over, at min gør det ved at gøre min ansigtshud nopret som en mild udgave af Viktor Jusjtjenko - hvad er der nu galt med en lille feminin forkølelse?I samme ombæring vil jeg gerne sige undskyld til alle dem, der har sendt mig mails den sidste uges tid, og som venter på svar. Det kommer, lige nu er alt bare vandret.
Jeg har endelig fundet en wunderschön vinterjakke, som gerne ville med mig hjem. Men trods mange kærlige følelser overvejer jeg at bytte den til en form for vejr-stærk heldragt med hue.
Jeg er virkelig bekymret for at fylde 29 om 21 dage. Ikke fordi det skræmmer mig at blive ældre, men mit liv som 28-årig har været så vanvittigt fantastisk, at 29 umuligt kan nå det til sokkeholderne!
Kæreste står bag dagens tegning, der vel kan betegnes som et symbolsk portræt. Paraplyen symboliserer prinsesselinedanser, supermanstegnet handler om overdreven sejhed og staven er en dirigentstok. Jeg ved naturligvis overhovedet ikke, hvad han prøver at fortælle med det sidste.
Det blev hurtigt helt klart, at kæreste og jeg slet ikke er gamle nok til at administrere at være på chokoladeudstilling med smagsprøver.
Hundeudstilling er på mange måder en både stenet og hyggelig ting, opdagede jeg, men jeg opdagede også, at der er en mystisk kategori, hvor folk laver et show med deres hund, som skal lave tricks og ligesom være med i en temabaseret historie til musik. Årets temaer så ud til at være "bokser", "tryllefe" og "dansepartner", men "Braveheart" og "Michael Jackson" var også repræsenteret.

Så lykkedes det for første gang nogen at drikke mig så stor en fredagskæp i øret, at StineStregen slet ikke kom ud i går. Dam dam dam dammmm! Man må give min fabelagtige kollegaer, at de er ret gode til det med at få en enkel lille drink mere til at være et direkte fornuftigt valg, selvom jeg skulle tidligt op i dag, for at opleve en hundeudstilling med andre skønne, dog mere ædruelige kollegaer.
Efter en måned med kabel-tv melder mistanken sig - eksisterer 90% af udsendelserne kun for at få mig til at have det bedre med mig selv, fordi jeg hverken er mislykket gør-det-selv-mand, ung mor eller stærkt overvægtig?

Forslag: Vi genindfører gammeldags manérer.
Åååårh jo, kom nu kom nu kom nu. Så skal man lette på hatten, når en dame går forbi.

Jeg har overhovedet ikke haft lyst til at køre bil, siden jeg fik mit kørekort. Tværtimod er jeg en smule lettet over, at jeg nu ikke behøver gøre det mere.
"Naaah," tænkte Stine den morgen, da hun kiggede på paraplyen.
"På den her årstid drypper det jo altid lidt, det tager man jo ikke skade af. Jeg gider heller ikke slæbe rundt på den hele dagen, når jeg først kommer hjem klokken 22".
Og så gik hun hjemmefra uden paraply, og 20 minutter senere ankom hun på arbejde som druknet panda.
Det eneste opmuntrende ved, at vores lille land bliver opslugt i et næsten konstant mørke, er, at det er en glimrende undskyldning for at tænde et stearinlys eller to.