onsdag den 18. december 2013

Årets julegavehit

Gør din yndlingsdame til posedame.





Jeg har i laaaang tid prøvet at få det til at lykkes at lave nogle stofposer med motiv, men er hele tiden løbet ind i, at jeg ikke ved en fis om salg eller tryk. Det er der heldigvis andre der gør, så her til julespurten er det endelig lykkes! Endda på en måde, hvor miljø og rigtig god kvalitet går hånd i hånd = glad Stine. 

Bestiller du senest i dagtimerne den 22., kan de endda nå frem inden jul.
Hvis du bor i Århus eller tæt på, kan du bestille til afhentning ved Street Coffee i Vestergade (hvor du virkelig også bør prøve kaffen - Y U M M I !)

Det er et begrænset oplag, ca 120 bjørneposer og 50 yogaposer (yogaposer er udsolgt - det meget begrænsede antal var pga fejltryk). Hvis de allesammen bliver solgt, laver vi nok nogle nye - måske et nyt yogamotiv, og så noget med bøger, tror jeg.




Nicolaj fra Grønsag (det hedder butikken, der sælger dem) skriver om poserne:

Vi har i samarbejde med StineStregen lavet 2 super lækre bomuldsposer i et begrænset antal. Begge poser er produceret af 100% genanvendte materialer (60% genanvendt organisk bomuld og 40% genanvendt polyester). Poserne måler 36x40 cm og har en lille bund. Stine's tegninger er håndtrykt med vandbaserede farver på de kraftige og bløde poser.



(yogaposen er lidt mere blå end layout-billedet her)


13 kommentarer:

Helene sagde ...

her havde jeg planer om at købe en med bjørne og så siger du der kommer en med bøger :O

Stine med stregen sagde ...

Helene: Jamen muligvis? Jeg har ingen anelse om, om jeg overhovedet kan sælge så mange net, som der er lavet. Men jeg spurgte på facebook, og der var yoga, dyr og bøger helt klart i høj kurs :)

Sisi sagde ...

De er begge to lækre, men jeg er altså helt vild med yoga-motivet - den kan vist lige nå med på ønskelisten :)

Stine med stregen sagde ...

Sisi: Tak ^_^ Jeg er også lidt ked af, at det lige var yogamotivet, den gik galt med. Men nå, skulle de sælge ud, må vi lave nogle flere :)

Hvid sagde ...

De er godt nok flotte. Ønsker mig begge to.
Sådan noget vandbaseret tryk, kan det holde til en regnbyge?
/Hvid

Stine med stregen sagde ...

Hvid: Ja sagtens - trykket kan vaskes og er slidstærkt :)

Stine K.A. sagde ...

Nuirj, hvor er det seriøst alt for fint! Det er årets gave fra mig-til-mig - man kan jo næsten sige fra Stine-til-Stine ;) En ren bjørnetjeneste ;)

Trine Lykke Larsen sagde ...

Altså, jeg har lige købt den sidste med yogamotiv, så du kan godt trykke på tryk-flere-muleposer-knappen nu! :-)

Jeg ville have købt to, så der også var en til venindegave, men der var udsoglt. Så det blev kun til migselv-gave i denne omgang. Den er über cute!

Glædelige julehilsner Trine

Marlene Skau sagde ...

Hit med den med bøger, du ikke måske, men absolut må lave!

Stine med stregen sagde ...

Stine: Hi hi hi, som du kan sige det :D

Trine: Tak fordi du købte - og vildt nok at kunne sætte tid og ansigt på den, der fik det sidste :) Jeg ved ikke, om butiksgut kan nå at trykke flere inden jul. Tvivler desværre. Men hvis bjørnene sælger, og vi laver en omgang til, kommer der nok et yogamotiv igen :)

Marlene: Hvis jeg nu ender med at være stuck med 80 bjørneposer, venter jeg vist med at investere i andet :D Men jeg må indrømme, at jeg selv glæder mig vildt til at lave bogpose, så jeg krydser også fingre...

Sofie sagde ...

Du burde også lave t-shirts. Jeg vil gerne have bjørnemotivet på en t-shirt. Basta.

Søs / ChinavianLiving sagde ...

Det er jo en genial idé :) Hvor er de fine! Er også meget interesseret i at se hvordan en med bøger ville se ud!

Maria A sagde ...

Håber de sidste bliver solgt så du laver et med bogmotiv - kan man lave dem i sort (eller noget mørkere end hvid)? Hvis jeg kender mig selv ret, vil et hvidt net i min besiddelse nok blive ret klamt at se på ret hurtigt, haha

Kh Maria