lørdag den 3. marts 2012

Det, der kom efter navnet

Et voksent menneske, der ikke kan stave sit eget eftenavn? Hvad søren?


Jeg plejede ellers at være så godt til og glad for at stave mit efternavn.



Det varede lige præcis til jeg blev 16. Der fik jeg nemlig mit eget sygesikringsbevis - og en lille overraskelse.




Det var noget med en lang historie om en forfader, der fik stavet sit navn forkert. Den slags skal man selvfølgelig ikke få rettet, så er det bedre at bilde sig selv og hele stamtræet ind, at vi da bare hedder noget andet.



TeenagerStine gik virkelig ind for den løsning, og det var da lidt spændende at have to forskellige efternavne, men så en dag kom voksenliv og centrale registre.




Fjollet.


Så jeg hedder én ting i banken og på arbejde. En anden ting på alle mine eksamensbeviser. Nogen kender mig som det ene, andre som det andet og alle er forvirrede.




Jeg er lidt ligeglad med, hvad folk kalder mig - men det er de færreste, der er med på den.




Heldigvis var jeg lige kvik med at finde en genial løsning på facebook.


17 kommentarer:

Fru Buur Bækgaard sagde ...

Arh men - hvor er det også strengt at opdrage dig i troen på et andet, ikke-eksisterende efternavn. Ærlig talt, Stines forældre!

Og så i øvrigt tak for en rejse gennem dine looks!;oD

David Nikulin sagde ...

Hehe, kan godt huske vores snak om dine navneissues på Facebook :-)

Og jeg kender kun alt for godt til at skulle stave sit navn... oh, de varianter, har har været.

JL sagde ...

Spedtsberg Spedsbjerg Spedtsberg Spedsbjerg Spedtsberg Spedsbjerg

Jeg er er maksimalt ædru og jeg kan ikke sige det. Det er på linie med "jeg plukker frugt med en brugt frugtplukker"! Er det i orden hvis jeg bare kalder dig Stine? Eller "du der med hårknolden"?

Anonym sagde ...

Skrankepaven er ramt lige på kornet! Morsom tegning!

Stine sagde ...

Fru Buur: Det helt skøre er, at det er alle i familien, der gør sådan :D

David: :)

JL: Stine will do :)

Anonym: Tak ^_^

Cecilie sagde ...

Jeg var også verdens bedste barn til at stave min adresse da jeg var barn. Det viste sig bare, at jeg stavede forkert både i vej-navnet OG postnummeret (åbenbart hedder det VirUm og ikke VirOm)

Alice M sagde ...

Jeg har også sådan et navn - mit dilemma er ä eller æ.

Hedder en ting på mit kørekort - noget andet i mit pas.

Hed med æ på alle mine sygesikringsbeviser (er flyttet en del) indtil vi flyttede fra en adresse til en anden i samme kommune - så blev det pludselig også ä der (som vidst er det heeelt rigtige)...

I bankens systemer hedder jeg med ä - det påstår de at de ikke kan ændre - men på visakort/dankort/mastercard skriver de mig med æ... Forvirret?

Også mig!

Jeg skriver med æ - det hedder jeg jo i min verden, selvom den revelske teenager i mig i en periode elskede ä ;)

Trine sagde ...

Se, hende jeg var penneven med i 7. klasse hed Sine Spedtberg og det vil hun altid hedde i min verden.

Er det i orden?

Nøhr sagde ...

Spættsbærkg!!!<3

Anonym sagde ...

Det der med navne er åbenbart temmelig tricky.
Jeg har fået mit mellemnavn fra min mor, men vores lille gren af familietræet staver navnet lidt anderledes end resten af familien på min mors side. Ganske enkelt fordi det blev stavet forkert da min mor blev døbt...
Og, da min nevø og niece (tvillinger) blev døbt kom de til at bytte rundt på navnene på dåbsattesterne... Heller ikke videre kløgtigt... Det blev dog rettet, da det ville være noget værre rod med en pige med et ulige personnummer og en dreng med et lige personnummer :-)

Mette sagde ...

Så spør an helt forsigtigt: hvad med sådan helt officielt at få ændret stavemåden??

tichtach sagde ...

ÅHR; jeg er vild med dig som teen! Jeg vil se og høre mere :-)

Stine sagde ...

Cecilie: Woopsie. Jeg husker det som at det sværeste, det var at lære ens telefonnummer udenad. Mest fordi, jeg ikke forstod princippet i at man bare kunne taste et nummer og så vidste den, hvem der havde det nummer...

Alice: Jeg havde som teenager gerne heddet alt med ä, for det havde bare været så anderledes!

Trine: Helt okidoki :) Også selvom jeg var kommet til at stave det Spæspær!

Nøhr: yes :)

Mette: Moderen min siger, at de har prøvet, men at de ikke kunne få lov. Noget med beskyttede navne, som jeg ikke helt forstår.

tichtach: Maybe you will :)

Stine sagde ...

Anonym: Undskyld, du først får svar nu - din kommentar var havnet i spamfilteret :-/ Men det lyder også som en beværlig omgang efternavn i din familie :)

Hybel sagde ...

Så prøv en hybel ... Folk kigger helt forundret på mig når jeg siger at jeg hedder Hybel til efternavn..
Sistuationen er oftest sådan her;

Fremmed person: ...og hvad er dit efternavn så..

Mig: Hybel

Fremmed person: Ja ja det ved jeg godt hvad er - hvad er efternavet?

Mig - Hybel - du ved som en ungkale hybel

Enten fatter de det nu, eller så skal jeg stave det for dem - og alligevel ender det med at blive til... Hyben ... (med N istedet for L) Mener bestemt at, der er en verden til forskel mellem Hyben og Hybel ..

Griner hjerteligt

Mezza sagde ...

Navneroderi er sjovt (men også anstrengende). Jeg har et OK mellemnavn men et røvsygt, plasterfarvet efternavn, som hele nationen bærer, så derfor bruger jeg som regel kun mit mellemnavn... det skabte bare nogle problemer på min nuværende arbejdsplads, hvor jeg også figurerer i diverse løn- og it-systemer og på forskellige personalelister med to forskellige navne.

Men jeg er nu glad for, jeg ikke slås med den samme problematik som en af mine venner, der har et specielt fornavn. Han hedder Lynge, og bliver konsekvent mødt med det vantro spørgsmål: "Hvad siger du? Hedder du NYNNE?" når han præsenterer sig første gang.

Stine sagde ...

Hyben: ...ok, jeg har glemt, hvad jeg ville skrive, fordi jeg fniser så meget over at have skrevet Hyben.

Mezza: Hi hi hi, Nynne...