tirsdag den 31. marts 2009

8 dage on ze road

Den første aften fik vi et lift til Hassenlühne i Tyskland, hvor vi efter megen mas fik lov til at sove hos hver sin lastbilchauffør i deres kabine. Måske var det for at belønne min elegante opstigning i hans overkøje, at Johnny klappede mig i måsen, aede mig på kinden og kaldte mig lille ven. Jeg gengældte venligheden ved at snorke hele natten.
Anden dag kørte vi videre i Tyskland og gennem Holland og Belgien, hvorefter vi strandede lige uden for Paris. Bliver franskmænd mon ikke snart trætte af at være så kliché-agtige? Vi spurgte den første, vi mødte af slagsen på en rasteplads "Do you know where the truckdrivers are?" og fik svaret "Black and white, very niiize, you want go dancing? I have a room". Bagefter skældte han os ud over, at vi var dårlige til fransk.
Vi kom ikke videre før næste morgen. Først med en belgier, så med en (velopdragen) franskmand og til sidst en englænder, der skulle mod Spanien. På turen lærte vi blandt andet, at uanset hvor meget vilje, man lægger i det, kan man simpelthen ikke sove to i en lastbilkøje på bredde med en hånd.
80 km fra Madrid besluttede vi os for, at vi havde rejst langt nok og ville fejre det. Vi troede, vi bestilte kaffe, men tjeneren kom med budding og tog det MEGET personligt, da vi - overtrætte som vi var - ikke kunne stoppe med at grine af de blævrende ting på vores tallerkner.
Alle havde advaret os mod at køre med østeuropæiske chauffører, så det var vi selvfølgelig nødt til at prøve. Fordommene kom til skamme, for polske Sylvester var det sødeste menneske, vi mødte på vores rejse. Ugens bedste måltid var uden sammenligning, da han lavede os kotelletter med løg og kartofler i måneskin få kilometer fra Frankrigs grænse.
Hvad ER det helt præcist, at franskmænd har imod toiletkummer??? Gudskelov tog vi en rute, der kun betød halvandet døgn på franske motorveje.
Det er ret voldsomt pludseligt at køre i personbil på de tyske motorveje, når man har bumlet rundt i lastbil i en uge. Men det viser sig, at de fleste lastbiler har kørselsforbud i Tyskland om søndagen. Så lærte vi da, at tyskerne hader blaffere, og vi var strandet et sted mellem 7 og 9 timer på en rasteplads. Ham, der endelig tog os med, viste sig at være min fars kollega. Verden er lille.Af alle steder, vi strandede på rejsen, var sønderjylland klart det uhyggeligste. Det tog os tre dage at komme ud af Tyskland, og så stod vi pludseligt forladt og glanede på nogle træer og en motorvej tæt på Rødekro.

17 kommentarer:

cyberzed sagde ...

Total i orden turbeskrivelse Stine...du ska få stor 5 tal af mig :)

Vidste i ikke det med lastbilerne i Tyskland om søndagen?

Stine sagde ...

Vi havde med vilje overhovedet ikke researchet på noget, for så ville vi bare begynde at være for planlagte. Men vi fandt jo ud af det om søndagen, da vi kørte fra DK. Vi havde også håbet på at kunne nå til dk lørdag, men tyskerne er VIRKELIGT ikke glade for blaffere.

Stine sagde ...

Og tak for stor fem tal iøvrigt :)

Hanne sagde ...

Lyder som en fantastisk tur! Glad for, at du er tilbage i live :-)

Linda sagde ...

God underholdning, Stine.
TAK :)

kaare_lytsen sagde ...

Dejlig alternativ beskrivelse af en blaffer tur gennem Europa :)

Mandrup sagde ...

Rødekro - Mit barndomshjem. Dét kan være et skræmmende sted!!

Herself sagde ...

Super rejsebeskrivelse! Og fantastisk overblik at ha hyret gæstetegnere som vikarer!
Det der med Sønderjylland kunne jeg desværre godt ha fortalt dig. Jeg er på det punkt ikke specielt stolt af selv at komme fra anti-blafferlandsdelen: Når jeg blaffede dertil, gjaldt det altid om at få den sidste tur nord for Kongeåen og så så langt ned som muligt. Strander man der, er man lost...

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Ikke for at overgå cyberzed, men et klokkeklart 15-tal herfra.

Top fede tegninger og historier.

1Truefairytale sagde ...

hehe.. det lyder da som en vild tur :)

Søren Hellerung sagde ...

Det lyder meget spændende altsammen. Det er lige før, jeg får lyst til at vandre ud til ringvejen og begynde at blaffe...

cyberzed sagde ...

Må vi forresten annullere ordren på mælkekartoner med dit ansigt på? de går i trykken idag til middag

Stine sagde ...

Linda og Kaare og Jeppe : Taaark :)

Madrup og Herself: Ohhh ja. Vi endte med at måtte tage en taxa ind til byen og taget toget. Første gang vi ringede smed de bare røret på, anden gang måtte stakkels tankstationsteenager bruge ti minutter på at forklare ruten (da taxaen kom, viste det sig, at den havde gps...)

Fairy: Joo... lidt vild

Søren: Så tag sådan en oppustelig badering med, man får hulens ondt i nummeren af at sidde ned i så mange dage og bumle rundt :D

Cyber: Ja, det er nok en meget god ide at annulere den ordre :D

Christian sagde ...

Den første tegning er simpelthen genial! Jeg kan lige se det for mig :D

Stine sagde ...

Tak Christian. Det var simpelthen sådan en kliché, at jeg allerede tidligt næste morgen lavede skitserne til den tegning :D

Karen sagde ...

Hej Stine,
er der nogen måde, man kan få lov til at se de billeder, I tog på den tur? Kunne forestille mig de var rimeligt fede! :)

Tak for en super fed stribe, som jeg slavisk læser hver dag. (Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre når du stopper!

Stine sagde ...

Hej Karen. Dejligt at høre, du følger med :) Vi må ikke offentliggøre billederne før, vi har fået karakter for projektet. Men når den tid kommer, regner jeg med at lægge nogen af dem på min anden blog http://arnoldspedtsberg.blogspot.com/ som er en slags brevveksling mellem min veninde Hanne i Canada og mig. Her ligger der også nogle af de andre billeder, jeg har taget :)

(Og jeg ved sgu heller ikke, hvad jeg skal gøre, når bloggen stopper, he he)