Idéen er gratis, så det er bare om at få det bygget

Jeg glæder mig til, at nogen tager sig sammen og får blandet forlystelsespark med motionscenter. Hvor meget sjovere ville det ikke være at træne, hvis man måtte klæde sig ud, svinge sig i lysekroner, lære at fægte med sabler og lege pirater mod indianere? Hver lørdag kunne fejres med en ordenlig omgang jorden er giftig.

I øvrigt så...

I øvrigt, den meget trofaste og opmærksomme læser kan måske huske Foreningen for folk, der elsker bagværk, men som ikke kan fordrage at røre ved dej - i daglig tale FFFDEBMSIKFARVD , som optrådte på StineStregen i septemper. Lidelsesfælle Anne blev ramt af tanken, og sandelig om den aktive dame ikke kreerede et våbenskjold til den imaginære forening. Voila:

NYDELIG! Og nu bør eftermiddagslæserne krydse fingre, for Anne skal til jobsamtale lige om lidt. Men hvem ville IKKE ansætte en dame, der lige hiver et våbenskjold ud af ærmet? Held og lykke herfra!

I øvrigt glemte jeg vist at sætte en slutdato på afstemningen om favorit-StineStreg. Den får lov til at køre til torsdag d. 13. august, så det ikke clasher med de fiiiiiine gæstestreger, jeg har modtaget.

I øvrigt har du helt til i morgen aften til at kreere en StineStreg og sende den ind. Keep'em comming.

I øvrigt ved jeg godt, at det her ikke tæller som et indlæg. Jeg skal nok smide "et rigtigt et" på i aften :)

Måske er jeg i stykker

Baby Smilla var lille og fin med lange øjnvipper og et stort smil på de to måneder gamle læber. Jeg sad med hende og tænkte "nu kommer det nok", men det gjorde det ikke. Ikke den mindste trang til at blive mor dukkede op. Burde jeg ikke helt biologisk set blive skruk sådan omkring nu?

Mening ønskes

I går nat drømte jeg, at kæreste og jeg fandt nogle tegneserier fra 2. verdenskrig i et fly. De fleste handlede om lyshårede stewardesser, og så var der lige den, jeg har forsøgt at gengive her. Den, synes kæreste, var rigtig sjov, mens jeg overhovedet ikke kunne få nogen mening ud af den. Hvad laver koalaen der? Og hvorfor er der hul i kjolen ved måsen? Nogen bud?

StineStregen er i mål

Hej med dig. Nå… så kom vi så langt, hva? 365 tegninger. Bortset fra lidt slinger i valsen til at starte med er det blevet til en tegning om dagen i et år. Målet er nået.
Dengang jeg startede for et år siden brugte jeg time efter time på hver enkelt tegning. Nogle blev tegnet om op til ti gange (med rentegning og det hele), før jeg indså, at hvis jeg skulle blive ved med på den måde, ville jeg ikke have tid til at lave andet end StineStregen overhovedet. Ih guder, hvor var det grænseoverskridende første gang, jeg lagde en tegning på, som jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg gik i flere dage og ventede på, at en eller anden usynlig hammer ville falde.
Ikke mindst fordi, at min måde at tegne StineStregen på dengang var usikker og omskiftelig – og jeg var dødsensræd for at blive til grin.
Det kunne jeg måske have sparet mig, for der var fire faste læsere den første uge, jeg satte counter på. I dag fortæller Blogtoppen mig, at jeg i denne uge har haft omkring 4.000 unikke besøgende. Nu ved jeg ikke, om du sidder med en af de blogs eller tegneserier, der kan sætte et nul efter det tal, men jeg er fuldstændig blæst væk over så mange læsere. Mit bud på en læserskare, da jeg tegnede den første tegning, var syv daglige læsere.
Men det vigtigste er ikke, hvor mange i er, men hvor fuldstændigt fabelagtige i er. Jeg får så mange fine kommentarer her, på mailen, på facebook og i fangruppen på facebook. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige TAK, fordi du læser med, og TAK fordi du er så rivravruskende fantastisk en læser. Jeg ved ikke, hvor mange lortede regnvejrsdage der er blevet til sejlture i solskin af muntre, betænksomme eller kloge kommentarer – men det griber om sig. Ind i mellem er det også bare rart at vide, at man ikke er Stine alene i verden.
Samtidig er jeg blevet dybt forbløffet over, hvor meget godt, der kan komme ud af en blog. Den har blandt mange andre ting skaffet mig gode venner, et job (fra september) og en meget sej Ninjahævner-vagtvest.
Nå, tilbage til jubilæumstankerne. Sagen er jo den, at jeg kun ville lave StineStregen i et år. Den er tidskrævende, mest fordi jeg har en milliard dogmer for mig selv. Jeg må ikke producere forud, jeg skal have en ny kjole på hver dag, jeg skal selv optræde på alle tegningerne, der skal være tekst, tegning og overskrift – for bare at nævne nogle. Ind i mellem har jeg bandet StineStregen ad helvede til, når jeg måtte stæse hjem fra en hyggelig sammenkomst for at nå at lave dagens streg.
Så en del af mig, er virkelig lettet over, at jeg nu har sat mig selv fri.
Men det er kun en lille del af mig. For helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg kan stoppe igen. Jeg giver StineStregen et år til - men det bliver uden dogmer af nogen art.
Og skulle vi så ikke tage at være sådan lidt fejre-jubilæumsagtige? Jeg synes, det kunne være sjovt at vide, hvilken StineStreg du bedst kan lide. Så derfor vil jeg gerne opfordre dig til at sende mig en mail (se adressen i venstre side) med dato og titel på din favorit. Blandt dem, der sender ind, trækker jeg så lod og finder tre, man med rette vil kunne kalde vindere. De tre får så en håndlavet one of a kind StineStregen t-shirt.
Nu hvor der er frie rammer på bloggen, tænker jeg, at jeg godt kunne tænke mig at se, hvordan StineStregen ser ud i DIN hånd. Så hvis du har hænder, synes jeg, at du skulle lave din version af den lille dame med det store hoved på papir/skærm/modelervoks/vatrondeller, og så scanne/fotografere den/det og så sende mig din version på mail. Gerne inden på torsdag, så kan den nemlig komme på bloggen fredag. Jeg skal nok linke til din blog/hjemmeside fra din tegning.
Jeg håber, at vi ses i morgen på den nye gamle StineStregen. Tak igen, fordi du læser med, ikke mindst til de fire, der læste med fra starten – hvis de da stadig hænger på.

Freakmagnet er blevet til voldelig-psykopatmagnet. Spændende...

På vej hjem fra Danmarks største forsamling af efterskoleelever Grimmeste Festival fik meget lang fyr øje på mig fra afstand, tonsede hen og begyndte at skubbe mig (hårdt) og råbe og skrige, om jeg var en nørd, og om han skulle slå mig.
(Flashback til folkeskoletiden - bortset fra at han kunne rystes af, og at det var hurtigt overstået)

Mon det går mod etiketten?

Må man godt bare stå og lave begejstrede kliklyde med munden, når man er til koncert? Jeg skal til Danmarks Grimmeste Festival i aften, men takket være træningsuge med fitnessdronning Linda er jeg ikke i stand til at løfte tunge ting så som hænder og arme uden ubeskrivelig smerte.

Hvad mon hr. Jordbær laver nu?

Det hele startede med, at jeg hæklede hr. Jordbær til min veninde Mettes nyfødte. Men så blev søster forelsket i hr. Jordbær (han er angivelig MEGET behagelig at have på maven) og smuglede ham med hjem fra et besøg. Nu er kæreste arrig, for han havde besluttet sig for selv at beholde hr. Jordbær OG den kanin, jeg hæklede til samme barn. Status er nu, at jeg ikke har noget som helst til stakkels lille baby Smilla, mens kæreste sidder og prøver sine briller på kaninen og mugger over manglende hr. Jordbær.

Øhmmm... selv tak?

Jeg gætter på, at Telenor har minimum én meget forvirret lille praktikant. Kæreste og jeg havde bestilt en trådløs router, men modtog et modem samt den flotte folder "Tak fordi du valgte telefon".

Vikar søges muligvis fra torsdag

Jeg må sige, at mine planer om at destruere mig selv fuldstændigt ved hjælp af motion ser ud til at lykkes rigtigt fint. Bodypump i overmorgen burde lige tage det sidste.

Resten af mig skal til noget kamp-aerobic i morgen

Egentlig vil jeg gerne bare benytte dagens tegning til at prale med, at jeg har overlevet en hel TIMES spinning. Sådan da.

Hvorfor det hedder Lakseklubben? Det har jeg glemt...

I dag skal vi høre om Lakseklubben, som er den eneste klubagtige ting, jeg er medlem af. Der er fire medlemmer, og det officielle formål er at følge de kendte og kongeliges livs højdepunkter på tv. Det reelle formål er naturligvis spandevis af Asti, og derfor har Vild med dans-finalen engang måttet træde til - boblevandet ventede, men ikke et eneste tv-bryllup var i sigte. Grunden til at Lakseklubben må nævnes i dag er naturligvis lilleprins Karl-Allans dåb. Takket være dårlig mave måtte jeg svigte de andre laks, og klubaftenen blev lille, da også første-laks Therese var syg. (Hun er iøvrigt første-laks, fordi hun kan kommunikere med Jes Dorph gennem tv'et)