søndag den 22. februar 2015

Depressionen i 30’erne


Så… her sidder jeg og er lidt grå. Det er mig, der er grå.

Jeg har en depression, ser du. Den har været der længe, men jeg har kun kendt den nogle måneder.







Egentlig er jeg ikke deprimeret. Det er ikke sort. Bare sådan mere gråt, end det burde.






Jeg kan ikke mærke mine følelser i maven, men jeg ved, de er der. De er i mit hoved.


Ind i mellem er jeg så træt og uden overskud, at jeg bliver overvældet.





Men de fleste dage er ret normale.


Jeg er glad for mit liv. Min kæreste passer så godt på mig. Mine venner er vidunderlige. Jeg har de bedste arbejdsopgaver nogensinde. Jeg prøver at lade være med at sprede mig over for meget.

Jeg har været stille på StineStregen længe, fordi jeg er bange for fordommene om depression. Bange for at ingen kan lide mig mere, og at ingen vil hyre mig til at arbejde for dem så.


Jeg har dem selv, alle de fordomme.

Fx startede jeg med at fortælle min psykiater, at jeg ikke var ”sådan en, der fik depressioner”.



Men jeg har altså en depression.


Jeg havde også blodmangel og jernmangel og d-vitaminmangel, og det hjalp heller ikke på noget, vel? Og så det der stress, der bryder så nemt ud igen.





Min nye læge og min psykiater er dygtige og engagerede, og jeg tror på, at skæbnen vil mig en masse godt. Det er allerede bedre, end det var i december.



Jeg drømte, at jeg var på polarekspedition med Thomas Rhode, og midt i det hele skulle vi til matematikeksamen. Jeg ved ikke, om det var symbolsk.

torsdag den 19. februar 2015

Fanart





Jeg bikser og bakser og surmuler og gaber og pludselig siger det BZZZZ og så er det Michelle, som jeg slet ikke kender, der sender mig sådan en tegning og så mange fine ord. Altså Michelle. Du er god.

mandag den 9. februar 2015

Og så siger de, at folk i faste forhold er kedelige




Åh den morsomme dag, da jeg opdagede, at min kæreste ikke kan spænde ballemusklerne uafhængigt af hinanden.

søndag den 8. februar 2015

Meditation, andet forsøg, runde 3





fredag den 6. februar 2015

Mit første legat
















Jeg søgte til en børnebog om en hest og en pige. Ordene er Zenias, jeg skal bare tegne. Du kan se en lille snas herunder; det er to, der nu endelig snart skal mødes. Tak, Dansk Forfatterforening og Autorkontoen.




mandag den 12. januar 2015

Kh min underbevidsthed


Engang, når jeg sendte sms'er forkert, så sendte jeg dem altid til ekskærester. De var tit lidt mjav-mjav, og det var forfærdeligt. I dag sender jeg samtlige forkerte sms'er til Frederikke. Ingen ved hvorfor, eller om det egentlig er værre.

søndag den 11. januar 2015

Jeg leder efter nogen


...der gider tage skylden for, at mine planter ikke passer sig selv.



...der gider tage ansvaret for, at jeg bor et sted, hvor man ikke må have tiltrængte kæledyr.



 ...der gider fjerne mit decemberflæsk med et trylleslag.

På forhånd tak.

fredag den 9. januar 2015

Hagl-peeling





Hagl er stormens forsøg på at fjerne venlige menneskers ansigter.

torsdag den 8. januar 2015

Je suis ikke helt så meget Charlie, som jeg gerne ville

Jeg har postet det ligesom alle de andre. Je suis Charlie. Men det passer ikke, det er kun hvis Bono eller Nicki Minaj bliver rigtigt skøre og lærer et skandinavisk sprog, jeg kan komme i klemme. Sandheden er, at jeg tør slet ikke være Charlie. Når man ikke tør, så er man bare en lille lort. Godt, der er mange ulortede, og gid de aldrig mister modet.