Har jeg nævnt, at jeg er født kryster? Det har jeg sikkert, men den her fobi kommer alligevel ofte bag på også mig selv.
Jeg er bange for min postkasse.
I gode perioder tør jeg godt tømme den, men som regel tør jeg så ikke åbne officielt udseende breve. Ikke fordi, jeg hænger på randen af et skyldnerregister og ikke kan betale mine regninger. Bare sådan... fordi?
...kom den bedsteste søster og fodrede mig med flæskesteg.
Vi spiste som konger, og jeg havde stadig nattøj på.
...var Anne og jeg som børn på ny. Mest Anne, der forsøgte at tvinge mig ud i sneengel, men til sidst overgav sig til at rulle rundt i sneen selv, mens jeg holdt cola.
Bagefter havde vi et hundehvalpeøjeblik, hvor vi drønede rundt i sneen og lavede falske hoppespor.
...oplevede jeg for anden gang noget lidt mystisk under en opera. Pludselig forsvandt omgivelserne, og min krop gik i gang med nærmest at drikke lyd. Semisvævende absorberede jeg musikken i stedet for bare at lytte til den. Kun i et par sekunder.
Hvorfor er det nu, jysk lyder dumt? Jeg synes en blød, varm jydedialekt er noget af det mest nuser.
Når man så lige troede, man havde outsmartet vejret og kunne klare vinteren med en efterårsjakke... Når man så lige havde sluttet fred med, at det ikke blev andres kropsvarme, man skulle huske denne vinter på... Når man så egentlig var sårn ret klar til forår...
Det var dejligt, da Annes dreng endelig fik nok af voksensyngende børn i klovnemode (børne-mgp) og vendte opmærksomheden mod egne film, så de voksne kunne komme til at tale.
Verden er af lave, og NOGEN måtte mumle om det i sofaen.
De der mennesker, som man glemmer, når det det pludselig er lang tid siden, man har været på et dejligt brunt værtshus...
Dem, der taler med smøgstemme. Dem, der kan give alle baghjul i barstoldans. Dem, der sikkert har små plader med deres navn ingraveret på stamstolen. Du kender dem godt, ikke? DE forstår at hygge om en toiletkø!
Iøvrigt: Kjole er selvfølgelig ikke nogen ko. Den imiterer mere en rorschach test, hvilket jeg forestiller mig, fans af Watchmen nok forstår min glæde over.
Dette er den første dag i dit liv - sådan er det meningen, man skal sige til sig selv. Det sku virkelig carpe noget diem! Og guderne skal vide, jeg ku bruge lidt.
Men i dag vil nok nærmere blive husket (af ganske få, bevares) som første dag siden operationen, hvor jeg skal på bar. Og jeg trænger.
Hvor har jeg brugt lang tid på at benægte, begræde, bekrige og betvivle ruinerne af det, der engang var en overvældende forelskelse.
Men ikke mere.
Jeg accepterer.
Måske heler jeg endda.
De øverste hylder kan godt være en udfordring, når man har fået halsen snittet over (nasty sår-billede her) - her er tip til en nemmere hverdag med høje hylder og operationssår.
Det gør ikke lige så naller at dreje hovedet, som det gør at strække halsen. Ved at stille sig i halvt-oprejst-frø med sidelæns skrutryg, kan man placere sit hovedet i næsten perfekt vandret position. Herved kan det ønskede objekt identificeres.
Herefter sættes halsen i perfekt-men-genert-dressurhest, mens den ene skulder skydes op og den anden ned. Objektet findes med fingerspidsfornemmelse og en to-tre forsøg.
