skip to main |
skip to sidebar

Jeg havde hår under armene med stolthed som teenager, og det accepterede de fleste egentlig. Men efterhånden begyndte flere og flere at se det som et oplæg til en lang fuck-du-er-klam-diskussion, og jeg endte med at fjerne dem for at få fred. Jeg synes stadig, at hairy pits er smukt til både mænd og kvinder.
Jeg tror, jeg havde et skyldigt fjæs som teenager. Jeg fik i hvert fald skylden, når min veninde Anne og jeg havde lavet noget pjatværk, som andre ikke kunne se det sjove i. Faktisk undskyldte andre på hendes vejne TIL hende med, at de vidste godt, at jeg stod bag fjollerierne.
Tjek lige, hvordan mit blå mærke fra lørdagens hede dansegulvsudskejelser næsten så ud under min nylonstrømper i det rigtige lys! (Farve tilføjet for dramatisk effekt)

Tjek lige, hvad jeg har fået af den underskønne Randi og hendes fabelagtige dame!
Ingen af de glade mennesker, der for tiden oversvømmer Århus med fine fine Christianiacykler, ser ud til at have opdaget, at vi bor i en afsindigt bakket by?

Leas hævner:
Slikkepindshævneren.
Cavs hævner:
Vildmarkshævneren. Han er virkelig god til at bygge biuvakker og tumle med bjørne.
Mobos hævner:
Gork er ham der har spist de sidste isterninger, glemmer at tømme skraldespanden og drikker sig altid lidt for fuld.
Karinas hævner:Min indre hævner med et aluminiumsrør...så jeg kan vælte alle århusianske fortovs-cyklende-cyklister :)
Inas hævner:
Chokoladekagehævneren!
Idas hævner:
Duksehævneren, som med garn og pind 3 sørger for, at regelbrydere får deres rette straf. Yndet mål er bl.a. folk, der taler i togets stillezoner og snyder foran i køen.
Lauras hævner:
Værktøjsbæltehævneren. Hendes primære formål er at hævne sig på dumme drenge, der ikke spørger om ens telefonnummer, selvom man står og smiler og ser virkelig sød ud. Hun gør det som regel ved at snige sig ind til dem om natten og tegne dem i hovedet. Sværdet er blot til pynt - men man ved jo aldrig...
TPoulsens hævner:Fluesmækkerhævneren.
Randis hævner:
Her er Henning, Emma Gads voldsdømte fætter. Ikke så sjældent havner han i konflikter med tilfældige mennesker. Hver gang forsøger han at danse sig ud af problemerne, men det har endnu ikke hjulpet noget. Facit bliver som regel, at han næver idioterne et par på skrinet og får skældud af politiet. Han hader især løgnere, nordmænd og folk, der ikke respekterer almindelig køkultur og høflighed.
Minikats hævner:
Mit alter-ego er Bedstemor med Slaw i. (Eller faktisk er det mere mit fremtidige jeg, til når jeg selv bliver gammel, men har man maske på, så gælder det vel?!) Bedstemor med Slaw i HADER stavefejl i det offentlige rum og retter dem fluks med sin store, røde sprittusch. Teenagedrenge har også bare at trække bukserne op om numsen, når hun kommer forbi, for ellers vanker der med den rustne strikkepind - Bedstemor med Slaw i er fra en tid, hvor det ikke var god kutume at vise sit undertøj frem til uskyldige forbipasserende. Højtråbende, fulde mænd får et dask med den kamouflerede jernslipper, så de kan lære at opføre sig ordentligt og lade være med at plage andre mennesker, og folk, som spiller højt musik på deres mobil i bussen og i toget, får tilbudt en forstenet Werther's Echte, som nok skal knække tænder og lære dem en ting eller to om at tage hensyn. Og skulle ordensmagten pludselig dukke op, er Bedstemor med Slaw i straks usynlig uden masken på den nærmeste Petanque-bane, hvor hun går i ét med mængden, mens hun udtænker nye tricks til forbedring af verden. Når NinjaHævneren engang skifter samurai-sværdet ud med en rollator, kan hun roligt slappe af - Så er Bedstemor med Slaw i klar til at tage over. Og så kan vi jo altid dele en småkage over en varm kop the bagefter :)
Kære langfingrede virksomheder.
Jeg synes, det er dejligt, at I synes rigtigt godt om mine tegninger. Men jeg ville altså virkeligt sætte pris på, hvis I gad holde op med at stjæle dem og bruge dem i jeres reklamer. Internettet er ikke cowboyland, reglerne om ophavsret gælder.Hilsen Stine
Morten fra mit arbejde og jeg snakker urimeligt meget om enhjørninge, og det er virkelig pænt af Morten, at han godt gider det. Så nu har jeg tegnet en enhjørning til ham!Farvekombien er for, at den skal virke lidt mindre tøset.
Vi nærmer os med hastige skridt tegning nummer 666 - og det skal vi da fejre. Også uden at være de rene små sataner.
En hurtig associationsrække KUNNE se sådan her ud:
666 -> Satan -> fjollet udklædning -> indre hævner!
Og nu kan residerende på StineStregen ret godt lide indre hævnere (fræksæmpel Ninjahævneren). Og andres tegninger. Så halløj, hvad nu hvis vi lavede en kombi?Jeg gad godt, at du fandt ud af, hvad din indre hævner er, tegnede/animerede/modellerede/fotograferede det og sendte det til mig på stinestregen @ gmail.com senest d. 6/7, så kan jeg poste hævnere d. 7/7 (med link til dig, hvis du nu har en blog eller en anden hjemmeside-ting).Og ja, jeg ved godt, det er sommer og mit læsertal er forsvindende lille disse dage. Men hvis nu bare tre af jer gad være med, ville det stadig være freakin' awesome!
Hver dag på arbejde gætter Kenneth, hvilket dyr min kjole ligner. Sædvanligvis kan han gøre det på et splitsekund, men i dag havde jeg lilla på. Det var sådan, vi lærte, at der findes en fugl med det überseje navn Purple Honeycreeper.Kenneth ser i øvrigt overhovedet ikke sådan her ud, men jeg kan ikke finde ud af at tegne ham. Undskyld Kenneth.