skip to main |
skip to sidebar
Der er en tid og et sted til alt, og folkens - tiden er kommet til julesange.
OOoooh ja, med den rigtige stemning på er de altså dejlige! Bare fyld glögg i koppen og følg så links til nogle herrrlige hymner:
Den her er vist ret ny og helt fantastisk stemningsfuld.
Julen klæder Raveonettes!
Spol 2:45 sekunder hen her for at høre knap 400 mennesker drømme om en hvid jul, eller vælg samme sang med Flaming Lips for et mere moderne touch.

Hvis det er sandt, at man bliver, hvad man spiser, skal jeg vist se at få reserveret domænet MandarinStregen.dk i en ruf!
Verdens dårligste idé nogensinde er børn i overbefolket supermarked!
Verdens bedste idé er børneopbevaringsbokse i overbefolket supermarked!
I dag har et menneske, som jeg holder af og beundrer voldsomt, fået helt forfærdeligt dårlige nyheder. Jeg føler mig magtesløs, for jeg ikke kan gøre noget som helst. Tænk, hvis man kunne tage hende op i favnen og sige "så så, det går nok alt sammen," og ae hende over håret og så hjalp det. Men sådan er det jo aldrig.

Jeg har tænkt over det, og jeg synes, at programmet "Den vrede tømrer" skal skiftes ud med et ny ved navn "Den brede tømrer". Så kunne han komme rundt og fedme-sikre de danske hjem og dermed komme den der fedme-epidemi i møde.
Har I egentlig set den der epidemi? Jeg synes virkelig ikke, at folk er så fede rundt omkring. Højst lidt småbrede i sværen...
Jeg fylder 29 i dag.
Jeg elsker at blive ældre.
Jeg er 100 gange sjovere, klogere, roligere og sejere, end da jeg fyldte 19, og en del højere, end da jeg fyldte 9.
Indtil videre er i dag den bedste fødselsdag i verden - hvordan har man lov til at være så heldig?
Kender I det, hvor man er den eneste i en relativt stor forsamling, der kun kender få mennesker, men det er egentlig ok, og man prøver bare at gemme sig lidt oppe i baren og smelte ind i baggrunden og være lidt usynlig?

Der var engang, hvor jeg altid sagde "Det er ikke jul, før man har set farmors julepynt." Men hun døde sidste år, og nu er hendes julepynt andres. Det er altså ikke helt det samme.
Efter Lindas indlæg, er jeg nødt til at springe ud af skabet som "en af DEM". Jeg synes, åbenbart ligesom Gary Larson, at alle, der ikke bruger Mac, er en smule fortabte.

Astrid og jeg blev i dag enige om, at det mest nederen ved ikke at være i et band er, at man ikke har megaseje bandfotos, hvor man selv er med og ser mystisk og musikerlaber ud.
Hvile gør underværker. Fra en to tre NU af, lægger jeg verden ned. Efter en god nats søvn altså.