lørdag den 31. maj 2014

Rarhed

Fordybelse var en selvfølge engang, men nu kvæler jeg gerne den slags med hast, pres og planer. Men så i går, der tog jeg fordybelse med ud på altanen. I flere timer, helt uden at knibe hinanden i enden med deadlines, sad vi der og ligesom bare følte os frem.

6 kommentarer:

Carry My Style sagde ...

Én ting er dine tegninger, men noget andet er dine tekster, som altså også er rigtig gode:-) Kan lige se det for mig og også vigtigt at huske at lave ingenting indimellem i en ellers travl hverdag.

http://carrymystyle.com/Who-brings-the-sun

Anonym sagde ...

Jeg læste det først som hash, pres og planer ;)

StineStregen sagde ...

Carry: Tusind tak fordi du bemærker mine tekster <3 <3 <3

Anonym: Det havde på alle måder været mere bad ass! :D

Peter sagde ...

Hvad ? Jeg syntes din højre arm er blevet skeletteret :-O

StineStregen sagde ...

Peter: Alzzå det skal forestille, at den ligger bag en notesbog...

Karen sagde ...

Åh, så er det en blyant, du har i munden, og ikke en slikkepind. Tænkte ellers lige, at det var overmåde alternativt zen-agtigt at sidde der på altanen og bruge flere timer på at sutte en slikkepind i sig :-) Jeg hører selv til dem, der ikke kan lade være med at knase efter ganske få minutter ...