søndag den 19. august 2012

Ferie, jeg er din største fan

I år var første gang i flere år, at jeg holdt tre ugers sammenhængende ferie. Jeg lagde ud med en uges rastløs jamenjegBURDEvirkeligogsågøreditogdat og ondt i maven og kan ikke sove. 





Det skulle lige gå op for mig, at ferier ikke handler om at nå tusind ting, mere sådan det modsatte. Hvordan man kan blive overrasket over det som 31-årig, går ud over min forstand. Nå, men tusind kager, endnu mere junkfood, regnvejrssdage og plantepasning (altanbilleder her) hjalp, og pludselig havde jeg bare af LYST kastet mig over mit bogprojekt med kærlighed og begejstring igen. Helt uden at det føltes arbejdsagtigt. Aaaaah.








Nyfundne overskud kunne fortælle mig, at jeg nok ikke var i gang med at lære at elske yoga. Men når man er zen-agtig giver man ikke op, man prøver noget nyt i stedet for. Så hej nye yogaskole og hej sejrsfornemmelse over at gennemføre halvanden time uden gråd eller lyst til at løbe væk. Hej måske-nye-kærlighedsforhold-til-yoga.








Når man har overskud, kan man få tåbelige idéer om, at man måske skulle prøve at tabe De Tusind Kagedeller igen og komme i form og den slags. Niveauet af ens overskud bliver virkelig sat i perspektiv, når superpeppy-god-form-lægeflotterfyr tager trænerhatten på.






Måske var det derfor, jeg var så givende på vores kærestetur til Berlin? Måske var det bare fordi, jeg måske ikke var helt så god til Tysk, som jeg havde ladet skinne igennem inden afgang.



A pros pos overskud. Så havde jeg en rigtig god oplevelse i Eplehuset i starten af min ferie. Med vores bitre historie sammen tænkte jeg, at det var værd lige at få med, for jeg var faktisk halvbange for at tage derned (historien kan ses her og her - snyd ikke dig selv for kommentarfeltet i sidste link).

10 kommentarer:

Kira sagde ...

Velkommen tilbage!
Godt at høre at din sommer har forløbet fint (sikke en fin altan, hva!)

Stine sagde ...

Kira: Tak ^_^ Og skal vi aldrig se billeder af dine haveprojekter hva?

Line B. sagde ...

Meget fin altan. Hvad gøder du mandebenene med? De er meget flotte. Så flotte er mine ikke, og har ellers dyrke dem i 11 år nu.

Anonym sagde ...

Hun er tilbage! <3

Elsker din speedsnegl, men er meget nervøs for at dr. mcdreamy stampede på den??

Kunne du nænne at sætte tænderne i radissen, nu du havde været med til nedkomsten og babytiden?

Stine sagde ...

Line: For det første er det vigtigt at vælge et godt udgangspunkt - højde er et godt sted at starte. Herefter skal de vandes og røres ofte, og de må ikke klippes ned (barberes), da det vil give det et pift af kvinde. Held og lykke med havens mandeben - det kan være vanskeligt :D

Anonym: Hr McSpeedy bevæger sig så hurtigt, at han på samme måde som en kolobri befinder sig i luften. Så ingen stampede snegle der :) (og jeg har faktisk været nødt til at smide den største af mine radisser ud, fordi jeg ikke nænnede at spise den. Den skulle for altid bare ligge og være fin - men så blev den helt runken. Suk.).

Eva sagde ...

Skønt at du har haft en god ferie - og hvor er det dejligt at have dig tilbage fra ferie! Du har været savnet! :-)

Rigtig god sensommer...

Ida sagde ...

Ihh, hvor har jeg savnet dig!

Uden Relevans sagde ...

Velkommen tilbage, håber at du kunne bruge de ferietips til Berlin jeg havde skrevet på min blog.

Lise sagde ...

Skønt med yoga er selv begynder. Hvor går du henne?

Stine sagde ...

Eva & Ida: Det er mig, der har savnet jer!

UR: Det var DIG, den mail var fra :) Kiggede på linket, men kom derefter til at forputte mailen :D Kendte godt stederne, men tak alligevel.

Lise: Gid jeg også synes, det var skønt. Jeg synes mest, det er hårdt :D Jeg går på Ancient Bamboo nu, og det er lidt bedre. Håber virkelig, jeg bliver sådan ægte glad for det snart.