tirsdag den 17. juli 2012

Nix pille!





Kære firmaer

Ved I, hvad der stinker? At skrive sure erstatningskrav, når tegningerne fra StineStregen igen er blevet hapset af et firma og brugt i markedsføringen. 

Det er ulovligt - og det gør mig ked, sur og træt. 

Ikke mindst fordi tegningerne er personlige og en del af det værk, som siden her er. De små hverdagssituationer har aldrig nogensinde været ment til brug i kommerciel sammenhæng. 
Så selvom I kunne finde på at skrive og spørge pænt, om I mod rimelig betaling lige kunne nappe en stinestreg, ville svaret være nej. Det er ikke det, de er til for.

Jeg tegner gerne en frisk udsalgspige eller hvad I nu måtte mangle - priserne kan I ser HER.

Så vil I ikke nok stoppe med at stjæle? 

Og nu vi er ved det - kære skoler, det skal indberettes til Copydan, hvis I bruger mine tegninger i undervisningen.


Lidt trætte hilsner

Stine


Ps. Bloggere - det er noget andet med jer. Så længe, det er til en personlig blog, og I husker tydelig kildeangivelse, så må I altså gerne nuppe en enkelt tegning.

20 kommentarer:

Mette sagde ...

Øjjj dt er dårlig stil!! Og som du si'r ulovligt. Godt forstå du blir både træt og sur!

fasterfis sagde ...

For pokker da! Godt du står på din ret og kræver pengene!

Søren Thustrup sagde ...

Var det nogen firmaer, der skulle boykottes? Offentliggør deres data! Straf dem!

Morten Liebach sagde ...

Når jeg ser på siden her ser jeg ikke nogen oplagt copyright på noget. Det betyder som udgangspunkt at det er "All rights reserved", og det er jo ikke det du vil når ikke-kommerciel brug er OK.

Så jeg synes du skulle tweake dit design lidt og have en footer der har en explicit copyright på alt, og et link til den fulde copyright tekst og betingelser.

Jeg kan selv godt lide de forskellige der er at vælge imellem på http://creativecommons.org/, og jeg synes du burde overveje en af dem, og så lave en notits om det i footeren på alle sider.

Stine sagde ...

Mette & Fasterfis: Yeeeaaaarrrrhhh!

Søren: Lad os nu se, hvordan de reagerer først...

Morten: Jeg har været i gang med det - og jeg farer simpelthen vildt i definitioner og ord. Bliver usikker på, hvad jeg helt præcist åbner og lukker for.

Tina sagde ...

Det er SÅÅÅ træls sådan noget :( Jeg har snart ikke tal på alle de gange nogen har hugget mine fotos... eller kopieret mit glaskunst.

Inge sagde ...

Forslag til footer:
Mine tegninger er omfattet af lov om ophavsret. Ønsker du at bruge mine streger i kommerciel sammenhæng, skriv da venligst til mig på xx@xx.xx. Er du i tvivl om, hvorvidt sammenhængen er kommerciel eller vil du gerne bruge en tegning i anden sammenhæng, skriv da også til mig :) Du er velkommen til at linke til din egen ukommercielle blog med fuld kildeangivelse.

Liv sagde ...

Synes Mortens forslag er super - og Inges tekst er da lige til at kopiere. Både venlig, reel og indenfor lovens rammer. Så er der ingen tvivl. hvis der er nogen, der kopierer/stjæler.

inge sagde ...

Jeg tror ikke du skal være meget nervøs for at lukke for noget.

Er selv kunsthåndværker med åbent værksted, og jeg kan blive helt spasset, hvis folk kommer ind ad døren og giver sig til at knipse løs til højre og venstre med deres kamera, uden så meget som at sige hej. Nogle kommer derimod hen og siger goddag, giver et visitkort, fortæller om et projekt de er ved at lave (en blog, en opgave, en artikel el.lign.) og spørger respektfuldt om de må tage et par billeder. Førstnævnte er så grænseoverskridende at jeg bliver ret ligeglad med, hvilket ærinde (godt for mig eller ej) de er ude i. Sidstnævnte vil jeg til gengæld rigtig gerne hjælpe og bruge tid på, selvom det viser sig ikke at have nogen betydning for mig.

I min erfaring - har arbejdet ca. 8 år på denne måde - ved folk, der vil noget ordentligt, udmærket godt, hvornår man skal spørge. Og skurkene kan få en spand og hoppe i.

Men til en start: prøv at gøre dig nogle tanker om, hvad præcis du tror du kan komme til at lukke for ved at bede folk om at spørge om lov...

Stine sagde ...

Tine: Man bliver lidt træt:

Inge: Din tekst lukker ikke noget, men de genereller tekster i Creative Commons forvirrer mig. Tak for dit forslag - jeg vil overveje at lave en standardtekst med et "altid nej til kommercielt brug" :)

Liv: Sandt.

Anonym sagde ...

Du er i din fulde ret, også ifølge dansk copyright lovgivning, til at kræve erstaning af enhver der bruger dit materiale uden dit tilsagn. Dit format er fuldt copyright-beskyttet af de gældende regler, også som det står nu, og du har ingen retslig forpligtigelse til at gøre opmærksom på andet, don't worry.

Din fagforening vil kunne køre enhver sag, no sweat. Og du skal totaaalt kræve din ret. Jeg kan godt forstå at du er skuffet.

Blog on! :^)

Stine sagde ...

Tak :)

KirstenK sagde ...

Sikke da nogele "huggepiber" kan godt forstå du bliver træt og sur...

Rikke Lindskov Loft sagde ...

Som andre allerede har nævnt er copyright ALTID default. Også selvom man ikke har skrevet en stor copyrighttekst på hvert billede.

For at få et værk under en mindre ekstrem copyright end den gældende default (som fx de mindre hårde versioner af CC), skal man selv meget tydeligt og eksplicit gøre opmærksom på det, ud for det værk der er tale om.
Folk der påstår andet er enten blevet direkte vildledt - uden selv at lave deres research på hvad der er og ikke er lovligt - eller også lider de under ekstrem ønsketænkning, hvor de tror at noget vil blive rigtigt, hvis man bare siger at det er rigtigt nok gange. Og så er det helt OK for dem at stjælde ting, for de har jo selv sagt gentagne gange at det er i orden.

Anonym sagde ...

Et firma burde sku da også vide at det ikke er ok at stjæle. Og som andre har skrevet, du har altid ophavsretten du behøver ikke engang gøre opmærksom på det.

Michala og Anders sagde ...

Jeg kunne nu rigtigt godt tænke mig at vide hvem det var - så kunne man f.eks. skrive en mail til dem hvor man venligt forklarede at man ikke kunne drømme om at købe deres produkter.

Pernille Eybye sagde ...

Jeg er personligt nysgerrig efter at vide, hvad den tegnede Stine mon render rundt og reklamerer for uden Virkelige Stines videndde ;o)

Anita Holt sagde ...

Hmmmm det er vildt dårlig stil, men som firma er de nok desværre godt vidende om du er for sej, derfor de stjæler dine streger, også uden at få lov. Men efter dem....og skal vi boykotte nogen siger du til, så gør vi det alle og en!!!!!

Stine sagde ...

Sagen er ikke afklaret endnu og jeg har egentlig ikke lyst til at hænge dem ud og skabe hetz - oftest sker den slags trods alt på grund af uvidenhed.

Ikke desto mindre er det stadig ulovligt, og siden i spørger, vil jeg gerne svare. Det er en butik, der hedder Artium, der denne gang har brugt tegningen i et nyhedsbrev.

Men de er MEGET langt fra de eneste, og jeg håber virkelig, at I vil lade være med at hænge dem ud (medmindre det selvfølgelig viser sig, at det er noget, de gør systematisk - men det ved vi jo ikke).

Til gengæld sætter jeg MEGET pris på jeres opbakning, og når I sladrer om dem, der hugger tegninger <3

Susanne Exner sagde ...

...Og jeg beklager at jeg først i dag har fået dig krediteret på de stinestreger der bedre end jeg selv ville kunne, sætter enhver sindstilstand skarpt på spidsen.