torsdag den 10. marts 2011

Der tegnes

Egentlig havde jeg lovet mig selv, at der aldrig mere skulle snakkes om, at den lille Stine er så travl så travl. Men jeg er fanget mellem det løfte og en stærk trang til at vise en lille flig af, hvad jeg laver, når jeg er så travl så travl. Det er nemlig ikke arbejde det hele, der er faktisk en del tegnegøgl ind over også.




Jeg laver stadig tegninger til kvartalsmagasinet Proud. Det er efterhånden en tradition med et homodyr til hvert nummer (dem med god hukommelse kan måske genkalde sig læderbøssen i pingvinformat eller den vrede lesbiske måge). Denne gang går det helt i drag.





Striben Lone og Philip til samme magasin roder stadig lidt rundt i sin form. Denne gang er temaet hot sexy religion.





Hvilket Philip liker på.




Og så skal jeg udgives på sådan rigtigt papir. Ikke solo og ikke med StineStregen, men til gengæld er der babser. I hvert fald på denne ene tegning fra mit bidrag til en antologi, der er journalistisk. Jeg er gået amok i farveflader og faktabokse for at udfordre mig selv på en helt ny måde. Forhåbentlig bliver resultatet snart at se.





Til sidst er jeg midt i et helt helt andet projekt, hvor jeg har designet en karakter, der skal kunne bruges til mange ting for en større organisation. Det endelige resultat er hemmeligt endnu, det her er helt tidlige skitser, der ikke ligner det endelige resultat. Fantastisk opgave!

8 kommentarer:

Onkel Anne sagde ...

Jeg er stadig forelsket i dig og vil kaste rosenblade på den jord du betræder!

Stine sagde ...

Really? For jeg tror virkelig, at det ville give en helt anden respekt, hvis jeg arriverede på arbejde sådan :D
(TAK for den skønne kommentar)

Lotte sagde ...

Siger det samme som Anne. Elsker elsker ELSKER dine streger og rigtig dejligt at du er "tilbage" :)

Lotte

KirstenK sagde ...

Jeg melder mig også ind "rosenbladekasterklubben"...

Frk. Hverdag sagde ...

Syntes også det var alt for længe siden, din streg havde råbt op. Dejligt at se StineStregen back in buiseness.

Uden Relevans sagde ...

Melder mig i koret.

Du tegner fantastisk som sagt mange gange før.

Cecil H. sagde ...

Jeg må nok også erklære mig småforelsket - du sætter et smil på hverdagen med dine streger!

Stine sagde ...

Gosh hvor er I søde altså. Har nu i flere dage forsøgt at finde det rigtige at svare, men ud over "tak", virker alt andet sådan lidt blodfattigt i forhold til de fine fine ting, I siger!