mandag den 15. marts 2010

Dette er en brandbil


Der var engang en 11-årig dreng, der gav sin mor en brandbil i fødselsdagsgave, og siden har brandbil været familiens udtryk for gaver, man køber til andre, men som i virkeligheden er til en selv. Historien er fra Cecilie, men jeg kan mærke, at udtrykket allerede er blevet en del af mit verdensbillede.

11 kommentarer:

Pia Valentin Lorentzen sagde ...

Der mangler jo lige præcis ét ord for det! (Har manglet det flere gange selv).Ordet "brandbil" er jo ganske brugbart i den situation ;)

rené sagde ...

Du fandt på noget at tegne om! Yay!

Personligt har jeg størst problem med at finde på noget nyt og vildt og sjovt og smart at tegne i de uger jeg har nattevagter, fordi jeg jo sover om dagen, og derfor ikke snakker så meget med folk..

Maiken sagde ...

"Man skal kun give gaver, som man selv gerne ville have" .. 'nuff said ;D

KirstenK sagde ...

OK, jeg køber også tit en brandbil til andre...

Bitten sagde ...

Det er da et godt ord, det vil jeg implementere i mit ordforråd!

Jeg køber ikke så ofte gaver til andre, som direkte ER til mig selv, men ofte ting jeg selv ønsker mig.

Uden Relevans sagde ...

Min homie gav sin kone en ny stegepande, så den har hun ikke rørt siden :)

En fugl i hånden... sagde ...

Ja da, hvorfor ikke? ;). Der mangler virkelig et ord for det!

Og brandbil er da nok så fint... :)

vectore sagde ...

Helt enig brandbils udtrykket har manglet;)Det har dog eksisteret i min familie de seneste 30 år, det var Esben min storebror der i sin tid gav vores mor en rød brandbil i fødselsdagsgave;)Dejligt at vide at udtrykket kan leve videre - Tak Cille og Stine!

anette sagde ...

FEDT - og hvem kender ikke en skyldig i den slags gaver? Jeg gør - og de er s.. skægge. En slags dobbelt op med slagside.

Pigen88 sagde ...

Hej Stine.
Jeg fik li lavet et indlæg til din ære: http://pigen88.blogspot.com/.
Håber du kommer lidt i forårs humør :)

kaja sagde ...

årh ja! Kender i så dét når man køber en såkaldt brandbil, men i sidste øjeblik kommer til at knytte sig så meget til den, at man beholder den selv, og finder noget andet til gave?