mandag den 31. oktober 2011

Radiostregen

Powerdag gennemført. Gik godt, vistnok.

Jeg tegnede Emil, mens jeg var i radioen. Han var fuld i weekenden.

Jeg tegnede også Camille, som havde mistet en ven, der dog fik en god død. Det ansigtudtryk var lidt af en udfrodring.

De hyggelige værter tegnede også mig. Formningstime med snak - gæt hvem, der var ret veltilpas i det studie?

Tilføjet:Hvis man gerne vil høre udsendelsen ligger den HER (hvis man bruger den rette browser, så gør den) - man kan med fordel bladre en time frem, hvis det bare er for at høre min sprøde (bizarre underlige arg lyder-jeg-virkelig-sådan) stemme. Men jeg må advare mod meget ung dansemusik med Medina og vennerne. Og der er meget af det.


søndag den 30. oktober 2011

Voksenkappen

Hvis det er sandt, at man kun er så gammel, som man føler sig, så tror jeg nok lige, jeg putter bad ass-voksen-skiltet på mig selv. Tjek lige mit program, mand (under kappeklædte voksenstine).

Søndag: Står op klokken 7, tager til Kbh. Uformel kaffe med eks og derefter kvalitid med fabelagtige Cecilie.
Mandag: Tager fridag fra reklamejob til fordel for møde med forlag og radiogæsteri. Inden afgang til Jylland er der kindkysser og krammeri med Maren.

lørdag den 29. oktober 2011

Radiofonien - har man kendt mage?

Du har set tegningerne. Læst ordene. Måske klikkede du endda på linket og så dansen. Men er det nok? Hvis dit svar er "hææææll no", så skulle du overveje at finde Go' Eftermiddagshowet på DR Mama netradio på mandag klokken 15-ish. Der kan du nemlig opleve mig i nervøs orddiarré - eller som de kalder det "gæst".

fredag den 28. oktober 2011

Muligvis bliver jeg til den næste HULK

Manden, der havde scanner mig, talte ikke så godt dansk, men jeg forstod helt tydeligt, da han sagde. "En hævet kirtel. Det er SYGDOM."

Jeg tror, at han senere sagde ord som Struma, ufarligt, radioaktivt jod, gammastrålinger og flere undersøgelser. Men jeg glæder mig lidt til at høre min egen læges tolkning.

torsdag den 27. oktober 2011

Eller ok, ødelagt er måske så meget sagt...

Hvad kan ødelægge en søsteraften med Asterixfilm og dejlig mamse?

At jordbærsnørerne fra Malaco har skiftet både farve og smag, skal jeg sige jer. Før = verdens bedste slik evah! Nu = dårlig konsistens, dårlig farve og værre eftersmag.

onsdag den 26. oktober 2011

Jeg dansede "O" og "D"

Man ved jo godt, at når man svarer sådan her...

...så er der ikke andre, der kan.

Men hey, ind i mellem er det da også meget rart at leve lidt op til fordommende om den helt gakkeligak reklamebranche.


Ps. Vil du gerne se dansen? Så er den HER

tirsdag den 25. oktober 2011

Undskyld for manglende tro Patientkontoret

Heldigvis har Patientkontoret gjort min frygt til skamme - rar, rar dame har lovet, at jeg om et par dage bliver indkaldt til privatklinik med kun et par ugers ventetid. PHEW!

De ægte optimister

Nogle mennesker ved lige, hvad man har allermest brug for at høre.


Tjekket, n'est-ce pas? Men det er de generelt ovre på Dear Optimists (endnu en tegnet blog, yay). Og nu må I undskylde mig, jeg skal lige ligge under mit skrivebord og hvine "CUUUUUUTE" endnu et kvarters tid.

mandag den 24. oktober 2011

Tak for følelsen af trygge hænder

Grunden til blodprøve i sidste uge er pludselig opdaget cyste i hals. Rimelig normal ting, sikkert ingenting. Men altså, vi vil jo helst tjekkes grundigt ikke? Derfor skal der scanning til, og jeg har fået en indkaldelse. Til den 30. april. Om 6 måneder og 6 dage. For Region Midtjylland har travlt. Men jeg er velkommen til at tage til Nakskov eller Glostrup eller verdens ende, hvilket selvfølgelig er en praktiks løsning med arbejde og ingen bil og kun 24 timer i døgnet. Men så kan jeg kontakte patientkontoret og snakke privathospital, og den proces er lige hvad jeg havde brug for midt i min ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-du-skal-ikke-dø-ung-du-skal-ikke-dø-ung-chanting.





Jeg nåede i øvrigt lige at blive imponeret over, at der var mailadresse på patientkontoret med brev - yay for ikke at sidde og snakke med dem i arbejdstiden, men fred og ro til at skrive.
Svar fra kontoret: Ikke til stede. Tak for din mail. Du vil blive kontaktet telefonisk.
(Fedt, når man nu ikke var klar over, at der skulle telefonnummer med i mail). Imponade hermed slut.

søndag den 23. oktober 2011

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Lørdag

Jamen når man har lavet en STEG sammen med Anne, så kommer resten af aftenen nemt til at gå med jubel og skulderklap!

Og ja, du læste rigtigt. STEG. Af KO. Voksenmad. Det var så sejt, at vi næsten faldt om.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Fredag

Jamen efter sådan en uge, kommer man snildt til at smelte sammen med sin sofa.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Torsdag

Jamen selvom man overvinder en fobi (for nåle, blod og at miste noget fra sin krop) takket være søde mennesker og en hjertelig, men bestemt sygeplejerske, så ryster man altså ikke mindre de næste mange timer.