fredag den 14. juni 2013

Northsiiiiiiiiiiiide








Northside 2013 starter lige om lidt! Og som man kan læse i Politiken tegner jeg derfra hele weekenden. Det er første gang, jeg laver en løbende tegneseriereportage fra noget, der også involverer rigeligt med drikkevarer, fabelagtig musik og et væld af de allerskønneste mennesker jeg kender - så det kan ende lidt ud over det hele. Jeg lover at gøre mig umage. Du skal bare følge med her på siden, hvis du vil læse med (eller holde dig væk herfra, hvis du får hovedpine bare ved tanken).

torsdag den 13. juni 2013

Og SÅ må man kalde ham ægte læge. Vistnok?






Flot flot læge har sidste eksamen i dag. Som i NOGENSINDE. Hvis han består. Men det gør han. Blev der sagt.

Kryds gerne fingre mellem 12 og 14 i alle tilfældes skyld.

onsdag den 12. juni 2013

En bæredygtig festival







YndlingsAnne gik i gang med at glæde sig til Northside 2013 på vej hjem fra Northside 2012. Nu bekymrer hun sig mere om, hvorvidt hendes scleroseulydige ben kan holde til festival med forbud mod medbragte stole. Men det skal være slut! De gode mennesker bag festivalen har bedt Anne skrive til dem, så de kan finde ud af, hvad hun har brug for - og det gør mig glad ud over det hele. Resten af tiden regner jeg nemlig med at bære hende, og hun er garanteret vildt kommanderende.

Inde-ude vs ude-ude














tirsdag den 11. juni 2013

Mængde af regnvejrsudstyr: Overvældende







Vejrudsigten for Northside er ikke så slem som sidste år, men stadig lidt nærig på solskin. Jeg vælger at mindes, hvor utrolig meget jeg vandt i tørhed sidste år - ikke hvor mange penge jeg lagde i varm-øko-kaffe-med-sprut-baren.

At arrivere uden stil


























Så et hurtigt resume af ting, du kan gøre for ikke at ankomme med stil til polterabend: 
Sove over dig, fare vildt, vælge bussen hvor chaufføren smutter, holde polterabend i en opgang uden gemmesteder og undlade at have en sms klar med teksten "det er IKKE the bride to be, der banker på sin egen dør, det er mig, og luk mig så ind".

mandag den 10. juni 2013

Bambi på sneglefarten








Som alle andre raske piger har jeg et gigantisk crush på roller derby. Både på sporten og de brutale kvindemennesker, der udfører den. Nyligt forsøg på rulleskøjtning i nærheden af roller derbyende damer tyder på, at jeg skal holde mig til at beundre dem på afstand.

fredag den 7. juni 2013

Fokus forkert





Måske er det fordi, jeg selv er uddannet journalist. Måske er jeg bare usædvanlig smalltalkish. I hvert fald skal jeg aktivt bremse mig selv for ikke at vende fokus, når jeg bliver interviewet.

Rygtet siger i øvrigt, at man kan læse resultatet af et sådant interview (hvor bremsningen lykkedes) i Århus Stifttidende i morgen (lørdag).

torsdag den 6. juni 2013

En historisk tragedie






Det var for godt til at være sandt. Så mange gode navne på ét sted, og så når det sted er Århus, I ved. Alligevel føles det overraskende tragisk, at vi ikke allesammen skal høre Modest Mouse på Northside. 

Mæcen søges







Det der øjeblik, hvor man har tid og overskud til at lave en bog. Hvornår er det lige, det dukker frem?

mandag den 3. juni 2013

North Side hypening










Hvad er det eneste med musik, der er sjovere end North Side? Kidding - der er ikke noget. Og da slet ikke noget med et bedre program. De søde mennesker derfra har inviteret mig til at kigge forbi og tegne lidt om det hele undervejs, så jeg polerer gummistøvlerne og regntjekker tegnegrejet! Vi ses derude, ikke?

Det skulle vi gøre snart igen







Mange mange mange tak for en vidunderlig weekend med tegneseriefestival. Tak til alle jer, der kom hen og sagde søde ting og bad pænt om en tegning. I er så søde, at det er svært at fatte. Rigtig mange undskyldninger til jer, der ikke nåede at komme til. Jeg havde regnet med, at maks 10 ville dukke op, så jeg havde planlagt helt skævt og sagt ja til alt for mange aktiviteter. Det lærer jeg af til næste gang.

Ps Jeg oplevede selv kun ca 15 minutter festival, så jeg fik kun taget ét billede. Satser på at (få lov til at) negle nogle andres og lave et lille album på facebooksiden. Hvis du har billeder, må du meget gerne lægge dem op derinde (hvis de altså har relevans for StineStregen, ellers bliver det måske lidt forvirrende...)

Pps Maren beskrev Copenhagen Comics meget bedre end mig.

Ppps Der var en enkelt pige, jeg lige præcist ikke kunne nå at tegne til fredag, som sendte sin kæreste til samme oplevelse lørdag. Hvis du er den pige, vil du så ikke skrive til mig på facebook? Så vil jeg altså gerne sende dig en tegning.

PPpppPPfPpppdspds Tegningen på billedet er mit bidrag til festivalens program. Jeg ved ikke, hvorfor blogger forvrænger farverne sådan - den er rigtigt i gustne nattefarver.