Vanlig elegance - nu også på sms

Det kunne nok godt kaldes en klassiker. Men det gør ikke følelsen mindre dum.

Tid til undren, trods alt

Krimskrams

Livet i osteklokken

Jeg har nogle underlige ubevidste vaner. Fx har jeg sovet med hovedet på min højre arm det sidste halvandet år, men jeg ved det kun fordi, jeg vågner op med mængder af udsplattet mascara på armen hver morgen.



Det havde været rart og praktisk med sådan en sort plet, der kunne fortælle mig, når jeg kravler ind i mit hoved og glemmer at følge med i alt andet end det liv, der er planlagt eller sker af sig selv. Det sker som oftest fordi, jeg ikke kan overskue verden og bliver forværret af stress, pengeproblemer og kedafdethed.




Når jeg først er kravlet ind i hovedet på mig selv, er der langt ud. Alt bliver så uoverskueligt. Mennesker, jeg ikke havde faste planer om at snakke med er uoverskuelige, men planer er også uoverskuelige. Telefonopkald og mennesker i flokke er især uoverskuelige. Tegninger og blogning er uoverskuelige. Pligter er uoverskuelige.




Men det kræver også en slags ubevidst vedholdenhed at holde sig inde i sit hoved. Og i sidste uge kom jeg til at glemme det, fordi jeg for første gang i 100 år ikke havde travlt, men bare kedede mig bravt om bord på en færge. Og så gik det op for mig, at jeg endnu engang tilbringer for meget tid oppe i hovedet på mig selv.




Her ville jeg gerne sige, at jeg straks tog fornuftig greb i kravetøjet på mig selv og pludselig var verden lyserød og fyldt med my little fucking enhjørningpony. Men som alle normale mennesker forsøgte jeg selvfølgelig først at tørre skyld af på den stakkels pæne mand, der godt gider være kærester. Måske fordi han er blevet en af de få personer, jeg rent faktisk ser ud over mine kollegaer. Det var en ret dårlig idé, så det er jeg stoppet med.




Lige nu har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvordan jeg holder op med at sove med hovedet på armen. Problemet er, at det er en ubevidst vane, så jeg skal tænke hele tiden på at lade være, ellers bliver jeg bare ved. Her laver jeg det til et kækt metafor, så det også gælder det med at være i mit hoved i stedet for rigtigt til stede i verden.

Det hjælper, at veninde fra fortiden har gjort det til nytårsforsæt at vi skal ses. At hun og overraskende mange andre faktisk gider tilgive mig for 100 ubesvarede mails og telefonopkald. Men det er som om, der stadig er langt ud ind i mellem.

Lesbisk havfugl and PROUD! of it

(Indsæt mågelyd - hvordan hulen skriver man en mågelyd?)

Jeg har endnu engang bikset lidt streger sammen til PROUD! Magazine - homodyret denne gang er denne lesbiske måge.

Striben med Lone og Philip udvikler sig stadig lige så stille mod en forhåbentlig god form. Det er sjovt at lege med, men også temmeligt udfordrende - der er langt mellem udgivelserne, det skal passe til et tema og nåh ja, så er jeg jo ikke homo, men vil alligevel gerne have, at den ikke føles for "set udefra".

Rigtig glædelig jul

Jeg finder det en smule magisk, når julen er så hvid. Må du få den bedste jul nogensinde.








Jeg ved ikke, hvorfor hulan tegningen er så lille, når jeg lægger den op. Klik evt på den, hvis du vil se den større.

Så man ikke lige komme

En af de bedste ting ved mænd er, at de aldrig holder op med at overraske.




Som fx, når de jublende giver udtryk for, hvor kær man er med sine slidte brune alvorligt lange uldsokker på.

Boligreportage

Denne uge har vi fået lov til at kigge inden for hos Klidmoster, som mange nok vil kende fra http://klidmoster.blogspot.com/ (blogger siger NEJ til at sætte hurtigsmart link ind). Hun har valgt en smagfuld og skandinavisk designlinje for sin julepynt, hvilket fryder alle os med god smag.

GRATIS til designerboligen

Mmmm, ja, jeg ved det. Du behøver ikke engang sige det. Julepynt, mand. Hvad sker der for det? Næ, hvis du ligesom mig holder af et stift designerhjem med udsøgte detaljer, så følger du julens NYE trend - KravleStineStregen. Nemlig. En lille historie lige til at hænge op i fræksæmpel bogreolen. Print, klip ud, hæng op og så er der bare tilbage at ringe til BoBedre og de af dine venner, der går med rullekravebluse og hører jazz. Enjoy.




Ps: Brugsinformation: Stine skal hænge til venstre, hesten til højre.
Pps: Bloggen fucker med størrelserne på tegningerne. Historien virker bedst, hvis hesten er lidt større end pigen.
Pppms: Klik på tegningerne for at få dem større.
STOP nu med det skide ps... Ja.. jo... lige ET til: PPPPPPS: Historien om, hvorfor hesten ser farlig ud.

Man glæder sig i denne tid

Indtil videre er man tovlig pjattet med dette "at blive 30".

Ungdommen virker rarere, end da man var på deres alder. I de gode gamle dage var der INGEN, der rockede Jesper Fårekylling lørdag aften.

Man lærer sætter pris på at have alderen til at vælge fornuftig vinterbeklædning, og holder sig ikke for god til at gøre sig munter på ihærdige teens i strippertøj.

Man har været så heldig at møde det skønneste godtfolk, der bager een om til kage i anledning af eens fødselsdagsfest, der i øvrigt bød på hele 19 smukke, opmødte gæster.

Man undslap peber i anden form end peberkageoverskæg.

Man er blevet gammel nok til at holde fast i, at "It's my party and I'll slowdance if I want to".

Man er dog heller ikke blevet for gammel til at smide en hæderlig fest i puljen, hvilket HummusHanne dagen efter kunne bevidne.

Jo, man er så tilfreds, at man overvejer at fylde 30 igen snart. Og så har man slet ikke nævnt det væld af smukke gaver, der bla inkluderede 7 tegneserier, et tv-tæppe med ærmer, portvin, billetter, mumikopper, stempelkandedims, forstærker og mange mange andre gode sager.

Hvad har man dog gjort, at man skal have det så godt?

Man er i øvrigt ikke for god til at smide kagebeviser på bordet - hvis De nogensinde har set smukkere citronmåne, må De længere ud på landet. Thi det findes ej.

Tre - nul til mig

Så kom den snigende, den rundeste runde fødselsdag. Jeg har allerede fået en stor pose peber, en temmelig stor peberkværn og verdens mest nuttede peberkager. Men jeg har ikke fået nogen alderskrise - hvilket måske delvist skyldes, at jeg blev tjekket for ID sidste weekend på sted med aldersgrænse på 18.

Og så har jeg fulgt jeres råd og inviteret til fest på lørdag - der kommer MERE end 10 mennesker! Den Pæne Mand har sunget for mig, og jeg har hørt fra min spæde ungdoms højtskattede kroatiske veninde.

Det starter ok, det her 30.

Jeg benytter anledningen til at prøve at få droslet ned på de 100.000 kaosting, der flyver rundt om ørerne på mig - så jeg måske kan finde tid og overskud til at få gjort bare lidt mere ud af den her forsømte lille side.