mandag den 17. januar 2011

Livet i osteklokken


Jeg har nogle underlige ubevidste vaner. Fx har jeg sovet med hovedet på min højre arm det sidste halvandet år, men jeg ved det kun fordi, jeg vågner op med mængder af udsplattet mascara på armen hver morgen.



Det havde været rart og praktisk med sådan en sort plet, der kunne fortælle mig, når jeg kravler ind i mit hoved og glemmer at følge med i alt andet end det liv, der er planlagt eller sker af sig selv. Det sker som oftest fordi, jeg ikke kan overskue verden og bliver forværret af stress, pengeproblemer og kedafdethed.




Når jeg først er kravlet ind i hovedet på mig selv, er der langt ud. Alt bliver så uoverskueligt. Mennesker, jeg ikke havde faste planer om at snakke med er uoverskuelige, men planer er også uoverskuelige. Telefonopkald og mennesker i flokke er især uoverskuelige. Tegninger og blogning er uoverskuelige. Pligter er uoverskuelige.




Men det kræver også en slags ubevidst vedholdenhed at holde sig inde i sit hoved. Og i sidste uge kom jeg til at glemme det, fordi jeg for første gang i 100 år ikke havde travlt, men bare kedede mig bravt om bord på en færge. Og så gik det op for mig, at jeg endnu engang tilbringer for meget tid oppe i hovedet på mig selv.




Her ville jeg gerne sige, at jeg straks tog fornuftig greb i kravetøjet på mig selv og pludselig var verden lyserød og fyldt med my little fucking enhjørningpony. Men som alle normale mennesker forsøgte jeg selvfølgelig først at tørre skyld af på den stakkels pæne mand, der godt gider være kærester. Måske fordi han er blevet en af de få personer, jeg rent faktisk ser ud over mine kollegaer. Det var en ret dårlig idé, så det er jeg stoppet med.




Lige nu har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvordan jeg holder op med at sove med hovedet på armen. Problemet er, at det er en ubevidst vane, så jeg skal tænke hele tiden på at lade være, ellers bliver jeg bare ved. Her laver jeg det til et kækt metafor, så det også gælder det med at være i mit hoved i stedet for rigtigt til stede i verden.

Det hjælper, at veninde fra fortiden har gjort det til nytårsforsæt at vi skal ses. At hun og overraskende mange andre faktisk gider tilgive mig for 100 ubesvarede mails og telefonopkald. Men det er som om, der stadig er langt ud ind i mellem.

31 kommentarer:

Carsten sagde ...

Arj, den stakkels Stine :-(
Og arj, den stakkels pæne mand :-(

Færger er gode steder at tænke, fordi man nogen gange bare ikke kan lave andet. Især ikke hvis man har glemt sin bog.

Christina Jensen sagde ...

Vi er da allesammen oppe i hovedet på os selv! Man skal bare lige huske at poppe ud engang imellem. Og så bør du altså fjerne din makeup om natten :) Vi ses!

Stine sagde ...

Carsten: There there, det er ikke direkte forfærdeligt, mere sådan ærgeligt. Og jeg er altså sød ved den pæne mand langt det meste af tiden (like, really, det er jeg).

La Chris: I know, I know, men det er så hååårdt at skulle gøre det, når man er træt :) Jeg glæder mig til vi ses!

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Rigtig gode tegninger (igen, igen)

JL sagde ...

Har du overvejet om det ikke i virkeligheden er en sindssyg ninja, der sniger sig ind til dig hver nat og smører mascare på din arm?

Stine sagde ...

Jeppe: Tusind tak :)

JL: Joooo, men i starten gjorde den frygteligt ondt hver morgen eller sov, fordi mit giganthoved afskar blodomløbet, så jeg tror desværre ikke, det er ninja-relateret...

Leoparddrengen sagde ...

Jeg har løsningen på mascara problemet (samt en megasællert til make-up industrien - hvor ringer jeg hen?):

Armfast mascara!

Ibs sagde ...

Sweetie, du er jo værd at vente på, og det ved folk godt! :)

Cecil H. sagde ...

Prøv at sove med armene om den pæne mand. Så kan du tvære din mascara ud på ham.

Carportognoia sagde ...

Det lyder som klassisk og altid hæslig stress. Du må gerne låne mit gamle nytårsforsæt (der nogle gange virker): FUCK STRESS. Mere tid på færger - også i overført betydning. Og med Pæn Mand.

Stine sagde ...

Leo: Kunne du ikke i stedet opfinde makeup, der falder af af sig selv, når man skal i seng?

Ibs: Jeg håber alligevel, du har ret...

Cecil H: Det gør jeg også helst, men han bor i Kbh og jeg bor i Århus, så ind i mellem er det for langt til at nå. Æv.

Carportognia: Enig, fuck stress. Men det er egentlig lang tid siden, at jeg sådan har været presset så meget, at det kunne være stress. I flere måneder har jeg også haft tid til mig selv, selvom der selvfølgelig også har været travlt.

Leoparddrengen sagde ...

Synes det lyder kedeligt med makeup der forsvinder af sig selv. Så går man jo glip af det efter min mening ret cute look morgenen efter...?!

Anonym sagde ...

Hej Stine-stregen.
Dejlige dejlige fortællinger.. Jeg tænkte, om jeg må kontakte dig pr. mail? Sidder med noget tegneseriestads som eksamensopgave, og det kunne være, jeg måtte stille dig et par spørgsmål? Kan ikke se din mail-adresse nogen steder?

Leoparddrengen sagde ...

@Anonym

Klik på "Vis hele min profil"-linket under Stines billede ude til venstre - i profilen finder du link til email.

Cecil H. sagde ...

Been there, tried that, same distance even. Det er super ærgerligt sådan noget.
Der er intet galt med at sove med hovedet på armen - eller under armen. Der skal være plads til at være inde i hovedet på sig selv! Du titter jo ud igen af og til. :3

Kathrine sagde ...

Ih, hvor jeg kender det. Jeg prøver virkelig at hive mig selv ved kravetøjet helt ud af den lille osteklokke, men åh! kan jeg overskue uforudsigeligheden og (gys!) spontaniteten? Heldigvis har vi vist begge vidunderlige mennesker i vores liv, som åbenbart kan holde det ud, men jeg kunne personligt godt tænke mig at være lidt mere fri for bekymringer, som spænder ben for mig og bilder mig ind, at passivitet er sikrest. Hvor er du sej, at du både har stor selvindsigt og er i stand til at få det poetisk ned på papiret. Meget inspirerende!

Uden Relevans sagde ...

Du tegner så naivt men så pænt på samme tid!

For meget oppe i hovedet er skidt, for lidt er vel også skidt.

Håber at du finder det gode niveau.

Varme tanker herfra.

Damernes Magasin sagde ...

Men her udefra ser det ud som et rigtigt dejligt sted at være. Altså inde i dit hoved. Der er dansende dyr og skæve vinkler. Det er da ikke det værste :-)
/Helle

Anne sagde ...

Stine, tak fordi du sætter ord (og tegninger) på det som jeg også går og tumler med. Har dog ikke lige mascara-problemet, men det er vist også det mindste.

Tror at jeg skal vise det her blogindlæg og sige 'Se! Det er sådan jeg har det' - hvis jeg ellers turde bevæge mig udenfor og sige hej til omverdenen :)

Stine sagde ...

Leo: Well, pandaer ER søde...

Anonym: Din mail tyder på, at du fandt ud af det. Tak leoparddreng.

Cecil: Men det er svært ikke at ærgre sig?

Kathrina: Tusind tak :) For mig hænger det på mystisk vis sammen. Mens jeg fortæller om mig selv, forstår jeg mig selv. Det er et spejlbillede, jeg har sværere ved at lyve for.

U/R: Tusind tak for den kommentar :)

Damernes Helle: Men det er jo også derfor, det er et godt sted at gemme sig, når noget i den virkelige verden er uha uha. Men andre mennesker og resten af verden er så smukke, at det er lidt trist at undvære...

Anne: Tak for din kommentar! Og ja, mascaraproblemet er så absolut det mindste. Jeg håber virkelig, at du får held med at kravle ud af din knold, jeg ønsker dig i hvert fald det bedste og hepper på dig!!!

KirstenK sagde ...

Sats på veninde fra fortiden og de andre der godt gider se dig trod 100 ubesvarede mails...De er jo sådan nogen venneagtige nogen der godt kunne hjælpe dig ud af din egen knold i det omfang det nu lader sig gøre... Man skal jo også have lov til at være inde i sit eget hoved en gang i mellem...Jeg kan også godt lide at være inde i mit ...men kommer for det meste ud i gen samme dag! Gode tanker herfra

Onkel Anne sagde ...

Stine din dejlige maskine, jeg har givet dig en award. Jeg håber, du vil tage imod! Den er hos mig

Dot sagde ...

StineStregen - har ikke set den før og alligevel er den helt velkendt. Hvor frygtelig fin og lige på. TAK!

Michelle Munkholm sagde ...

Hej Stine,

Tak for dine rigtige fine tegninger! Jeg kan ikke finde din mail nogensteder er der mulighed for at du vil oplyse den, så vil jeg nemlige lige skrive angående forespørgelse for brug af dine illustrationer :)

Mange hilsner,
Michelle Munkholm

http://michellemunkholm.keadesignogbusiness.dk/

Leoparddrengen sagde ...

@Michelle
Hvis du går længere op i kommentarerne, er der faktisk en, hvor jeg fortæller Anonym hvor man finder mailen.

@Stine
Du skulle måske overveje at have en tegning, som viser din mailadresse på forsiden - den vil harvesters jo nok have svært ved at afkode...?

Amanda Sand C. sagde ...

igen må jeg sige at dine tegninger er ubeskrivelig fantastiske :)
Men travlt ahr man vel altid, på en eller anden måde, man må jo bare finde tid til det man vil, om så man skal planglægge det mens man er inde i sit eget hoved :)

Lise-Lotte Skjoldan sagde ...

Som en fast follower af din tegneserie gennem et år må jeg lige kravle ud af skabet og sige bravo! Du har meget præcist beskrevet de samme problemer som jeg går med. Det gik lige i hjertet på mig <3

Rikke-Louise. sagde ...

Kære Stine,

Jeg har i dag udnævnt dig til The Versatile Blogger Award - for fantastisk underholdning, for kreativitet, for god tekstforfatning og for at have vakt min nysgerrighed. Tak til dig <3!

Der følger hertil et lille ansvar med, for at være kåringen tro. Det er nu op til dig at skrive 7 ting om dig selv på din blog, at give awarden videre til 15 personer, som du selv nyder at følge og at linke tilbage til mig. God fornøjelse :).

Varmest pRikke.

JL sagde ...

Den "award" lyder da mere som et kædebrev.

Malene sagde ...

Din blog er amazing!! :) Elsker dine sjove tegninger og gode humor!
- Derfor synes jeg du skal have en award!
Versatile Blog Award!
På min blog kan du læse om, hvad det medføre at få en award! :)
http://pigenigaden.blogspot.com/2011/01/min-frste-award.html

Mvh. Malene

Stine sagde ...

Tak til alle jer, der har sendt bloggerawards. Jeg bliver smadderglad for tanken, men jeg vil gerne holde siden her relevant for alle dem, der ikke er fedtede helt ind i blogland - og jeg tror ikke, de gider flere lister over facts om mig og ukritisk linkning til højre og venstre. Jeg ved, at jeg selv springer over dem, når jeg støder på dem.

Men tak til ALLE for pæne ord, I er saftsusme søde her i kommentarfeltet <3