skip to main |
skip to sidebar
Morten fra mit arbejde og jeg snakker urimeligt meget om enhjørninge, og det er virkelig pænt af Morten, at han godt gider det. Så nu har jeg tegnet en enhjørning til ham!Farvekombien er for, at den skal virke lidt mindre tøset.
Vi nærmer os med hastige skridt tegning nummer 666 - og det skal vi da fejre. Også uden at være de rene små sataner.
En hurtig associationsrække KUNNE se sådan her ud:
666 -> Satan -> fjollet udklædning -> indre hævner!
Og nu kan residerende på StineStregen ret godt lide indre hævnere (fræksæmpel Ninjahævneren). Og andres tegninger. Så halløj, hvad nu hvis vi lavede en kombi?Jeg gad godt, at du fandt ud af, hvad din indre hævner er, tegnede/animerede/modellerede/fotograferede det og sendte det til mig på stinestregen @ gmail.com senest d. 6/7, så kan jeg poste hævnere d. 7/7 (med link til dig, hvis du nu har en blog eller en anden hjemmeside-ting).Og ja, jeg ved godt, det er sommer og mit læsertal er forsvindende lille disse dage. Men hvis nu bare tre af jer gad være med, ville det stadig være freakin' awesome!
Hver dag på arbejde gætter Kenneth, hvilket dyr min kjole ligner. Sædvanligvis kan han gøre det på et splitsekund, men i dag havde jeg lilla på. Det var sådan, vi lærte, at der findes en fugl med det überseje navn Purple Honeycreeper.Kenneth ser i øvrigt overhovedet ikke sådan her ud, men jeg kan ikke finde ud af at tegne ham. Undskyld Kenneth.
Jamen, er der nogen grund til, at man ikke skulle kombinere arbejde og en spirende fornemmelse for det gode campingliv?
Jeg ledte rundt efter nogle teenagerbilleder af mig selv ud fra devisen, at siden det var før digitalkameraets tid, var der nok udvalgt lidt mere omhyggeligt i motiverne. Men nopes, ligesom i dag var det stort set kun fuldemandsbilleder.
Ind i mellem virker det nok som om, at jeg reagerer som tegnet på blog awards. Det gør jeg nu ikke. Jeg bliver glad, taknemmelig og lidt rørt, når nogen giver dem til mig. Men jeg har virkelig svært ved at overskue selv små daglige gøremål for tiden, så det bliver blandt andet reaktionen på jeres søde lovprisninger, jeg ender med at sortere fra min hjerne og min hverdag. Undskyld.
Det viser sig, at når pæne mænd interviewer mig til tegneseriesider på nettet, så kniber jeg munden sammen en stor del af tiden. Jeg bander også en del og laver kæmpeøjne og dumme grin. Men ind i mellem lyder jeg også noget i retning af fornuftig, synes jeg selv. Du kan dømme selv her.
Det er en kliché, men når jeg er rigtigt glad, kan jeg ikke lade være med at forvente, at ulykken kommer og rammer mig i hovedet lige om lidt.
Jeg kan ikke huske, hvordan vi kom ind på det, men jeg sagde til Anders, at jeg ville være cowboy. Og så sagde Anders, at jeg kunne være cowgirl. Men det er fesent, hvilket en billedgoogling hurtigt beviste (næææ du har fået et cowboyhat pigelil, så er det klart at du er stripper). Så nu har jeg tegnet en cowgirl, der er en smule mindre cowgirlet end de andre.