skip to main |
skip to sidebar
Efter uendelig antal aftener med kursus og en laaang weekend med samme har jeg fået lov til at holde fri i morgen (yndlingschef!) - og se, her burde jeg juble og glæde mig, men jeg har da sjældent haft så dårlig samvittighed over noget. TÆNK hvis noget sker, og jeg ikke kan råbe "DET ORDNER JEG LIGE MED DET SAMME!" og så ordne det lige med det samme! Ooooh rædsel!
Jeg har taget arbejdscomputer med hjem, så jeg kan KASTE mig over hasteopgaver.
Er det virkelig sådan, at alle mennesker i fortiden bare var smukkere, eller var deres venner/kærester/familiemedlemmer bare bedre til at fotografere dem rigtigt?
En opvredet karklud ligner en forårsblomst ved siden af mig lige nu. Jeg ønsker mig en weekend til at komme mig over min weekend med julefrokoster og gruppearbejde, kortvarigt afbrudt af søvn hist og her.
Julefrokost var meget grundig og gav utroligt omfattende tømmermænd, som nu endelig er begyndt at fortage sig lige så stille, hvilket er heldig, for jeg skal til julefrokost med en flok journalister lige om lidt.
En tegning og en lille tekst fra kæreste: Når så er tiden kommet hvor man skal vækkes midt om natten af en fuld kæreste der kommer hjem fra firma julefrokost, med silde-snapse ånde. Men ikke nok med det, man skal også tegne en tegning og lægge den ud på nettet fordi kæresten skulle købe en kjole til lejligheden på vej hjem fra arbejde. Men nok brok her fra, go tur Stine på din tur ud i snapse helvedet.
Jeg ved godt, at nu bliver hr. Jante og hans lov rigtig rigtig vrede på mig. Men jeg har altså lige vundet min første reklamepris i dag sammen med min kursusgruppe, og jeg kunne ikke lade være med at prale, om jeg så prøvede.Prisen hedder Aurora Youngsters og kan ses her (scroll ned og vælg youngsters).
Tillad mig et øjeblik at være en af de utallige danskere, der brokker sig over vejret: Jeg var nødt til at få mine kolleger til at love, at de ville lede i træer og tagrender i morgen, hvis de ikke hørte fra mig senest klokken 12.
Jeg ved ikke, om det er en del af den politiske forkølelseszombieinvasion, men jeg synes godt nok, folk skilter meget med, hvor frelste de er i demokratiets hellige navn - især på Facebook.
En meget stor del af Danmarks befolkning ligger hjemme i sygeseng. I morgen er der kommunalvalg. ER JEG DEN ENESTE, DER KAN SE EN SAMMENHÆNG???
Ved siden af fuldtidsjob, deltidsuddannelse og bloggeri er jeg også ubarmhjertig lektiehjælp for stakkels, stakkels kæreste.
Som gårsdagens tegning indikerer, er jeg flygtet ud på landet for at lade op til en uge, der lader til at blive endnu travlere end de sidste hektiske af slagsen. Her skal man bare koncentrere sig om at sove længe, måske læse en bog, tøffe (ok - så snegle da) rundt i svigermors bil, spise, spille wee og se Barnaby. I hvert fald når man vælger at lade hverdagen blive hjemme.
I øvrigt: Hvis wee giver bare det mindste glimt af sandheden, så frygter jeg lidt mig selv - jeg er en badass voldspsykopat i boksering!!! Sikke reflekser! Sikken vrede! Sikke triumfer!
Jeg regner med, at jeg - hvis alt går vel - vil få råd til at eje min egen bolig i Århus eller København som 50-årig. Derfor er det altid en interessant oplevelse at besøge folk, der ikke har behøv for at bo i Danmarks større byer, og derfor allesammen har råd til at bo i deres helt eget palads med tilhørende park og carport som 22-årige til mindre end det, som kæreste og jeg giver i leje for vores minimale 2'er.
Efter uendelig antal aftener med kursus og en laaang weekend med samme har jeg fået lov til at holde fri i morgen (yndlingschef!) - og se, her burde jeg juble og glæde mig, men jeg har da sjældent haft så dårlig samvittighed over noget. TÆNK hvis noget sker, og jeg ikke kan råbe "DET ORDNER JEG LIGE MED DET SAMME!" og så ordne det lige med det samme! Ooooh rædsel!
Er det virkelig sådan, at alle mennesker i fortiden bare var smukkere, eller var deres venner/kærester/familiemedlemmer bare bedre til at fotografere dem rigtigt?
En opvredet karklud ligner en forårsblomst ved siden af mig lige nu. Jeg ønsker mig en weekend til at komme mig over min weekend med julefrokoster og gruppearbejde, kortvarigt afbrudt af søvn hist og her.
Tillad mig et øjeblik at være en af de utallige danskere, der brokker sig over vejret: Jeg var nødt til at få mine kolleger til at love, at de ville lede i træer og tagrender i morgen, hvis de ikke hørte fra mig senest klokken 12.
Jeg ved ikke, om det er en del af den politiske forkølelseszombieinvasion, men jeg synes godt nok, folk skilter meget med, hvor frelste de er i demokratiets hellige navn - især på Facebook.
Jeg regner med, at jeg - hvis alt går vel - vil få råd til at eje min egen bolig i Århus eller København som 50-årig. Derfor er det altid en interessant oplevelse at besøge folk, der ikke har behøv for at bo i Danmarks større byer, og derfor allesammen har råd til at bo i deres helt eget palads med tilhørende park og carport som 22-årige til mindre end det, som kæreste og jeg giver i leje for vores minimale 2'er.
