Når man vælger, at ens bar skal danne ramme for Dansk Røvgramser Forenings årlige stormøde, så synes jeg godt, at man kan sætte små advarselsskilte i døren.
søndag den 11. oktober 2009
Grams er sooo 80'ies
Når man vælger, at ens bar skal danne ramme for Dansk Røvgramser Forenings årlige stormøde, så synes jeg godt, at man kan sætte små advarselsskilte i døren.
Stine - nu også som t-shirt designer
Læsere med særligt velfungerende hjerner kan måske huske tilbage til tidernes morgen, hvor jeg udlovede 3 t-shirts i en konkurrence. I andre må tage mit ord for det (eller bladre tilbage i arktivet). Kirsten var en af vinderne, og hun har omsider modtaget sin præmie og kunne godt overtales til at iføre sig den og sende billeder af synet - men det forstår man jo godt, når man ser, hvor fotogen hun er! Skarn! Er det ikke en nydelig blanding; foxy lady + StineStregen-outfit?
Jeg ved ikke, om de to andre vindere har modtaget deres præmier, men jeg har opfordret dem til at sende billeder også, så jeg krydser en masse fingre.
I øvrigt: En af grundene til, at det tog så lang tid, var tekstilpenne-markedet (sagde hun og virkede voksen og ansvarsfuld, mens hun kastede skylden på de andre). Først gik der UGER inden, at Panduro fik varer hjem. Da de endelig fik tekstilpenne hjem, var de direkte elendige. En blev helt lysegrå efter vask, en anden kunne ikke tegne andet end lysegråt (selvom den var købt som sort) og en tredje var sådan helt flosset i det og kunne ikke bruges til en skarp streg. Løsningen blev at købe en slags glossy-maling-pasta-agtig-ting i en tubedims (imponeret over mine fagudtryk? Det tænkte jeg nok), som skulle på forvasket tøj og så tørre i 72 timer, før man kunne prøvevaske. Til gengæld holdt det smukt i vask og er elastisk ligesom tøjet. Da-da-da-da-daaaa, I'm loving it!
lørdag den 10. oktober 2009
Giv en bitter, hvis du ser os
fredag den 9. oktober 2009
Foto


Her er hun så, den lille dame, som jeg tegnede i går. Man kan ikke se hele "Think before you drink"-klistermærket, og desværre ødelægger blitzen det fine lys, som busskuret gav.

Og der var flere af de små hvide figurer, der maner til druk med omtanke. Ham her er efter al sansynlighed den lille dames kæreste, og man ved bare, at hun ender med at tilgive ham, indtil han drikker så meget igen. Tsk.
torsdag den 8. oktober 2009
Hun er sikkert allerede blevet tisset til
Måske er du stødt på denne hvide lille dame i pap, der sidder og græder i et busskur ved Klostertorv i Århus. Hende har jeg lavet sammen med kursusbuddies Rikke og Tine, og hun skal minde nutidens ungdom om, at man lige skal tænke sig om, inden man drikker hæmningsløst, ellers kan man godt blive ked. Hun var svær at forlade, så lille og skrøbelig og lavet af pap.
onsdag den 7. oktober 2009
tirsdag den 6. oktober 2009
Så kunne man tage en lur ALLE steder
mandag den 5. oktober 2009
En vinterjakke er en vinterjakke er en vinterjakke
søndag den 4. oktober 2009
Temasang: Den fra Shaft
Sig mig, hvorfor er det lige, at det hedder kærestekedelig? Denne weekend har både budt på strømpesortering, lampeophængning, gåtur og brunch. Hvis der var mere action, ville vi vel nærmest være optagelserne til James Bond møder The A-team, smadrer hajen fra Jaws og tager et smut månen tur/retur.Link til Shaft temasang
Tres vouge
lørdag den 3. oktober 2009
Sammenbidt kvinde set i biograf, let rødmende

Det var først da jeg forlod skranken, at det gik op for mig, at grunden til, at de ikke kunne finde min booking nok var, at det var en anden biograf, jeg havde bestilt billetter til.
(Det lykkedes heldigvis at komme i bio og se filmen Up, som jeg ville give en billiard stjerner, hvis jeg var anmelder. Hvis du kun elsker film med hajer og blod, er den ikke noget for dig, men ellers er det din nye yndlingsfilm. Promise!)
torsdag den 1. oktober 2009
Kæreste havde Alf, hvilket er sejt
Jeg kunne overhovedet ikke finde på noget at tegne til i dag, så jeg tænkte, at så kunne man da bare tegne et næbdyr. Og så kom jeg pludselig i tanke om de der nappedyr, der var et stort hit en overgang - for jeg havde den bedste af dem alle - nappenæbdyret. Den var købt i en grænsebutik ved Tyskland og var årsag til kortvarig, men ikke desto mindre overvældende interesse for det æglæggende pattedyr.
Abonner på:
Opslag (Atom)




