Gæstetegning fra Hummus-Hanne i Canada

Stine, det er endnu ikke lykkedes mig at finde en perfekt mand, jeg kan sende hjem til dig, men jeg giver ikke op. Han må være derude et sted.

Gæstetegning fra Michael: Man kan altid regne med Jens og Otto

Stine er som nævnt ude at køre med langturschauffører i denne uge. Dagens gæstetegner er desværre håbløst bevidst om at han ikke er lige så sej som Stine, så i desperation forsøger han at tilføje sejhed til dagens tegning med hjælp fra Otto Brandenburg og Jens Okking

På gensyn

I aften starter jeg en uges blaffertur med Hanne Mette, 30 engangskameraer og en notesbog. Vi starter i Horsens med langturschaufføren Palle og fortsætter på tomlen ud i Europa. Hvor er jeg dog pjattet med at gå på en skole, hvor man kan lave sådan noget til en eksamensopgave.

OBS: Da det ikke rigtigt er muligt at have tegnegrej, computer og internet med på blaffetur, bliver næste uge fyldt ud af 7 herlige gæstetegnere. Tag godt imod dem og pas på min lille blog. Vi ses.

Førstehjælpskursus - jeg var der

Jeg ved det godt. Jeg burde fokusere på at blæse luft ind i klamme plastik-Elvis. Det er det, jeg er der for. Men det eneste, jeg kan fokusere på, er mandefødder i cirka størrelse 37, der praktiserer en lillebitte udgave af sok i sandal.

Jeg siger det endda på den pæne måde

Om jeg begriber, hvorfor jeg altid føler mig så skyldig, når jeg opdager, at jeg har fået for lidt penge tilbage i en butik og beder om resten.

Det har INTET at gøre med min filmsmag

Uhhh jeg bliver så muggen, når folk falder i søvn midt i en god film.

Advarsel: Høj grad af nuttethed

FORÅR! DET ER HER!

Kryds lige fingre - vi får brug for det

I morgen skal Hanne Mette og jeg overbevise vores vejleder om, at vi da selvfølgelig skal fotografere vores fagspeciale med engangskameraer.

Tidstorsk

Det er som om, min distræthed vokser og vokser år for år. Når jeg synes, det må være ved at være tid til aftensmad, er det i virkeligheden så sent, at det er sidste udkald, hvis jeg skal nå at tegne til dagens blogindlæg.

Sja ka schlæt æg mærk nååd

Jeg har det med at reagere som en stærkt kåd 17-årig knægt, når folk spørger, om vi ikke skal drikke om kap.

Jeg har jo INTET at tage på

Det er så irriterende, men jeg er verdens største kliché, når jeg skal gøre mig klar til fest.

Til tider er kameraet mægtigere end pennen

Den svenske gæstelærer Anders Petersen skræmte mig til døde i starten, men fik mig siden til at indse, hvor meget fotografiet kan, og hvor gerne jeg vil blive ved med at tage billeder. Så kan det godt føles lidt dumt ikke at eje et kamera.
(Hvis nogen ikke forstår, hvorfor hunden på tegningen bliver sparket, skal de lige kigge på tegningen fra 9. marts)
(De, der ikke ved, hvem Anders Petersen er, bør kigger her)