lørdag den 7. januar 2012

Stine ser sig sur på skæbnen

Nå, men der er celleforandringer i den der cyste, der bor inden i mig. Vi ved ikke, om der også er det, der er værre. For en sikkerheds skyld opererer vi cysten og halvdelen af min skjoldbruskkirtel væk - eller, det gør en kirurg med tilstrækkeligt maniske øjne til, at jeg stoler på ham som perfektionist.

Jeg tager det ikke en skid pænt.




Selvom alle siger "det går så stærkt, at du ikke opdager det" kan jeg ikke slippe tanken om, at narkose må føles som at dø stille og modvilligt. Og de skal skære i mig imens. Jeg er frygteligt bange for aldrig at vågne igen.



Den narkoselæge, der skulle berolige mig, var en rigtig frisk fyr. "Det er også pissefarlige HAR HAR HAR HAR." Tænk, hvis jeg ser hans smarte friskfyrsfjæs som det første, når (hvis) jeg vågner. Hvordan skulle man så vide, at man ikke var død og kommet i helvede?



Jeg er pissefucking bange for at være på hospitalet. Det er hverdag for dem, der arbejder der, så de er elendige til at forklare alt andet end operationen. De kan ikke sætte sig ind i min angst for nåle. Min helt ude af kontrol-angst i det hele taget. Vi-er-jo-dygtige-fake-smil-til-alle-i-rummet (bizart nok er blodprøvedamerne de sødeste og mest forstående). Der lugter forkert. Der er klovne og uhyggeligt syge mennesker. Død. Syge børn med store øjne. Der kommer til at være ting inden i mig som "drop" og "dræn" - jeg er tæt på at afstøde mig selv af angst for at have ledninger i mig. Som om sår ikke er slemme nok, lader vi lige en nåledims blive siddende.




Samtidig håndterer jeg også min hverdag skide dårligt. Jeg sover stort set ikke, hvilket ikke hjælper på min tålmodighed over for velmenende kommentarer. Den næste, der siger "prøv at lade være med at tænke på det" er i overhængende fare, medmindre det selvfølgelig viser sig, at jeg er det eneste mennesker i verden, der ikke er i stand til at slukke på mit hoved sådan uden videre nemt. Nej? Så lad være med at sige det!
Og selvfølgelig har jeg selv sagt den slags pis, men lige nu er det hele så synd for mig, at jeg er ligeglad.




Åh men det værste er næsten misundelsen. På mennesker med cystefrie halse i det hele taget, men ISÆR de gifte af dem. De har en, de kan putte sig ind til i de lange søvnløse nætter. De behøver ikke caste i øst og vest for at finde folk til at være der til support og til indkøb og andet praktisk. Jeg er velsignet med Anni og Anne, men den ene bor i Herning og den anden har sclerose og er mor. Selvfølgelig kan de ikke bare dedikere deres liv til at pusle om mig. En ægtefælle ville ikke have noget valg.

Jeg håber dælme, det hele snart er overstået. Det klæder mig ikke at være så bange og selvmedlidende, og det er begyndt at gøre ond i mine øjne af at tude så meget.

Operationen er mandag formiddag. Forhåbentlig vender jeg tilbage som et lidt mere sympatisk menneske med halvfulde glas og alt det der.

72 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

*ae ae*

Sif sagde ...

Du siger bare til hvis du skal bruge hjælp til noget. And I mean it!

Dot sagde ...

Al mulig medfølelse med dig Stine <3

Lone Juric sagde ...

Tænker bare på dig....

Kirsten Marie sagde ...

Åh. Stakkels dig. Sgu.

Anne sagde ...

Jamen dog - sikke da noget møj :-( Håber det bedste for dig og man vågner altså op efter en narkose igen! Held og lykke - og tænk på at mens du ligger på sygehuset (så kort tid man nu må det nuomdage), så skal du ikke tænke på vasketøj, på at handle ind eller lave mad :-)

Katrine sagde ...

Kram og kærlighed og ubetinget accept af at du har det som du har det!
Krydser fingre og sender gode tanker ud i universet.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Mange tanker og et stort knus. Jeg glæder mig til at læse dit indlæg efter operationen.

Maja Højgaard sagde ...

Jeg ønsker også du får halvfulde glas. Jeg ved (fordi jeg læser medicin og har permanent overfyldte glas) at du nok skal klare dig, men hold op hvor lyder det hårdt.

Her kommer noget velment: Alle jeg kender, der har været på fuld narkose siger at det er en fest. Lidt som at eksperimenterer med stoffer, på den lovlig og sikre måde. Slet ikke som at dø.

Godt det er på mandag. Så er nåle/skæredelen snart ovre. Pøj pøj.

Anonym sagde ...

Puha, håber snart 2012 kommer med noget bedre til dig end det der!
Jeg var også skidebange for at dø i narkosen, og det var som om mine forældre ikke rigtig kunne forstå min skræk. Heldigvis var personalet yderst kompetent og jeg nåede vist ikke at tælle til mere end 6 før jeg var døset hen. Og ja, du kan jo regne ud, at jeg vågnede igen.
Sender de bedste, varmeste tanker til dig mandag formiddag.

tichtach sagde ...

KNUS med knus på til dig. Nogle gange er det bedste at skrige helt vildt meget indtil man er hæs og så skrige lidt mere og så kaste med nogle ting og så give dynen tæsk og brøle grimme ting efter de gifte og smide porcelæn ud af alle vinduerne. Og råbe FÅCK DIG til hende du ikke engang kender, som er mig, som tror det hjælper det mindste at skrive KNUS med knus på til dig.

Anders VB sagde ...

Jeg har en skulder, der er helt vild god til at tage imod lammere. Hvis det er det, du har brug for, så stiller den - og jeg - gerne op til hvad som helst.

Sa-chan sagde ...

Jeg håber alt kommer til at gå godt <3

Anonym sagde ...

Jeg sender dig gode tanker fra mig, der trives på sygehuse. Jeg arbejder på et til daglig (ikke der, hvor du skal være)og ved godt, at vi ikke altid helt forstår jer, der ikke føler den samme tryghed. Hvis du på et tidspunkt gerne vil arbejde med din skræk, vil jeg anbefale dig at overveje at lære selvhypnose inden, som er det nye "hotte" indenfor mit felt til folk med skræk for bl.a. nåle, narkose osv. For nogen er det for flippet, men jeg har set folk med udtalt nåleskræk komme igennem det uden at pulsen stiger det mindste. Hvis jeg skal give dig mit bedste råd, så lad det være en forsinket julegave til dig selv.
Kram herfra mig.

Kira sagde ...

Sender mange virtuelle kram, for hold kæft en lorte situation.

ps. I øvrigt giver jeg Maja ret. Hvis ikke morfin og andre former for medicinsk bedøvelse var så usundt for dig i længden (so they tell me), ville jeg bruge det hele tiden. Mmh, bedøvelse.

Anders sagde ...

Har prøvet det der fuld narkose. Syntes bedst det kan beskrives som at blive knoklestiv lyn hurtigt og så falde i søvn. Hvorefter man vågner af sådan en blodtryksmålers bippen. (når det er overstået)

mette sagde ...

kan sgu godt forstå du er bange og ked af det, det skal bare overståes.

Og vågner du op til synes af den "sjove"narkose læge, så pand ham en lige midt i fjæset, når man er nyopereret og stadig har narkose i kroppen, er man undskyldt for alt ;-)

Pøj pøj med det, jeg vil sende tanker til dig.

StineStregen sagde ...

Sikke mange kommentarer... I får mig til at tude IGEN, altså. Søde søde mennesker. Tak.

Dorte sagde ...

Det er synd for dig! Jeg ønsker dig alt det bedste.

Anonym sagde ...

Stine, Stine, knuuuuus og tanker til dig.

Kh
Lene K

Allan sagde ...

Stine, det er jeg ked af at høre. Hvis jeg boede tættere på dig, så hjalp jeg gerne med alt, hvad du havde brug for hjælp og støtte til.

Jeg kan ikke udtale mig om narkose, for det har jeg aldrig prøvet. Men stol på dem, der har, og som ved noget om det. Det lyder som en herlig lynbrandert, og så er det overstået.

Glæder mig til at høre om det, når det er overstået. I mellemtiden sender jeg dig en masse tanker.

Stort knus

Stine sagde ...

Jeg har kun været i narkose en enkelt gang, men der var en virkelig sød narkosesygeplejerske, der både holdt i hånd og trøstede (jeg græd, meget!) Jeg håber du får en lige så sød af slagsen mandag. Pøj pøj!

Julie sagde ...

Du kender ikke mig - men jeg ønsker for dig, at det er hurtigt og nemt overstået. Og at det viser sig, at der intet er at komme efter.

Jeg har været i narkose flere gange. Medicinen du får inden er dejligt afslappende - hvis du tænker på noget rart, så kan du måske drømme lidt om det. Det værste er at vågne, men så får du lidt at drikke og masser af smertestillende ind i armen, hvis du har brug for det - og forhåbentligt har du nogen der kan passe godt på dig når du vågner!

Virtuelt kram!

Helle sagde ...

Det er fandme også nederen. Også at skulle bruge så længe på at være bange. Øv.

Onkel Anne sagde ...

Fy for helved Stine! Det er eddermame synd for dig, at du skal igennem operationen, men hvad der også er synd, er faktisk, at du har skullet/skal tænke på alt det onde, det nu kunne/kan være! Jeg forsøger ikke at puste til din ild, men jeg har prøvet det på egen krop. Har fået lavet keglesnit og jeg siger dig, at jeg var bange. Og selv om det gik godt, og at det er en lille ting i mit liv nu, så vil jeg være bange, hvis jeg skulle igennem det en gang til. Tanken om det og frygten for det, der egentlig bare var en fed rus, gjorde det uoverkommeligt. Men jeg klarede det, og det gør du også.
Angsten er helt naturlig, og tanken om ikke at vågne igen tror jeg de fleste tænker, når de skal opereres.
De bedste tanker til dig

nadia sagde ...

Øv, hvor jeg forstår dig! Jeg var overbevist om at de ville amputere mit hoved ved et uheld, da de skulle operere mig i knæet. Eftersom jeg læste dit indlæg, var det ikke tilfældet. Plus, jeg overlevede!
Som Anders siger, så føles det som at blive stiv på ingen tid, og så falder man i søvn. Min angst er også altid på det højeste, men hvis du viser den (altså, virkelig viser den med tårer og vræl), så skal de nok forklare dig og få dig til at falde til ro. Jeg sværger, de vil tage dig seriøst.

(Hvis jeg boede i nærheden, ville jeg banke på i dette sekund i stedet for at skrive en kommentar. At du ved det).

Al held og lykke, vi er her for dig.

Stine sagde ...

Det må føles som de længste og mest uoverskuelige dage for dig at gå og vente på noget, du frygter så meget, det er simpelthen synd! Rigtig meget medfølelse herfra.
-Stine

mette / ungt blod sagde ...

Store knus af den slags man godt kan give en man ikke kender fordi man virkelig godt kender følelsen.

Anonym sagde ...

Ægtefæller er opreklamerede. Det ene øjeblik har man dem, og så forelsker de sig i en anden. Held og lykke Stine.

Helle sagde ...

Åh, Stine! Jeg kender dig jo slet ikke, men jeg kunne genkende hver eneste følelse, du beskriver. Det er virkelig rædselsfuldt, og jeg ville sikkert have det ligesådan igen, tror jeg, selv om jeg nu har prøvet det før. Men det er det, der er det værste - perioden inden hvor man er forskrækkelig angst, og alt føles uvant og urigtigt og uvirkeligt og uretfærdigt. Mens man er der, er man bare væk eller helt omtumlet. Og så vil jeg gerne sige, at det at se alle de tanker og følelser i øjnene har ændret mit liv totalt bagefter, og jeg har det nu (og ikke kun på grund af overstået sygdom) meget bedre, end jeg nogensinde har haft det før. Jeg tror og håber på, at du vil opleve det samme. Masser af knus og kram fra et helt ubekendt menneske her :)

amarOrama sagde ...

Det ER synd! Og skæbnen opfører sig som en stor, fed idiot. Men du klarer den!

Maren sagde ...

Fårk noget mega pis. Jeg ville tude non stop af angst og plage livet af Allan og traumatisere mine børn og ligge ude på fortovet og råbe WHY ME WHY ME. Vil sende dig masser af tanker og god energi mandag. God narkose-flyvetur. Har aldrig hørt om nogen, der ikke kom tilbage. Men om mange, som var bange for det ...

Pernille sagde ...

Jeg har prøvet det - og overlevede. Men det var frygteligt grænseoverskridende. Tiden før. Selvfølgelig er det det. Ikke at have kontrol, ikke at vide hvad der sker.

Jeg ved ikke hvordan den rigtige måde at reagere på er, men at angst og tuderi er en del af den, tror jeg kun er sundt.

Jeg krydser fingre og sender alle mine varmeste tanker :)-

Anonym sagde ...

Inden jeg skulle i narkose, blev jeg bedt om at tænke på noget sjovt. Da jeg vågnede op, havde jeg kun én tanke i hovedet, og det var følgende vits, som den stakkels narkoselæge ikke vidste, hvad han skulle sige til. (Min mor var også noget flov på mine vejne). Hvad kalder man én, der sover i en hjørnesofa? Vinkelsliber..... Ja, det var virkelig skidt, og jeg er sikker på, at du kan komme med noget bedre på mandag!
PS. Morfin rocks, I like!!

Ibs sagde ...

Lutter gode tanker og medvind herfra, søde Stine!

Anonym sagde ...

Stine for helvede det er noget meget større lort end jeg torede - det vidste jeg ikke da jeg skrev kommentar til dig den anden dag - man skal ikke sige noget om noget man ikke ved nok om - en dag lærer jeg det.

Ingen mennesker kan lade være med at tænke på det med mindre de ikke har en hjerne - rådden kommentar.

alene nætter med frygt lyder også bare så urimeligt hårdt. Selvfølgelig burde du have lov til at sove skælvende i verdens tryggeste favn. Det er da en menneskeret.

På min arbejde var der en gang en kollega der blev rigtig alvorligt syg og der skiftedes to andre kollegaer som også er gode venner til at sove hos hende. Der tænkte jeg at det var en simpel og smuk måde at være til nytte på - med sin person.

Det skal bare gå godt på mandag.

Kh
Gry

Fru Forstad sagde ...

Øvbadøv. Det lyder rigtig hårdt og usjovt.

Ville have tilbudt dig min ægtemand, men han høl mere end jeg gjorde, da jeg skulle opereres, så der var det ikke til meget hjælp.

Glæder mig til du er ude på den anden side, med perfekt fyldt glas og et par celler mindre.

Krams fra Forstaden

Anonym sagde ...

Hej Stine.

Jeg vil bare igen sige, at jeg har en rigtig sød veninde på 24 år som i foråret gennemgik det samme som dig. Hvis du har brug for at tale med een om det, så vil hun hellere end gerne fortælle dig om hele behandlingsforløbet og berolige dig:) Jeg kan bare sige, at det de fandt var stadie 1 celleforandringer som er forholdsvis ufarlige men de fjernede selvfølgelig skjoldbruskkirtlen samt 13 lymfer. Hun er rask og glad idag men tager nogle piller for at kompensere - helt uden bivirkninger:)
Hvis du vil kan jeg give dig hendes mail.

Min mail er

julie-winkel@hotmail.com

Kram Julie

Anonym sagde ...

Jeg var i fuld narkose for et halvt år siden da min blindtarm skulle fjernes, og det føltes fuldstændig som at falde meget hurtigt i søvn :)

Hvis du spørger pænt giver de dig noget kvalmestillende inden du bliver bedøvet, det fik jeg, fordi jeg af erfaring ved at jeg reagerer skidt på bedøvelse -.-

Og de er forresten rigtig søde på opvågnings-stuen :)
Jeg lå og rallede ynkeligt, kvalm og med en smertende abdomen, de sørgede for at få kiks og saftevand i mig ;)

God bedring, ikk'?
Husk at de har slæbt sig igennem en motherfuckerlang uddannelse, så du er trods alt i gode hænder ;)

KnusfraKlaus sagde ...

Sikke noget lort. Jeg håber det bedste for dig. Det er jo heldigvis ikke kun være-på-hospitalet lægerne er vant til. Operationer sker også på daglig basis. Sender dig gode tanker på mandag.

Anonym sagde ...

Kære Stine
Jeg ved lige præcis hvad du gennemgår, har selv lige været gennem det samme. En knude i den ene side af min skjoldbruskkirtel (som det dog tog dem 3 år om at bestemme sig for at fjerne). Det var så kræft, så jeg måtte igennem endnu operation og radioaktiv jodbehandling. Men jeg klarede det -også uden en ægtemand eller det der ligner! Det værste er ventetiden, når du først er i det, så klarer du det! Det skal nok gå :-) Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du ku ha spørgmål til en total fremmed, der lige har været igennem det du skal igennem :-)
God bedring!

Liv Oustrup sagde ...

Masser af tanker og virtuelle kram. Det ER noget ubehageligt noget, det med hospitaler og sådan... Husk at sige det højt på mandag - jeg har flere gange oplevet, at jeg fik rigtig god behandling efter at være åben om "Jeg er ved at DØ af angst". Sender masser af tanker på mandag.

Anonym sagde ...

Åh ha...har selv fået fjernet en knude i halsen. Tror lægerne blev enige om at få den fjernet - for at få mig fjernet, tuder helt vildt hver gang jeg skal ind på et sygehus.

Men men..det der narkose og morfin det er altså dejlige sager!

Rigtig god bedring!

Frederikke sagde ...

Fuck lort!

Cecilie sagde ...

Nej nej nej! Det var sgu da bare heller ikke i orden af skæbnen!

Jeg håber det hele viser sig slet ikke at være så slemt

Elektronisk internet-kram!

Stinne sagde ...

Er der noget jeg kan gøre? Bor i Randers og har bil og kan sagtens komme og gøre noget.... hvad som helst.Jeg har været i narkose en gang... også på den skrækslagne måde. Min daværende kæreste gik på druk under operationen og brokkede sig dagen efter over at jeg 'bare' lå på sofaen.... så folk der SKAL være der egner sig ikke nødvendigvis! Desværre. Men jeg mener det... sig hvis der er noget som helst jeg kan gøre... er f.eks. vildt god til at bestille underlige ting hjem på nettet... var det noget?

mimeini sagde ...

Stine mine bedste tanker. Min kommentar e ren tegning men man kan jo ikke uploade tegninger her. Tror jeg giver dig den på facebook.

KH
Mikkel

Anne L sagde ...

Jeg må give de andre narkoseerfarne ret. Jeg har været i fuld narkose tre gange. De to første gang faldt jeg i søvn, inden de nåede at tælle til fem, og den sidste gang fik jeg sådan noget slappeafhalløj inden, så jeg sad og hang op ad den sødeste narkosesygeplejerske og grinede fjoget, indtil hun fik mig ned at ligge, så de kunne slå mig helt ud, hvilket tog mindre end et splitsekund. Hvor idiotisk ham narkosebørgen end måtte være, så er han kun til stede for at holde øje med, at du får nøjagtigt den rigtige mængde narkose. Så jeg vil umiddelbart anbefale, at I først knalder ham ned, når du ER vågnet op igen.

Knæk og bræk!

Liva sagde ...

Kæreste Stine, hvor er det noget lort! Som så mange af de andre har skrevet, så er det at komme i fuld narkose virkelig lækkert! Specielt lige inde du falder i søvn - der slapper man HELT af og alt er bare dejligt, altså de 5 sekunder det vare - NÅR du vågner igen, så er du bare træt, træt, træt (sådan havde jeg det i hvert fald) Tanker til dig!

Anonym sagde ...

Jeg er helt sikker på det går godt på mandag, men jeg kender godt frygten ved fuld narkose og operation af noget der skal undersøges før lægerne kan sige om det er god- eller ondartet.

Jeg fortalte hele vejen igennem forløbet at jeg var bange for at vågne under operationen - jeg tror det var grunden til, at jeg ikke skulle tælle til noget som helst, sygeplejersken talte bare med mig hele tiden indtil jeg sov (der er vel gået max. 30 sekunder fra der kom bedøvelse i droppet til jeg var væk).

Jeg havde slet ikke følelsen af en rus, jeg kan ikke huske noget, så jeg gik vel bare ud... Det først jeg kan huske fra opvågningen er, at jeg spurgte lægen "hvornår skal jeg begynde at tælle?" og han svarede "nu kan du tælle alt det du vil" der gik lige lidt tid inden det gik op for mig, at jeg allerede var blevet opereret.

Jeg ønsker dig al det bedste og håber du nyder weekenden med nogen du holder af. Krydser fingre mandag. Ser frem til at høre fortsættelsen.
/Nele

Anonym sagde ...

Sov godt på mandag og vågn op til en bedre verden! Du er i min aftenbøn i aften,

kh Anne F.

Fru Sommer sagde ...

De kærligste tanker fra mig <3

Lise A sagde ...

Tak for din ærlighed.

Rikke. sagde ...

Vil altså gerne ha' lov at sende dig virtuelle krams, selvom vi oversletikke kender hinanden.

Ville også puste på dig, hvis vi gjorde, og sige nååårh og sørge for, du ikke kommer til at se ham der happyface som det første, når du vågner.

Pøj-pøj og kram.

Sjoller sagde ...

Det sutter da godt nok at du skal opereres :-(

Da jeg skulle i narkose for et par år siden, var jeg helt åben overfor personalet omkring hvor bange jeg var.
Jeg var især komplet STIV af skræk over at skulle have lagt droppet.
Narkoselægen var så dygtig at jeg aldrig opdagede det. No shit. Det var virkeligt imponerende!
Da narkosen flød ind blev jeg ramt af angst og det sagde jeg højt.
Så jeg faldt i søvn ved at en kirurg holdt min ene hånd, en operationssygeplejeske holdt den anden, og narkoselægen aede mine kinder. Og der var også personale der holdt mig i hånden, da jeg jeg vågnede.(Mølholm Privathospital rocks!)
Så jeg kan kun anbefale at være ærlig.
Og hold fast i at det altså ikke er hverdag for dig.
God bedring!

Anonym sagde ...

Men skæbnen er fuld af lort - du skal selv skabe noget andet end lort og ja, nogen gange er det vildeste man kan svinge sig op til, er bare at forme "sin" lort til en pænere lort.

Okay, det var ret meget lort. Men jeg synes ikke det er synd for dig - du har jo ikke skabt den cyste i et forsøg på lave en tvilling ud af din skjoldbruskkirtel (or I hope not!), men nu er den der og på mandag er den væk. Medmindre du får lov at tage den med hjem. Men det tror jeg ikke man må - må man det?

Ej, det er så nemt at køre forbi i "Glad-i-låget"-toget, for selvfølgelig kan jeg på ingen måde sætte mig i dit sted. Men jeg elsker dine tegninger - de gør mig glad og jeg vil vel bare sige, at vi sidder mange og hepper på dig.

Og ja - læger ER pisseirriterende! Men man blir bitter af at vide og kunne så meget - tænk på det :-)

Klem fra Milla

Karen sagde ...

hej Stine,
Jeg kender dig ikke, men jeg sender mange tanker til dig både nu og i morgen. Jeg håber, at operationen kommer til at gå godt.
Mange hilsner
Karen

Christel | Colors and Creations sagde ...

Åh hvor er det altså tarveligt, alt det du skal igennem. Meget ærligt og smukt indlæg, som jeg fik tårer i øjnene af at læse. Jeg sender dig mange positive tanker og glæder mig til et blogindlæg om, at det hele er vel overstået!
Kh, Christel

StineStregen sagde ...

For dælen altså, I gør det ikke nemmere at stoppe med at tude... Men I hjælper på angsten. Lidt. Især historierne fra andre, der også frygtede narkose. Jeg har det som om, jeg skal aflives i mogen, men det er rart at vide, at i hvert fald en 5 - 10 stykker har overlevet det. Og rart at vide, at så mange mennesker krydser fingre, og kun en enkelt har forsøgt sig med optimisme...

Jeres opbakning var præcist, hvad jeg manglede. Det, og så at nogen slår mig ud og først vækker mig og 14 dage igen, altså. Any takers?

Marianne sagde ...

Kære Stine,
Krydser fingere og ønsker det går nemt for dig. Bare du da ikke var så bange, men det er forståeligt!
Sender et kæmpe knus til dig fra mig,

Marianne

Anonym sagde ...

Jeg vil også bare lige sende masser af god operationskarma i din retning og masser af gode tanker i det hele taget. Du har haft en #*%¤!! periode, og nu fortjener du virkelig al mulig lykke. Jeg kender dig ikke andet end gennem bloggen, men du virker bare som en helt fantastisk person.
Det skal nok gå i morgen!
Knus P.

Dyveke sagde ...

Ud over al den gode karma som jeg vil sende fra et gråt eksamenslokale i Ballerup i morgen, kan du også lige få en narkose historie fra min side. Min storebror er blevet opereret utallige gange (nej, virkelig - jeg har slet ikke tal på de gange han er blevet åbnet, har fået fjernet noget tarm og er blevet lukket til igen - med eller uden stomi). Alle gange i fuld narkose og med mindst et døgns fasten inden. Ind imellem har han været lidt sær når han vågnede igen - en gang blev han ved med at snakke om negere, han var så misundelig på deres brede "negernæser" (et ord han brugte meget den dag) og en enkelt gang fik han det en smule skidt på grund af en allergisk reaktion, men ikke noget dramatisk. Han er altid vågnet op og det er jeg sgu helt overbevist om at du også gør! I starten var jeg bange og bekymret for, at han skulle i narkose og opereres - men efter nogle gange er det modsatte blevet mere skræmmende; hans sygdom når de bliver ved med at trække det og give medicin i stedet for operation. Men selv om jeg er så overbevist om at det hele kommer til at gå godt for dig i morgen, skal jeg nok stadig sende varme tanker og god karma! KH Dyveke

Anonym sagde ...

Mange tanker herfra. Jeg er sikker på, at det nok skal gå fint. Jeg har været i fuld narkose så mange gange, at jeg ikke engang tæller mere, og det er ikke så slemt endda. Bagefter vil du nok tænke: Nå, var det ikke andet? Angsten er titusinde gange værre, og den står du jo ud. Du skal ikke undervurdere din egen styrke. Kram om dig :)

Anne L sagde ...

Endnu en historie: En af de gange, jeg blev opereret, havde det lige været fremme, at der var pthalater i de slanger, de brugte til at lægge narkose med, så det allerførste jeg kvækkede, da jeg vågnede på opvågningsstuen var, om nu også slangerne var uden pthalater? Jeg kunne ikke engang åbne øjnene, jeg var stadig megagroggy, og det var egentlig ikke, fordi det bekymrede mig så meget, så jeg aner ikke, hvor det kom fra. Jeg husker, at sygeplejersken svarede meget undrende, at det var hun sikker på, og at jeg bare skulle sove videre. Det gjorde jeg så i nogle timer.

Sidste gang, jeg blev opereret, kunne jeg godt huske, at jeg skulle holde min kæft, fordi jeg vrøvlede så meget. Til gengæld skrev jeg så nogle meget syrede SMS'er, og det er ærligt talt ikke ret meget bedre. Men måske lidt mere tilgiveligt end fuldemands-sms'er.

Knæk og bræk i morgen! De skal nok være gode ved dig.

Lars Horneman sagde ...

hvor er det en fin tegneserie som smukt og ærligt skildrer den angst jeg også har for narkose.
Held og lykke!
Horneman

Leise 1986 sagde ...

Nååå Stine. Jeg føler med dig.
Det går!
Og det kalder på en stor fed oplevelse bagefter. Det hjælper måske at tænke over hvad du skal forkæle dig selv med når det er overstået. For så ER der et bagefter!

Mette sagde ...

Hej Stine
Bliver meget rørt, når jeg læser, hvad du skriver, for jeg har selv lige været der. Hvis du har behov for at snakke eller skrive med en, der ved, hvad du skal igennem, kan du få mailadresse og telefonnummer af Louise Andreasen.
Held og lykke
Mette Klemme

Anonym sagde ...

Kære Stine

Årh, hvor er det hårdt, det du oplever lige nu. Og til du har en vished for, hvad de celleforandringer betyder. Jeg har selv været der, og har du brug for det, vil jeg meget gerne fortælle dig om det. De fjernede ikke min skjoldbruskkirtel dengang, men tog den ene biopsi efter den anden, med større og større nåle. Uden narkose (jeg ville have givet min højre arm for lidt narkose til sidst), mens jeg blev mere og mere pivet.
Man behøver ikke tage den slags pænt.
Jeg håber, du sover trygt lige nu og vågner trygt bagefter.

Anonym sagde ...

Føler virkelig med dig, god bedring!
Og husk så at Ninja Hævneren er med dig på hospitalet og våger over din seng. Og er der noget som ham den dumme med leen er bange for, så er det Ninjahævnere ;-)
Så ham den onde skal du ikke være bange for, irriterende storsmilende læger med grimme tænder, undgår du nok desværre ikke, men Ninjahævnere er også gode til kæberaslere, ikke ??
Håber alt det bedste for dig og dine.

Tina sagde ...

PUHA Stine, jeg kan SÅ meget sætte mig ind i det du går igennem lige nu.
Jeg blev også operetet for en cyste i skjoldbruskkirtlen, som blev fjernet næsten helt. Og jeg var nærmest dødsangst for at få det gjort og frygtede alt fra den vilde død, til at være syg af narkosen, til at have mistet evnen til at tale! Og alt sammen, mens jeg boede alene i vores hus, med min datter, der dengang var 5 år. Mens vi gennemgik en skilsmisse og jeg pakkede hus ned. Alt imens manden/xen hyggede sig hos sin nyfundne kæreste.

Så da jeg kom ind på sygehuset opførte jeg mig virkelig som Tina 5 år! Jeg vrælede og forklarede panisk at jeg skulle DØØØ og min datter så ingen mor havde! Og de søde læger tog sig virkelig god tid til at ae, trøste og forklare!! Også at de nu havde en narkose som jeg HELT sikkert ikke ville blive syg af bagefter!

Da jeg fik narkosen, nåede jeg ikke engang at tælle til tre, så var jeg gået ud som et lys. Og jeg husker det som en god oplevelse og nærmest helt: NÅ, var det bare sådan?!

Og da jeg vågnede lige så stille, lidt som af en drøm, var jeg bare sulten og lettet over at det allerede var ovre.

Men så så jeg såret, der lidt mindede om Frankensteins monster, med små bitte hæfteklammer i halsen!! Sheisse, det havde de ikke forklaret! Så jeg sad fuldstændig stiv i nakken hele dagen, af skræk for at komme til at kigge opad, så mit hovede faldt af!!! Ja det kunne min fantasi altså godt få det til... nøj der var basis for den vildeste gyserfilm i mine tanker ;)

Men igen, stod der nogen der småsmilende kunne forklare at vi altså helede rigtigt hurtigt og at der altså skulle væsentlig meget til, før mit sår kunne gå op.

Så allerede 2-3 dage efter, var jeg hjemme igen, nu med et fikst lille tørklæde om halsen, da jeg ikke ville have at folk skulle se det "grimme ar"... som jeg i starten syntes var fælt. Men som enormt hurtigt blev så pænt.

Så i bakspejlet, var det værste faktisk at jeg stod midt i en skilsmisse og selv skulle tage sig af min datter (fordi faderen var en vatnisse og ikke mente jeg behøvede hjælp som nyopereret, der ikke måtte løfte en masse).... Men jeg klarede det meget lettere end jeg havde forestillet mig det forinden........og det gør du helt sikkert også!!! ;) At du så er Stine 5 år, sådan ind i mellem...det er vist HELT okay og forståeligt ;) KNUS -----håber du nu er på vej til at vågne og har det bedre end forventet!

bine sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
bine sagde ...

Årh altså Stine.. Hvor er det bare tarveligt at du skal alt det igennem :( Håber at operationen er gået godt idag, og at du snart får en masse medvind! Tanker..