Helt ærligt, hvem gør den slags???

Efter i årevis at have messet "SÅ godt er nutella heller ikke" til sig selv og dermed undgået den søde spisekløe, er det rimelig overvældende endnu engang at være blevet introduceret for det smørbare chokoladepålæg.

Søvnmangel og polkaprikker

Den der modeudfordring altså... 

Jeg havde min vintagekjole med de fine prikker på. Elsker prikkerne, hader kasseformen, den enorme krave og at den er ærmeløs. Fik mange komplimenter alligevel og begyndte at føle mig som en regulær Judy Jetson.

Et kig i spejlet afslørede i midlertid, at det i så fald var en lidt gammel og meget meget træt Judy Jetson.

Pash for fash, darhling

Modeblogger vi nu??? Naarh... og så lidt alligevel. Vi støtter nemlig Idas seje projekt og speciale om bæredygtig mode, ved at deltage i hendes udfordring. 

"I en uge må deltagerne kun have tøj og sko på fra den del af deres garderobe, de ikke har haft på det sidste år. De må altså kun iklæde sig i det tøj de ikke længere betragter som en del af deres nuværende garderobe.

Enkelte velbegrundede undtagelser (eksempelvis overtøj) er der plads til, så længe det noteres."

Jeg snød med skoene, undertøjet og strømpebukserne. Hvis I lover at tænke gode tanker til Idas speciale (evt kunne I jo joine på egen blog - der er præmie und alles), lover jeg aldrig mere at poste et foto af "dagens outfit". 

Outfitmodebloggertekst:

Jeg har snydt med ofte-brugte-sko, for jeg har kun sko med hæle, jeg
ikke bruger tit, og jeg havde arbejdsdag med susen omkring i ca 12
timer. Den startede klokken 6 i morges på hotel i Holstebro, derfor
det lidt sære billede. Jeg har puttet ofte-brugt-cardigan og sædvanlig
jakke udenover, for jeg har ikke noget gammelt af nogen af delen. Jeg
er ret god til at give mit tøj videre eller slide det op - dog med få
undtagelser:

Mine elskede gamle briller fra Vasuma. Havde faktisk savnet dem lidt.
En virkelig virkelig virkelig gammel t-shirt, fra et band mine gamle
venner havde. I dag er de vist fædre allesammen. Har ikke haft den på
i 6 år, tror jeg.
Orange nederdel købt 2nd hand i Kleidermarkt i Berlin (den afdeling,
der hedder Colours på Bergmannstrasse, er ENORM, og man betaler pr
kilo, woohooo). Jeg troede lidt, at jeg ikke havde gået med den længe
pga farven og længden, men det viste sig i løbet af dagen nok mere at
skyldes den fuldstændigt afsindige mængde stearinpletter på den, og så
foret, der får det til at se ud som om, man har nogle meget fyldige
underbenklæder på.

Jeg synes selv, jeg har set helt vild ud i det tøj, sådan noget går
jeg da ikke med normalt - men det har egentlig også været lidt sjovt,
trods de tusind stearinpletter.

Fashion, over and out!

Så sagde vi, at det var opdagelsen, der gjorde mig rig

Jeg er velsignet med at kende mange mennesker i den alder, hvor det andet køn er rigtigt spændende. Her i foråret flyver amorinerne, hvilket gør det til en glimrende tid at gøre observationer. Men, hvad jeg kan forstå, er tendensen, bekymrer mig en smule. Se venligt illustration 1 og 2.

Illustration 1.

Damen fodres.

Illustration 2.

Damen bides i.

Er jeg den eneste, der fornemmer en slags Hans og Grethe-syndrom under opsejling? 

Spiller du den med StineStregen så?

Står du lidt og mangler en guitar med en havfrue på? Nej? Nååårh, du vil have en med to på? Jamen sådan en har jeg lavet til Vesterbro Festival. Du kan vinde den HER.

Når aktiv lytning bliver til ekstremsport

Jeg gad godt, jeg havde et lidt mere afslappet lyttefjæs. Det ville redde ret mange billeder.

Det er det bedste

Årets første is på bænk i by med Anne.

Det er svært at falde ned fra forår og slå sig

"Det er dine vinger," sagde firmamassagedamen i leopardgamacherne. "Dem trænger du til at strække. Ligesom fuglene, der bare stoler på at der kommer en vind og fører dem op." Det kunne hun lige mærke.

Det lyder flot, ikke? Sådan bare at flyve. Men jeg tror, vi tager den et museskridt ad gangen og nøjes med at trodse vejret og erklære, at nu er det forår.

Myte punkteret, drenge

Nyt hår hermed testet. Jeg nåede kapsejlads, en moderigtig grillfest, en cocktailbar og to dage på Spotfestival - alle steder propfyldt med mandspersoner.

Umiddelbart tør jeg godt konkludere, at der overhovedet ikke er nogen forandring i den måde, mænd ignorerer min tilstedeværelse.

Historien om det blonde hår begynder

Jeg overlevede frisørturen og blev sådan... ok... jeg blev RET lyshåret. Det viser sig, at mænd og kvinder har et meget forskelligt syn på, hvad det betyder at være top blondie.

Og billedbeviser - uden knold. Ja, der gemmer sig rigtigt hår derinde. Og nej, billederne er ikke helt retvisende - det var mindre grønligt end på før-billedet og det er ikke så gult som på efter-billedet.

På PAPIR sgu

Jeg har lidt rystehånd. Jeg skal nemlig snart udkomme en lille smule på print for første gang. Ikke med StineStregen, men med et bidrag til tegneserieantologien Dokument, som forlaget Aben Maler udgiver 25. maj. 

"136 tiders tegneserier som beskæftiger sig med vores alle sammens virkelighed. Ingen fiktion, kun liv. " Skriver Aben Maler på sin side.

Lille teaservideo i bedste tegneseriestil her:

Hånd ryster fordi, jeg har prøvet at lave noget helt andet end det, jeg normalt synes, jeg er god til. En pantomimetegneserie baseret på statistisk materiale. Ingen dialog. Ingen cutie time. Og der er babser (ok kun på denne ene tegning, men alligevel...), farver, næser og alt muligt. Her er lille bitte snigkig på tegnestilen.

Så gør vi sådan, når vi fortrænger vores modvilje mod at blive klippet

Sådan som jeg tegner mit hår.

Og sådan som det egentlig ser ud. Jeg er ikke blevet klippet siden starten af december 2010. Det skal jeg i morgen.

 

Jeg skal også have puttet lyse striber ind i håret. Så jeg tror nok, vi allesammen godt ved, hvad klokken er slået så.