skip to main |
skip to sidebar
Da jeg kom hjem fra fredagsbar åbnede jeg kækt en lidt overstadig cola, der kastede sig over min mac. Nu tør jeg ikke tænde den, før den er helt tør. Så jeg har lånt kærestes computer, og det betyder desværre ingen tegning i dag. Til gengæld har jeg fået det her fine billede af en navnesøster, der har lavet en StineStreg i øreringe. Meget outside the box tænkning, og det får man aldrig nok af :)
Nu jeg er i gang med alt den her tekst, må jeg hellere undskylde, at jeg har været lidt vag på en mut måde de sidste par dage. Jeg kan ikke fortælle så meget andet, end at det har været en crazy uge, der heldigvis er slut nu, og at jeg er midt i at blive glad igen. Ind i mellem er det her voksenliv med nyt fuldtidsarbejde og ny deltidsuddannelse oven i efterårsmørke og at lære at bo sammen med kæreste, som pludselig mister sin bedstemor, bare... overvældende. Og man har lyst til at grave en tidslomme og gemme sig og sove ud og tænke lidt på dit og dat, og så trække vejret dybt og starte forfra.
Sagen er bare, at det går alt alt for stærkt til, at man kan gøre det. Og så er man nødt til at sige nej til så mange dejlige mennesker og sjove ting. Men sådan er det, og jeg er helt overbevist om, at det er det hele værd. Og en eller anden dag, kommer fritiden vel tilbage. Right?
Jeg er begyndt at glæde mig som et lille barn til jul! Mest fordi jeg regner med, at det betyder mere end én dag i træk, hvor jeg overhovedet ikke skal noget.
Uld hjælper. Dagens mand med mænd på hjælper. Kærlighed hjælper. Men det ændrer ikke på, at voksenliv ind i mellem er tungt.
Vi har besluttet os for at leve i synd med kabel-tv, og dermed - oh lykke oh lykke oh lykke - har vi fået Animal Planet. Jeg har allerede set så meget Animal Cops, at jeg overvejer at flytte i noget større, så jeg kan blive sådan en, der passer alverdens svigtede nuttede dyr, indtil de får et godt hjem.
Jeg har lige opdaget, at jeg fuldstændigt har glemt at prale med mit rygestop her på bloggen. Så det er da på høje tid, at jeg lige nævner, at jeg ikke har haft nikotin i mit system siden juni.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at sige mange tak til den hjort, som moder og fader lavede til fabelagtig gullasch.
Jeg er ikke matematiker, men ind i mellem tænker jeg på, om man kan opstille følgende ligning: Folk, der siger, at man kun fortryder det, man ikke gjorde = folk, der har tatoveringer.
I dag besluttede verden, at kærestes søde bedstemor ikke skulle være blandt os mere. Jeg prøver at være en klippe af kærlighed og trøst, mens jeg forsøger at fortrænge, at døden skal være så fandens uundgåelig og allestedsnærværende.
Når verden giver en mentale hudafskrabninger, er der ikke noget bedre end at have en, der elsker en, som godt vil puste på det allerfarligste sted og være med til at fortælle verden, at den kan skride ad helvede til.
Tak til Linda, der i sit parforholdsbashingsblogindlæg mindede mig om det.
Ind i mellem spørger jeg kæreste, hvad jeg skal tegne. I dag var han mistænksomt velforberedt på det spørgsmål og bad mig tegne mig selv som linedanserelefant. Han vidste præcist, hvordan det skulle se ud, så den første tegning blev droppet, og der måtte detaljer på bordet, indtil han var tilfreds med resultatet.
Jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg skal fryde mig over, at han har en god fantasi, eller lægge mig på lur og prygle ham, fordi han associerer mig med en elefant...
Da jeg var barn, havde vi altid kat. Jeg tror, det er derfor, at jeg er så dælens katteskruk for tiden - desværre må vi ikke have kat her i lejligheden.
