fredag den 24. april 2009

Make it stop!

Hver eneste nat i to uger har jeg haft onde drømme om alt fra et helt kursuscenter, der stræbte mig på livet, til en dame, der skar mig i øjnene, over Iben Hjejle, der blev venner med min kæreste.

torsdag den 23. april 2009

Så fik vi det på plads (indsæt JUBEL)


I dag lærte vi, at man godt kan få karakteren 12, selvom man fotograferer sit fagspeciale med engangskameraer.

onsdag den 22. april 2009

Voksenramt

Hovedopgave, eksamenstræning, dagpenge, karensperiode, jobsøgning, ansøgninger, networking, flyttetanker, karakterræs, karriereplanlægning, lønstatistikker - jeg vil af.

tirsdag den 21. april 2009

In the name of hovedopgave

Kære læser, tillad mig at indføre dig i for-researchen til det emne, vi måske skal skrive hovedopgave om, ved at referere en smule af bagsideteksten på bogen, jeg er ved at pløje mig igennem:
Nationalfølelsen og nationalstaten, ja endog det jævne folks danskhed bliver i disse år af mange betegnet som et nu forældret resultat af nogle ideer fra 1700-tallet. Det er klart, at den udartning til krigerisk nationalisme og racisme, som vi oplevede i det 20. århundrede, må undgås og bekæmpes. Den folke-lighed, der med Grundtvig voksede frem i Danmark, har intet med nationalitets-ideen fra 1700-tallet at gøre, men har rod i vort folks ældgamle tro på livet, dets vækst og frugtbarhed og de myter og fortællinger, som sproget indeholdt.
Han bliver ved længe endnu, men jeg stopper her. Hvis du vil læse videre, må du selv få nallerne i et eksemplar af "Nationalisme eller folke-lighed" af Engberg, Poul.

mandag den 20. april 2009

Hvor længe kan man mon leve af æbler, gulerødder og forårsruller?

Midt i Netto gik det op for mig, at selvom det trods alt kun var en måned siden, jeg sidst købte ind, havde jeg glemt, hvordan man gør.

søndag den 19. april 2009

Ikke mandens smukkeste legemsdel

Findes der egentlig noget hyggeligere end at møde sin nye kærestes venner allesammen på én gang til en fest? Ja, det skulle da lige være, hvis ham, der er klædt ud som en missekat, lige vælger at hive løgposen frem midt i det hele.

lørdag den 18. april 2009

Så undskyld på forhånd

Jeg vil altid forstå festinvitationer, hvor der står "kom mellem 20 og 21", som "bare duk op engang inden midnat.

fredag den 17. april 2009

Haves: Angst. Ønskes: Antigøglerspray

Intet, I siger, kan overbevise mig om, at dette er naturlig, sund og uforstyrret adfærd hos fuldvoksne mænd.

torsdag den 16. april 2009

Min reaktion på at blive inviteret til Komiks.dk 2010 (eller "ustabil selvtillid")

Whoa! Orv. Du godeste. Hvor er det vildt at blive inviteret som gæst til en tegneseriefestival!
Yay. Jeg føler mig sej.
Men jeg har fanme også knoklet og tegner som en gal hver dag. Måske kan man ligefrem kalde det velfortjent...
Men vent... hvad nu hvis de har sendt invitationen forkert? Den er ikke sendt til noget bestemt navn. Måske har jeg misforstået hele ordlyden...
De ville garanteret bare høre, om jeg gider svinge forbi og tage opvasken.

onsdag den 15. april 2009

Tiltrængt

Så er fotobog og medfølgende eksamensrapport trykt og hæftet, klar til aflevering i morgen tidlig. Og så kan jeg da love jer for, at jeg skal nyde min ferie på et døgn, inden jeg går i gang med at lave hovedopgave.

tirsdag den 14. april 2009

Solen bliver sort og mågerne tavse

Der dør en lille smule af mig, hver gang jeg hører nogen sige: Ikk åhr.

mandag den 13. april 2009

Man kunne nok godt kalde det usundt

I stressede eksamensperioder kan jeg blive helt forbavset, hvis jeg pludselig opdager, at jeg ikke er i gang med at ryge.