torsdag den 9. september 2010

Gæstestribe fra Maren Uthaug

OMG OMG Maren er gået med til at lave en gæstestribe til mig. Hårdt presset for "jeg kan ikke tegne," forklarede damen. "Men oh boy hvor kan du fortælle," sagde jeg og insisterede - jeg mener, hun sidder jo bare og hygger med egne projekter, bogudgivelse, freelance-arbejde og 3 børn, mens hendes hyggemand har to jobs. Hun har lavet en fabelagtig (og lidt uhyggelig) fortsættelse til min sidste stribe, og TAK til Maren for det. Jeg er hendes største fan, hvis du skulle være i tviv. Tag godt imod hende:





Og når man så har været omkring Gardasøen et par gange, sker dette.




Pludselig er hver dag en stor begivenhed.




...som ikke må gå urapporteret hen.




Indtil der en dag sker dette.









Ja, det føles sådan cirka som at skide et andet menneske.
And it ain‛t pretty!





1 uge efter (... stilfærdig panik)





2 uger efter ( ... med hundrede undertrykte angstneuroser i minuttet.
Jamen er I klar over alle de ting, der sker for 0,2 % af alle babyer??)




3 uger efter





3 måneder efter




Og så starter en ny æra.











Heldigvis har kvinden altid en veninde, der også er på barsel, og
som kan hjælpe hende med at få sat et større perspektiv på tingene.




I de forhold hvor faren tager dele af barslen, sker dette gerne.




Uanset når vi den svære svære indkøringsperiode.






Pludselig en dag er hun ikke så krøllet mere. Heller ikke udvendig.






Ooooh yes ...





Mor under graviditet nummer to





Far under graviditet nummer to





Mor under fødsel nummer to




Far under fødsel nummer to


... og jeg kunne blive ved. For nogle af os elsker hinanden så højt, at vi i kærlighedens tegn
testkører helvedesruten for tredje gang. Men kan dog sige så meget, at her i huset havde
barnefaderen dog lært så meget, at han under fødsel nummer tre, ikke sagde røvhulsting
som: “Hvor klarer du det bare flot, skat”.

tirsdag den 7. september 2010

Hvordan det er med piger og drenge - en grov generalisering





Det starter som oftest der, hvor en kvinde får øje på en herre - måske i en bar. Herren opdager intet til at starte med.



Indtil der pludseligt er noget, der fanger hans blik. Herefter vil han til enhver tid tro, at det er ham, der først fik øje, og vil muligvis bevæge sig i blikfangets retning.



Herefter bevæger vi os over i den akavethed, som vi har valgt at døbe "flirten". Man puster sig op, pynter på sandheder og ønsker sig langt væk imens.



I stedet for flugt tyder de fleste dog til hæmningsløst forbrug af alkoholiserende drikke, hvorefter denne flirten nemt kan udvikle sig til noget rigtigt grimt, der dog virker sært tilfredsstillende.



Måske vælger man enddog at forlade beværtningen til fordel for blødere omgivelser.



Det er i disse bløde omgivelser, at den første rigtige prøvelse opstår. Den kalder vi "at vågne op sammen". Kan man overkomme den pludseligt opståede selvlede og skam over mulig opkast ved sengekant, udveksles telefonnumre - som oftest vil herren tilbyde at ringe.



Mens hun venter på et opkald, vil kvindens hoved være fyldt med tanker, tvivl, dårlig selvtillid, afgrundsdyb tvivl på kærlighed som fænomen og stærk undren.



Men hun må huske, at også den unge herre har sit at tænke på.



En dag, hvis han er tilstrækkelig beruset og ensom, vil herren vende tilbage med et smigrende opkald.



Medmindre kvinden saboterer hans visning af gunst ved selv at handle. I så fald stopper alt kontakt her, dog muligvis efter mere korpulering.




Overlades visningen af gunst til herren, kan der forøges med en "date". Endnu et fancy ord, der dækker over mere akavethed.



Særligt ihærdige individer kan dog overkomme denne akavethed og med tiden lære at åbne op og fortælle hinanden om de ting, der virkelig betyder noget i livet.



En spøjs form for samhørighed kan især opstå for de, der tillader sig selv at opføre sig som børn i pjattealderen.



En vis form for sentimental momental sindssyge vil da opstå og gøre disse mennesker langsomtopfattende og konstant tågede en kort periode.



Indtil vi når perioden, hvor samhørigheden bliver åbenlys. Da byder herrens natur ham at reagere med rasende stormfuld panik.



Han føler intet andet valg end omgående flugt! Hvor kunne den slags ikke ende?



Kvinden reagerer stærkt på denne flugt, da hun som regel ikke opdagede, at samhørigheden var mere end blot samhørighed, hvilket passede hende glimrende.



Efter en stund vil nogle herrer indse, at det også passede dem glimrende. Så glimrende, at de vender tilbage og tilbyder endnu mere samhørighed. Svage af forvirring, vil mangen kvinde slå til mod bedre vidende.



Og da bevæger de to elskende sig over i en helt ny verden af intimitet.



Eventyr.



Og den sjældne magtkamp.

Jeg skal ikke trætte jer med beretninger om, hvor den pæne mand og jeg er kommet til i vores forhold, bare opfordre evt opfindere til at lancere end sms-service, så man kan blive lidt bedre forberedt på mandepanik-delen.
Iøvrigt, hvis du har lyst til at fortælle den her historie fra en mands sysnpunkt med tegninger eller anden grafik, er du velkommen! Jeg lover at uploade her, hvis du gør dig umagen. Mail til stinestregen @ gmail.

onsdag den 25. august 2010

Fem forunderlige Stine-facts


Ifølge min søster og min eks er jeg verdens mest aggressive menneske i den måde, jeg spiser et æble eller et rundstykke på. Frugt kan ikke udtrykke angst, men min søster har flere gange været tæt på at bede om nåde på hr. Æbles vejne.



Jeg har et pylrefobisk forhold til ubehandlet træ, som jeg i paniktilstand altid kalder rå træ. Som fx køkkentøj, der ikke er yderst sandpapirsforkælet eller endnu værre - pinde fra ispinde. Alene tanken om at mine fingre skal berøre råt træ giver mig kuldegysninger og pivestemme, og jeg har faktisk grædt engang, fordi jeg kom til at røre ved en pind fra en ispind med munden. URF!



Jeg har et alt alt for... lad os kalde det levende kropssprog med tilhørende mimik til, at det kan lade sig gøre at tage et bare nogenlunde snapshot af mig. Kameraet elsker åbenbart IKKE, når vi overdramatiserer.



Mine arme er uhyggeligt lange. Jeg tænker aldrig selv over det, bortset fra når jeg køber tøj eller undrer mig over, hvem der mon har photosjoppet inspector Gadget-arme ind på billedet af mig. På skrædderskolen drev de lange arme min tilskæringslærer til vanvid, for det er åbenbart svært at lave et klædeligt mønster til sådan et par tøsede, hårløse gorilla-arme.



Af mystiske årsager går jeg altid i panik over flytning og rejser. TÆNK på alt det, der kunne gå galt. Der er aldrig gået noget galt. Men TÆNK på alle de farer, der lurer i sådan en nedpakning, en lufthavnsterminal eller... øhm... andre steder undervejs.
Åh gud, nu har jeg jinxet det ved at sige, at der aldrig er gået noget galt. 7 - 9 - 13. Sort kat over venstre skulder. ARG! Jeg bliver bare her på sofaen resten af mit liv!!!
(Send flere cupcakes. Og andet mad. Uh, og danskvand og tegneserier.)

søndag den 22. august 2010

Man POWERRRRrrrr









Få ting kan få de mænd, jeg kender, til at føle sig så mandige, som når jeg beder dem åbne min danskvand for mig.

lørdag den 21. august 2010

Gift dig med mig, lørdag




Første hele fridag i 100 år, tegnefilm ud over det hele og sympatisk mand trodser regn for at hente mad. Jeg føler mig lidt mere levende allerede.

onsdag den 18. august 2010

Testblogning fra iPhone





Ku måske gøre livet nemmere, hvis man ku poste fra sin telefon?

Livstegn







Uredigeret, grumset, gnidret, ubeskåret, fotograferet med kamera i telefon... akkeja, StineStregen har set bedre dage.

torsdag den 5. august 2010

Convenience?


Jeg forstår ikke kvinder, der synes, at det at få en buket blomster er det mest romantiske i hele verden. Altså blomster er fine og dejlige, men i romantisk sammenhæng virker sådan en butiksbuket på en eller anden måde som en færdigpakket nem udvej til at slippe for at være rigtig romantisk og bare et minimum af opfindsom.



På den anden side forstår jeg heller ikke de mænd, der er sammen med butiksbuketelskende damer, men som nægter at give dem butiksbuketter, fordi "det er de bare ikke typen, der gør". Hvordan kan man IKKE være typen, der har lyst til at gøre sin sweet honeymuffin glad?
(De er på den anden side nok også typerne, der får lyst til at stene mig over udtryk som sweet honeymuffin, så måske der bare er en afgrund af misforståelser mellem os?)

onsdag den 4. august 2010

Hipster-Jesus er nær


Nu er jeg egentlig ikke den, der sådan går rundt og er overtroisk hele tiden, men kom ikke og sig, at du ikke også var begyndt at se tegn på både dit og dat, hvis du var strandet i et lyskryds med fire andre, der alle havde næsten ens hatte og ens frisurer.

tirsdag den 3. august 2010

Jeg har besøg af Anne og Linus



...og Linus FORLANGTE en tegning.

mandag den 2. august 2010

And now to something completely different...


Nej, jeg ved egentlig heller ikke, hvad det er, men jeg havde lidt lyst til at lave noget helt andet, end jeg plejer...

søndag den 1. august 2010

Uventet gæstetegning



Se nu bare, hvad der pludseligt dumpede ind i min indbakke. Den er fra Christina, og det er måske den mest nuttede mail, jeg nogensinde har fået. Hun skriver bla:

Jeg synes lige du skulle have en lille lykønskning ^____^
Så må du og ham din pæne mand ellers hygge jer :D
Og så må du jo snart afsløre, hvor vi kan finde hans tegneserier, så
vi kan se, hvad I har overspringshandlet med at snakke om inden "you
got down to business" eller hvad det nu hedder ^___~
(Den pæne mand er knapt så online som mig, men han har da lidt sager her.)