StineStregen

Hvor pissegammel kan man lige være eller hvad?

2012-02-02T18:00:00.000+01:00

Ind i mellem tænker jeg på, hvad Teenager-Stine mon ville tænke om mig i dag...

De følgende dages planer om kaffe med tidligere kollega, læseklub, nysselige sengetider, opera, vasketøj lørdag aften og muligvis flæskestegsprojekt søndag havde nok fået hende til at hvæse "borgerdyr".

(Hun vidste ikke helt, hvad det betød, men hun brugte det i flæng.)

Det' liigodt søj da

2012-02-01T19:12:00.001+01:00

Hvorfor er det nu, jysk lyder dumt? Jeg synes en blød, varm jydedialekt er noget af det mest nuser.

...har da aldrig kendt mage

2012-01-30T20:25:00.003+01:00

Når man så lige troede, man havde outsmartet vejret og kunne klare vinteren med en efterårsjakke... Når man så lige havde sluttet fred med, at det ikke blev andres kropsvarme, man skulle huske denne vinter på... Når man så egentlig var sårn ret klar til forår...

Så er vi alle i overhængende livsfare - ja ja, det er rigtigt! Truet på livet af sibirisk isvinter! I Danmark! Nu HAR jeg aldrig...

I gamle dage var alle børn Laura Ingalls

2012-01-29T22:32:00.003+01:00

Det var dejligt, da Annes dreng endelig fik nok af voksensyngende børn i klovnemode (børne-mgp) og vendte opmærksomheden mod egne film, så de voksne kunne komme til at tale.

Verden er af lave, og NOGEN måtte mumle om det i sofaen.

Hvad laver de egentlig i dagtimerne?

2012-01-28T12:39:00.003+01:00

De der mennesker, som man glemmer, når det det pludselig er lang tid siden, man har været på et dejligt brunt værtshus...

Dem, der taler med smøgstemme. Dem, der kan give alle baghjul i barstoldans. Dem, der sikkert har små plader med deres navn ingraveret på stamstolen. Du kender dem godt, ikke? DE forstår at hygge om en toiletkø!

Iøvrigt: Kjole er selvfølgelig ikke nogen ko. Den imiterer mere en rorschach test, hvilket jeg forestiller mig, fans af Watchmen nok forstår min glæde over.

Første chance for løgnehistorier om ar på hals

2012-01-27T14:30:00.000+01:00

Dette er den første dag i dit liv - sådan er det meningen, man skal sige til sig selv. Det sku virkelig carpe noget diem! Og guderne skal vide, jeg ku bruge lidt.

Men i dag vil nok nærmere blive husket (af ganske få, bevares) som første dag siden operationen, hvor jeg skal på bar. Og jeg trænger.

Ok så skæbne. Du vinder.

2012-01-26T18:34:00.002+01:00

Hvor har jeg brugt lang tid på at benægte, begræde, bekrige og betvivle ruinerne af det, der engang var en overvældende forelskelse.

Men ikke mere.

Jeg accepterer.

Måske heler jeg endda.

Man forsøger at være til nytte

2012-01-20T12:03:00.002+01:00

De øverste hylder kan godt være en udfordring, når man har fået halsen snittet over (nasty sår-billede her) - her er tip til en nemmere hverdag med høje hylder og operationssår.

Det gør ikke lige så naller at dreje hovedet, som det gør at strække halsen. Ved at stille sig i halvt-oprejst-frø med sidelæns skrutryg, kan man placere sit hovedet i næsten perfekt vandret position. Herved kan det ønskede objekt identificeres.

Herefter sættes halsen i perfekt-men-genert-dressurhest, mens den ene skulder skydes op og den anden ned. Objektet findes med fingerspidsfornemmelse og en to-tre forsøg.

Hvem vil være med til at blive mega gammel?

2012-01-19T16:55:00.001+01:00

Good news everyone - hvornår har jeg egentlig sidst sagt det? Men det er der! For der er ikke kræft i min krop. Når mit operationssår er helet, er jeg RASK!

Tak for livet, jesuslæge (noget med lysende øjne og at være frelser og sådan).

Dag 4 efter operationen fik Stine gode nyheder og små glædesspasmer

2012-01-13T10:30:00.004+01:00

Og så igen, mens man har allermest ondt af sig selv... Så sker der noget godt.

Vi får en dansk tegneseriepris med awardshow og hele møllen! "Tegneserier er en udtryksform under stor og spændende forandring. Sjældent er der udkommet så mange gode og forskellige tegneserier som i de seneste år. Det er der en grund til at fejre, og derfor vender Pingprisen nu tilbage." skriver menneskene bag.

Og nu til de RIGTIGT gode nyheder, i hvert fald for mig. Jeg er nomineret! I kategorien "Bedste danske nettegneserie", og jeg tror nok, der blev tudet lidt ud over morgensmertepillerne og sygelejet, da jeg læste deres fine ord:

Nomineret i kategorien: Bedste danske nettegneserie

”Stinestregen” er ’illustreret navlebeskuelse’ når det er bedst, med et fint og veludviklet blik for hverdagens absurditeter.

Stine Spedtsberg har siden opstarten i 2008 stort set dagligt opdateret sin net-tegneserie ”Stinestregen”. Scenarierne stammer fra hendes egen hverdag – ”illustreret navlebeskuelse”, som hun kalder det – og onlineføljetonen udmærker sig som et uprætentiøst og ærligt glughul ind til et hverdagsunivers, der er lige dele relaterbart og finurligt.

”Stinestregen” er centreret omkring den lille kvinde med det store hoved og den genkendelige knold i håret, der slår sine folder i Århus – og tilsyneladende forsøger at balancere tilværelsen mellem reklamebureauet, nattelivet og sofaen. Men her er ikke bare tale om endnu et portræt af singlekvinden 30+ som vi kender det fra Bridget Jones og andre kvinder med hang til ekskæresteynk og fyldte chokolader. ”Stinestregen” er et eminent eksempel på, hvordan kærestesorger, momsregnskaber og stressnedbrud kan behandles både humoristisk og alvorligt på en måde, der navigerer uden om de store klicheer.

I simpel og til dels ikonografisk sort/hvid-streg formår Spedtsbergs tegninger at skrælle omgivelserne og det store forkromede overblik væk. Heri opstår det fine; blikket for og pladsen til den lille detalje, der tit rammer hovedet på sømmet i beskrivelsen af en følelse, en tilstand eller dagens nedtur. Og når der virkelig skal skæres ind til benet transformeres hverdags-Stine på cartoony’sk vis om til sit onde alterego, Ninjahævneren. Stinestregen er et interessant og nyskabende bud på, hvordan web comix-genren bruger mediet til at skabe et nyt nærvær – i kraft af både tegningernes kvalitet, den daglige publicering og indholdets ærlighed.

I øvrigt for de interesserede: "Den nye Pingpris er et samarbejde mellem tegneseriemagasinet Nummer9.dk, Dansk Tegneserieråd, Komiks.dk og Storm P.-museet. Det er Dansk Tegneserieråd, der har taget initiativ til prisen, og det er Nummer9s redaktion og anmeldere, der har nomineret forskellige tegneserier i en række kategorier. Juryen er endnu ikke offentliggjort

Stine lever videre lidt endnu

2012-01-10T13:04:00.001+01:00

Se, jeg lever. Jeg er endda ok-ish, ikke mindst takket være jeres fantastiske kommentarer her på siden og på facebook og på Twitter.

Jeg har i øvrigt lært et nyt ord; smertedække. Skal man bruge det i en sætning, kunne det være "du har været meget svær at smertedække, Stine". Så nej, det var ikke nogen speciel god oplevelse i går. Heldigvis er jeg hjemme nu, med utrolig meget ros for mine blodårer i bagagen. De er tilsyneladende både faste, flotte og sååå nemme at stikke i. Man lærer noget nyt hver dag, men nu må I undskylde mig - jeg er frygtelig udmattet.

Stine ser sig sur på skæbnen

2012-01-07T16:04:00.004+01:00

Nå, men der er celleforandringer i den der cyste, der bor inden i mig. Vi ved ikke, om der også er det, der er værre. For en sikkerheds skyld opererer vi cysten og halvdelen af min skjoldbruskkirtel væk - eller, det gør en kirurg med tilstrækkeligt maniske øjne til, at jeg stoler på ham som perfektionist.

Jeg tager det ikke en skid pænt.

Selvom alle siger "det går så stærkt, at du ikke opdager det" kan jeg ikke slippe tanken om, at narkose må føles som at dø stille og modvilligt. Og de skal skære i mig imens. Jeg er frygteligt bange for aldrig at vågne igen.

Den narkoselæge, der skulle berolige mig, var en rigtig frisk fyr. "Det er også pissefarlige HAR HAR HAR HAR." Tænk, hvis jeg ser hans smarte friskfyrsfjæs som det første, når (hvis) jeg vågner. Hvordan skulle man så vide, at man ikke var død og kommet i helvede?

Jeg er pissefucking bange for at være på hospitalet. Det er hverdag for dem, der arbejder der, så de er elendige til at forklare alt andet end operationen. De kan ikke sætte sig ind i min angst for nåle. Min helt ude af kontrol-angst i det hele taget. Vi-er-jo-dygtige-fake-smil-til-alle-i-rummet (bizart nok er blodprøvedamerne de sødeste og mest forstående). Der lugter forkert. Der er klovne og uhyggeligt syge mennesker. Død. Syge børn med store øjne. Der kommer til at være ting inden i mig som "drop" og "dræn" - jeg er tæt på at afstøde mig selv af angst for at have ledninger i mig. Som om sår ikke er slemme nok, lader vi lige en nåledims blive siddende.

Samtidig håndterer jeg også min hverdag skide dårligt. Jeg sover stort set ikke, hvilket ikke hjælper på min tålmodighed over for velmenende kommentarer. Den næste, der siger "prøv at lade være med at tænke på det" er i overhængende fare, medmindre det selvfølgelig viser sig, at jeg er det eneste mennesker i verden, der ikke er i stand til at slukke på mit hoved sådan uden videre nemt. Nej? Så lad være med at sige det!
Og selvfølgelig har jeg selv sagt den slags pis, men lige nu er det hele så synd for mig, at jeg er ligeglad.

Åh men det værste er næsten misundelsen. På mennesker med cystefrie halse i det hele taget, men ISÆR de gifte af dem. De har en, de kan putte sig ind til i de lange søvnløse nætter. De behøver ikke caste i øst og vest for at finde folk til at være der til support og til indkøb og andet praktisk. Jeg er velsignet med Anni og Anne, men den ene bor i Herning og den anden har sclerose og er mor. Selvfølgelig kan de ikke bare dedikere deres liv til at pusle om mig. En ægtefælle ville ikke have noget valg.

Jeg håber dælme, det hele snart er overstået. Det klæder mig ikke at være så bange og selvmedlidende, og det er begyndt at gøre ond i mine øjne af at tude så meget.

Operationen er mandag formiddag. Forhåbentlig vender jeg tilbage som et lidt mere sympatisk menneske med halvfulde glas og alt det der.

GODT NYTÅR

2011-12-31T12:04:00.001+01:00

Det lede år i lister part III

2011-12-29T18:25:00.003+01:00

Nu bliver det fedtet!

Årets store tak:
Går til dig. Fordi du læser med. Fordi du måske er en af dem, der smider en fantastisk kommentar. Fordi du måske er en af de svimlende mange (1.793 personer lige nu, mand!), der også sender like via facebooksiden. Fordi du måske bare kigger forbi ind i mellem, også selvom jeg slog helt fra i april og lidt i december. Det er stadig urealistisk og fuldstændigt frygtindgydende. Jeg er så glad for, at du gider kigge med, og fordi du ikke skælder ud, når jeg svæver helt væk i selvoptagelse.

Årets mission:
Altså, den blev meget langt fra færdig, men den blev da skudt lidt i gang, den mission. Den går ud på at lave en bog med papir, sider, omslag og hele svineriet. Så vil det vise sig, om jeg har nogen anelse om, hvordan man så laver sådan en.

Det lede år i lister part II

2011-12-27T17:29:00.003+01:00

Ok, så er der måske lidt at være taknemmelig for alligevel.

Årets dame:
2011 gik lige i struben på Anne, der fik konstateret sclerose. Alligevel er det hende, der altid er der for mig. Hun satte lægen på plads, da jeg var inde og snakke stress. Hun har badet i mine tårer og fået knust sin hånd under mine møder med nåle på sygehusene. Hun har altid overskud til at lytte, og hun siger altid det rigtige. Hun tror på mig - og fanme om hun ikke også gav mig den eneste snas af julemagi, jeg har oplevet som voksen.

Også årets dame:
Min lillesøster blev min storesøster i 2011. Da jeg lå og stressrallede og græd hele tiden, rykkede hun ind og gjorde rent, købte ind, luftede mig - og nåede skam også at bage og lave mad, så jeg havde til flere uger i fryseren. Hun har gentaget indrykningen flere gange i år, og hun holdt mig i foden første gang, jeg fik scannet min cyste.

Det lede år i listeform part I

2011-12-26T13:41:00.002+01:00

Lige om lidt slutter det underligste og det ledeste år, jeg kan huske. Det er værd at fejre, og jeg gør det med lidt glimt af året, der gik.

Året nye forsvarsmekanisme:
Først gik jeg ned med stress, senere oplevede jeg mit livs værste hjertesmerte og bagefter en grum cyste fuld af trusler. Min reaktion på alt det grumme? En hysterisk stor interesse i boligindretning, såmænd. Mange er de søvnløse nætter, hvor jeg har googlet "perfekt pendel" og "sofa, blå".

Årets overraskelse fra FuldeStine:
Mit fulde jeg er en rigtig spøgefugl, og således kunne jeg ved mit første besøg i operaen hale en rullekebab og fire knæklys op af tasken.

Små og skæve til og fra

2011-12-23T17:36:00.005+01:00

Hm - jeg har ikke været til meget nytte i december, hva? Det prøver jeg lidt at rette op på med print-selv-til-og-fra-kort. Fra lille mig, til alle jer med ønsker om en rigtig glædelig jul!

(jeg er sikker på, de bliver større, hvis du klikker på dem)

Tak i øvrigt til alle dem, der har sendt søde og bekymrede hilsner til mig. Grunden til, at jeg ikke har fortalt om, hvad der sker med mit cysteshow, er, at svaret er flere prøver og bekymringsrynker, der bliver dybere og dybere, selvom det tilsyneladende stadig er "sikkert ingenting, men vi skal jo være sikre".

Helbredspandapower

2011-12-11T23:45:00.001+01:00

I selvynkens epicenter kan vi også godt rumme at have ondt af andre. Fx William, der røg på hospitalet fordi hans nyrer gik amok. Jeg har aldrig mødt ham, men arbejder sammen med hans enormt søde far, der fortalte, at William elsker pandaer.

Jeg tænker, at nu har William haft gavn (måske) af dem, så nu er tegningerne til jer, der er lidt på den skæve side af et godt helbred (hvis I lige sætter eget navn ind over William). God bedring.

Og oven i alt det...

2011-12-01T09:35:00.001+01:00

...får man det tværet ud i sit selvmedlidende lille fjæs: Verden er stadig god og rar!
Og jeg er LÆKKER i mit livs kageform.

Og så midt i det hele...

2011-12-01T07:54:00.001+01:00

...går man hen og fylder 31.

Ninjapynt

2011-11-29T21:22:00.004+01:00

Se, jeg lever stadig. Det skal man ind i mellem lige mindes om. Jeg blev det, da Thomas skrev "Hej Stine, jeg har fået julesnoren op og savner ny julepynt fra stregen til at hænge ved siden af hesten og pigen. Jeg tænker, det kunne være Ninjahævneren, der i sin forklædning har rullet sig sammen til næsten en julekugle. Se skitse" (og så var der en lille tommel op). Skitsen er her:

Og altså, jeg troede jo heller ikke, jeg var sådan død. Men jeg bruger meget energi på ikke at forholde mig til livet, så vi kan lade som om, der ikke er den der cyste i halsen på mig. Og især skal der virkelig bruges kræfter på at fortrænge lægens ord om "biopsi" og "skærenål" fra i morges (indtil den skal foretages, selvfølgelig). Og så er det egentlig rart, at der er nogen, der egentlig bare mangler lidt julestreger. Ikke livshistorie eller udenomsforklaringer. Bare lidt til julesnoren. Det kan jeg jo GODT overskue!

Voila, en form for julekugle. Eller... egentlig er det vel bare en ninjahævnerkugle.

Og både I og Thomas får skisme da lidt hjertepynt med også. Den kræver nok en lille snor for at hænge på julesnoren. Juleting er glimrende at blive distraheret af, synes I ikke?

Vinterstille

2011-11-20T19:13:00.001+01:00

Jeg prøver at spare overskud og energi sammen, i stedet for at presse mig selv til at tegne mere og fortælle mere og sådan. Måske bliver det hele bedre, når indsprøjtning med radioaktiv jod og scanning af cyste er overstået i morgen. Måske bliver det værre?

Så skulle vi lave alt muligt sammen

2011-11-13T20:32:00.001+01:00

Til jul ønsker jeg mig, at den evige følelse af manglende overskud, jeg erhvervede mig ved mit stressnedbrud i foråret, forsvinder. Og hvis overskud vender hjem, ville det være så fint, hvis det tog min hukommelse med tilbage.

Men det havde vi set komme

2011-11-07T22:52:00.001+01:00

Momsregnskab = mængder af koldsved

Gratis tip til dem, der godt vil i byen i Århus

2011-11-06T19:51:00.002+01:00

Når det er sådan vi opfører os...

...bliver vi ikke lukket ind på Sway.

November november november

2011-11-03T22:29:00.001+01:00

Jeg ku godt sove en måned.

"Det er bare så hyggeligt med overnattende gæster"

2011-11-01T21:08:00.002+01:00

Sådan som vi tror, det er, når vi overnatter på nogens sofa.

Sådan som rygkrampe og numsekulde fortæller os, at vi sansynligvis har set ud.

Sådan som stoppet næse og begyndende døvhed fortæller os, at vi har lydt.

Radiostregen

2011-10-31T20:35:00.003+01:00

Powerdag gennemført. Gik godt, vistnok.

Jeg tegnede Emil, mens jeg var i radioen. Han var fuld i weekenden.

Jeg tegnede også Camille, som havde mistet en ven, der dog fik en god død. Det ansigtudtryk var lidt af en udfrodring.

De hyggelige værter tegnede også mig. Formningstime med snak - gæt hvem, der var ret veltilpas i det studie?

Tilføjet:Hvis man gerne vil høre udsendelsen ligger den HER (hvis man bruger den rette browser, så gør den) - man kan med fordel bladre en time frem, hvis det bare er for at høre min sprøde (bizarre underlige arg lyder-jeg-virkelig-sådan) stemme. Men jeg må advare mod meget ung dansemusik med Medina og vennerne. Og der er meget af det.

Voksenkappen

2011-10-30T14:06:00.001+01:00

Hvis det er sandt, at man kun er så gammel, som man føler sig, så tror jeg nok lige, jeg putter bad ass-voksen-skiltet på mig selv. Tjek lige mit program, mand (under kappeklædte voksenstine).

Søndag: Står op klokken 7, tager til Kbh. Uformel kaffe med eks og derefter kvalitid med fabelagtige Cecilie.
Mandag: Tager fridag fra reklamejob til fordel for møde med forlag og radiogæsteri. Inden afgang til Jylland er der kindkysser og krammeri med Maren.

Radiofonien - har man kendt mage?

2011-10-29T22:10:00.001+02:00

Du har set tegningerne. Læst ordene. Måske klikkede du endda på linket og så dansen. Men er det nok? Hvis dit svar er "hææææll no", så skulle du overveje at finde Go' Eftermiddagshowet på DR Mama netradio på mandag klokken 15-ish. Der kan du nemlig opleve mig i nervøs orddiarré - eller som de kalder det "gæst".

Muligvis bliver jeg til den næste HULK

2011-10-28T15:16:00.001+02:00

Manden, der havde scanner mig, talte ikke så godt dansk, men jeg forstod helt tydeligt, da han sagde. "En hævet kirtel. Det er SYGDOM."

Jeg tror, at han senere sagde ord som Struma, ufarligt, radioaktivt jod, gammastrålinger og flere undersøgelser. Men jeg glæder mig lidt til at høre min egen læges tolkning.

Eller ok, ødelagt er måske så meget sagt...

2011-10-27T21:59:00.001+02:00

Hvad kan ødelægge en søsteraften med Asterixfilm og dejlig mamse?

At jordbærsnørerne fra Malaco har skiftet både farve og smag, skal jeg sige jer. Før = verdens bedste slik evah! Nu = dårlig konsistens, dårlig farve og værre eftersmag.

Jeg dansede "O" og "D"

2011-10-26T19:25:00.002+02:00

Man ved jo godt, at når man svarer sådan her...

...så er der ikke andre, der kan.

Men hey, ind i mellem er det da også meget rart at leve lidt op til fordommende om den helt gakkeligak reklamebranche.

Ps. Vil du gerne se dansen? Så er den HER

Undskyld for manglende tro Patientkontoret

2011-10-25T14:41:00.001+02:00

Heldigvis har Patientkontoret gjort min frygt til skamme - rar, rar dame har lovet, at jeg om et par dage bliver indkaldt til privatklinik med kun et par ugers ventetid. PHEW!

De ægte optimister

2011-10-25T12:48:00.002+02:00

Nogle mennesker ved lige, hvad man har allermest brug for at høre.

Tjekket, n'est-ce pas? Men det er de generelt ovre på Dear Optimists (endnu en tegnet blog, yay). Og nu må I undskylde mig, jeg skal lige ligge under mit skrivebord og hvine "CUUUUUUTE" endnu et kvarters tid.

Tak for følelsen af trygge hænder

2011-10-24T18:24:00.003+02:00

Grunden til blodprøve i sidste uge er pludselig opdaget cyste i hals. Rimelig normal ting, sikkert ingenting. Men altså, vi vil jo helst tjekkes grundigt ikke? Derfor skal der scanning til, og jeg har fået en indkaldelse. Til den 30. april. Om 6 måneder og 6 dage. For Region Midtjylland har travlt. Men jeg er velkommen til at tage til Nakskov eller Glostrup eller verdens ende, hvilket selvfølgelig er en praktiks løsning med arbejde og ingen bil og kun 24 timer i døgnet. Men så kan jeg kontakte patientkontoret og snakke privathospital, og den proces er lige hvad jeg havde brug for midt i min ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-ikke-freake-ud-du-skal-ikke-dø-ung-du-skal-ikke-dø-ung-chanting.

Jeg nåede i øvrigt lige at blive imponeret over, at der var mailadresse på patientkontoret med brev - yay for ikke at sidde og snakke med dem i arbejdstiden, men fred og ro til at skrive.

Svar fra kontoret: Ikke til stede. Tak for din mail. Du vil blive kontaktet telefonisk.

(Fedt, når man nu ikke var klar over, at der skulle telefonnummer med i mail). Imponade hermed slut.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Lørdag

2011-10-23T16:40:00.002+02:00

Jamen når man har lavet en STEG sammen med Anne, så kommer resten af aftenen nemt til at gå med jubel og skulderklap!

Og ja, du læste rigtigt. STEG. Af KO. Voksenmad. Det var så sejt, at vi næsten faldt om.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Fredag

2011-10-23T16:28:00.001+02:00

Jamen efter sådan en uge, kommer man snildt til at smelte sammen med sin sofa.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Torsdag

2011-10-23T16:19:00.001+02:00

Jamen selvom man overvinder en fobi (for nåle, blod og at miste noget fra sin krop) takket være søde mennesker og en hjertelig, men bestemt sygeplejerske, så ryster man altså ikke mindre de næste mange timer.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Onsdag

2011-10-23T16:02:00.001+02:00

Jamen når lægen siger "blodprøve i morgen", så bruger man 24 hele timer på at ryste og skælve og frygte.

Ugen, som jeg burde have tegnet den: Tirsdag

2011-10-23T15:57:00.002+02:00

Jamen når man har det sjoveste sjov med græskar og sherrydrikning, så er det ikke nemt at få tegnet.

Det totalt seje resultat kan ses HER!

Svaret blæser i vinden

2011-10-18T13:08:00.002+02:00

Ind i mellem er det vigtigt at stoppe op og spørge sig selv "ser jeg dummest ud gennemblødt eller iført regnkappe?"

Fik jeg nævnt, hvor lille og spinkel hun var?

2011-10-17T22:27:00.003+02:00

Så ja, Anne og jeg var ved at få tæv i en 7eleven i lørdags. Af en 16-årig.

Men vi kom selvfølgelig ud af situationen som voksne mennesker.

(7elevendamen reddede os ved at true hende med udsmidning)

(og ja, vi var faktisk bange for, at hun ville vente udenfor og tæve os)

Det var iøvrigt smadderhyggeligt

2011-10-13T20:19:00.001+02:00

Min største bekymring op til første møde i læseklub var "har vi bogen med?". Det havde alle andre end mig selvfølgelig. Næststørste var "tør jeg sige noget?", men her fik min faste reaktion på social nervøsitet virkelig skovlen under mig.

Fan art fra Trine

2011-10-13T09:03:00.004+02:00

Tjek den uuuud, er den ikke fiiiiin? Tak for den Trine, jeg blev dælenrasme alligevel godt nok glad for den! Klik på tegningen, hvis du vil se den lidt større.

For første gang tør jeg bruge ordet fan art, mest fordi Trine skrev "Fanbrev (..det lyder super stalker-agtigt, ikke?)" i emnelinjen på den mail, jeg fik tegningen i. Det føles lidt uha uha og alligevel sejt. Og nej Trine, hvis jeg fandt tegningen i min seng, da jeg vågnede, ville det føles stalkeragtigt. Det her er bare woohooooo!

...spurgte damen tre slags kage senere

2011-10-11T15:48:00.001+02:00

Kan vi blive enige om, at det er nu, vi skal polstre os til vintersæsonen?

Lørdag; ødelagt af regnen

2011-10-09T18:04:00.001+02:00

Senere tvang omstændighederne os til at gå ud og få et glas vin.

Sæson for edderkopperelaterede nervesammenbrud

2011-10-06T21:40:00.002+02:00

Kulden har nået dem. De venter. Observerer. Kalkulerer. Reagerer. Og pludselig står der en edderkop på størrelse med en elefant i uskyldige menneskers bruseniche og angriber deres hår eller besætter området under deres sofa!

Eventyrsregntøj

2011-10-06T11:25:00.001+02:00

For første gang siden jeg blev for gammel til Barbapapa, er jeg sådan en, der har regntøj. En fangsi kappeting, der også kan bruges til bund i en bivuak (hvilket vækker jubel hos et friluftsmenneske som mig). Og sørme om det ikke viser sig, at den også udgør et glimrende sejl!

Den har i øvrigt allerede indbragt mig den for tøj højest opnåelige ros - nemlig kommentaren "Den er flot, hvor har du købt den?". Vi snakker ikke videre om, at kommentarens afsender var en måske 60-årig mandlig bager.

Efterskælv efter sommer-i-oktoberweekenden?

2011-10-05T22:52:00.003+02:00

Dette er en højest usædvanlig uge.

Jeg har leget fotomodel. Ikke så godt, at Tyra Banks havde givet you go girls med på vejen, men jeg siger jer, mine øjenvipper er SÅ fine på det billede. Måske så fine, at jeg tør vise det engang, når projektet er så langt, at jeg også kan forklare den interessante modelopstilling.

Jeg har brugt kostbar arbejdstid på at tegne amok. Desværre med stram deadline og en fiks idé om at tegne med kuglepen, så farvel raske og sunde håndled. Tæv mig, hvis jeg nogensinde lufter kuglepenstanker igen!

Jeg har købt vinterjakke OG vinterstøvler UDEN at have vandret gennem snestorm iført ballerinasko og bomuldsjakke først. Det er med andre ord nu, vi skal holde øje med, om denne uge kommer til at byde på to onsdage. (Hvis ikke, er det nok fordi jakken mere er en efterårsjakke, men sccchhhhj, det behøver vi ikke fortælle bankmand.)

SÅ skal der gåes i koma!

2011-09-30T15:17:00.001+02:00

Psji, denne gang var jeg bange for, at vi ikke ville nå det - men weekenden kom alligevel lige til tiden.

Jeg skylder en stegtegning

2011-09-28T22:45:00.001+02:00

Jamen, det var jo fordi, det blev alt for sent, og så kunne vi ikke nå at lave steg. Og så sagde Twitter pølser, og Carsten og Jeppe fandt en pose "pølser med temperament", og hvem var vi til at modstå?

(Og neeeej, de var egentlig ikke sådan særligt temperamentsfulde, men idé til en pølsetegning fik alligevel sat sig fast.)

Ungdommen nutildags og dens mangel på begejstring

2011-09-26T23:25:00.001+02:00

Er det virkelig for meget at forvente et lille yeepeee eller en vejrmølle?

Jeg husker svagt noget med dans og en, der faldt ned af trappen

2011-09-25T21:21:00.001+02:00

Udsigten til en aften i byen med en flok gutter i voldsomt lykkelig parforhold blev ikke gjort bedre af udsigten til dart, for den lille hjertesmertende dame med mystiske håndled, der ikke kan kaste.

Men så var alle så søde og sjove og endelig lykkedes det at crashe Kaospiloternes fest.

Og skisme om det så ikke endte i whisky og rejechips og der var også miniforårsruller!!! Bedste fest ever! Nårh ja, der var også søde mennesker med sjov ud over det hele.

Vi tuder videre, men på en ny måde

2011-09-22T22:51:00.002+02:00

Kender I de der dage, hvor man er ved at brække sig over, hvor ondt man egentlig har af sig selv? Men så bliver det alligevel til frokost med søster, en lille vin med rare folk og satenskisme om man ikke oven i købet kommer hjem til rigtig post. Fra Nadia, der både skriver betænksomme ting og sender slik fra sit lille bitte su-budget. Og for første gang i noget, der føles som en menneskealder, tuder man pludselig af taknemmelighed i stedet for synd for.

Det skal måske lige siges, at Nadia også har en tegnet blog, hvor hun tegner sig selv som en gravhund. CUTE! Og det er helt skørt, hvis du ikke har været ovre og snage i hendes privatliv endnu.

Jeg er ulidelig, når jeg er sådan

2011-09-21T22:10:00.002+02:00

Jeg har lovet mig selv at blive ved med at tegne, selvom jeg for tiden bruger mest tid på at have ondt af mig selv og være misundelig på andre, der får det til at se så let ud at være glad.

Og jeg tænker, hey Stine, du er rask-ish igen. Vær dog glad for det. Men det trænger ikke rigtigt ind.

Verden og jeg misforstår stadig hinanden lidt for ofte

2011-09-20T22:41:00.003+02:00

Engang var jeg overbevist om, at bugtalere virkelig talte uden at bruge munden. Jeg brugte timer på at tænke så højt, at man kunne høre det også uden for mit hoved. Jeg behøver vel næppe nævne, at det var forgæves.

I dag ser vi nærmere på "selvmedlidenhed"

2011-09-19T22:26:00.002+02:00

Det er utroligt vigtigt, at jeg stopper med at se tv om Nostradamus og jordens undergang, når jeg selvmedlider.

Virkelig ret vigtigt.

Lev stærk, dø forkølet

2011-09-18T20:50:00.001+02:00

Mit hoved er det tungeste hoved i verden, jeg sværger.

De røde faner, champagnen og en forklaring

2011-09-11T20:48:00.006+02:00

Kære det der modelbureau, der holdt branchebar i fredags. Ja, det var mig, I ku høre hele tiden, råbende og syngende om den særlige periode, der indtræder hver måned i en kvindes liv, selvom jeg kun havde mænd til bords. Og nej, det er ikke KUN jeres skyld - selvom gratis champagne, punch og cider da gjorde sit. Sagen er, at min gode ven Anders har forsøgt at forbyde mig at bruge m-ordet, og helt ærligt, det ER da noget pjat. Og i øjeblikket var jeg svært tilfreds med at give Anders røde kinder over sit sarte lille sind - i dag tænker jeg, at jeg måske ikke havde behøvet at tilsætte talerne, sangene og den offentlige fremvisning af tamponer (i ubrudt indpakning, bare rolig). Det var bare lige det, jeg ville sige.

Fuldemandsvrøvl oversat og gjort lidt pænere: "Gu vil jeg ej skamme mig over, at jeg har menstruation!!! Det er NATURLIGT!"

Den dag jeg joinede klub Hyggebuks

2011-09-08T20:25:00.002+02:00

For første gang i årevis ejer jeg et par bukser! Afskyeligt grimme, ret så slaskede og helt rigtige natbukser, som jeg skal bo i fra nu af og til juni.

Mmmm, så skal I heller ikke sige, at jeg aldrig fortæller noget spændende.

Men lad det ikke stoppe jer!

2011-09-07T21:22:00.001+02:00

For nogle vil det her være et hårdt slag - men sandheden må ud:
Kære mænd. I ligner afsindigt nuttede dyreunger, når I drikker jeres små fine drikke med små fine sugerør.

Der er ingen talebobler i - er det normalt?

2011-09-06T21:07:00.001+02:00

Jaaah, man har jo meldt sig i læsegruppe. Og købt bog selvom den ikke var på tilbud. Sådan er man bare så litterær.

Alligevel godt man ikke valgte sin latexdragt med lyn på

2011-09-05T21:50:00.001+02:00

Såøh... den der min angst for høje champagnedrikkende elverfolk med bevægelser som gazeller og outfits to die for til den der modefest... Bare glem den.

Gider ikke engang overveje tøjkrise

2011-09-02T20:33:00.001+02:00

Hvis man glemmer at føre en kalender over pms, kan man bare regne efter, hvornår man skal til fest med tjekkede modemennesker.

Tegner i mørket

2011-09-02T10:11:00.005+02:00

SE! Det er mig til tegneseriebeats...

Det var sjovt, det var lidt presset og jeg tabte til Dan - ååååh smerten. Men han vandt publikums gunst fair og firkantet, så det er nok skidt at hive ham i retten for det? Min gode ven Adam har taget flere F A B E L A G T I G E billeder til eventen, og dem kan du ser HER.

Og nu er ugen stort set gået? IGEN? Der er nogen, der har et seriøst problem med at stjæle ugedage...

TILFØJET: Vi er sørme også blevet anmeldt af noget kunstklub på DR

Katastrofalt - vi styrer jo ting med bekymring

2011-08-29T22:35:00.001+02:00

Jeg har bekymret mig så meget om, at ingen vil dukke op til tegneseriebeats i morgen, at jeg fuldstændigt har glemt at bekymre mig om at falde igennem.

Skynd jer, jeg trænger!

2011-08-28T14:44:00.003+02:00

Kære iværksættere.
Jeg har ikke ligefrem opløftende reslutater med at sælge opfindelsessidéer gennem siden her (hvor er forlystelsesfitnesscenteret og alkolåsen til ivrige danseben måske?), men altså den her er nem: Tømmermændscafé! Med bacon, sofaer, tv-serier og omsorg! Ååååååuuuh jæer!

(Idéen er gratis og SÅ hyggelig, at den er i sepia!)

Distræt på et helt nyt niveau

2011-08-25T18:47:00.001+02:00

Jeg får overblik og noterer mig tilfreds, at kundemøde i morgen betyder, at jeg får tid til research fredag. Indtil nogen siger, det er torsdag. I morgen er FREDAG! Men hvad blev der så af onsdag???

Min kamp #3

2011-08-24T21:04:00.002+02:00

For første gang i laaang tid kommer Århus Festuge til at handle om andet end tislugt og larm for mig. Hvorfor, spørger du måske. Fordi jeg skal dele måtterfågging tegneprygl ud til Tegneseriebeats tirsdag aften kl 21 på Bispetorv (svarede hun med en arrogant snerren og spidsede sine blyanter til knivskarpe våben). Pls kom og gør det til en faaaab aften.

Hvis du trænger til at se programmet for "Rebeltown", hvor fejden går ned, er den her. Fantastisk fotoreportage fra Tegneseriebeats på Roskildefestival her. Jeg skal dyste mod de samme gode gutter, som jeg lammetævede i november - billeder her.

It's the tii-iiime of the season

2011-08-22T20:10:00.002+02:00

Jeg elsker den her årstid!

Endelig kan man hive de kulørte tørklæder frem, trække i uldtøjet, ting med hætter og folk stopper med at undre sig over, at man har sorte strømpebukser på hver dag.

Det dårligste ved den her årstid er helt klart, at den mest findes i mit hoved.

Gratis overtro! TA 3 FOR 0,-

2011-08-21T15:14:00.004+02:00

Er du bare ikke sær nok - eller mangler du overtro, neuroser eller bare det der lille touch af OCD til at peppe hverdagen op? Så er det din heldige dag, for jeg er ikke bleg for at dele ud.

1) Vi kan spå med musik. Jo jo, den er god nok. Hvis vi er i en butik, og de spiller det musik, vi hader, kan vi lige så godt gå igen. Det er et dårligt tegn, du vil ligne en indbundet skinke, uanset hvad du prøver på. Omvendt betyder god musik, at vi bare skal blive ved med at lede - i denne butik er en skat! På samme måde kan musik i iPod fortælle os, om det, vi er på vej til, bliver godt/skidt/sjovt/kedeligt.

2) Hjerter gælder! Uanset hvor vi finder dem - om det så er i strandsten eller kaffeskum. Dette betyder naturligivs held i kærlighed.

3) 11:11 og 22:22 og lidt 00:00 er magisk klokkeslet. Ork jo. Det betyder, at hvis folk ringer/skriver/siger noget/mailer til os på netop disse tidspunkter, har det en helt særlig betydning. Det er slet ikke usansynligt, at det er forbundet med held.

Held og lykke med at drive alle dine kære til vanvid med dine splinternye neuroser! Og føl jer endelig fri til at dele flere i kommentarfeltet - hvis man allerede har de her 3, må det være et skuffende indlæg.

Operaen, overtænkt

2011-08-20T17:16:00.001+02:00

Mand, jeg er elendig til at bare sidde og opleve. Det lykkedes dog i glimt, og jeg kan snildt anbefale Snehvides Spejl som en fin begynderopera i Århus.

L'opera et le krise de tøj

2011-08-17T18:54:00.003+02:00

I morgen skal jeg se opera. Det kalder naturligvis på tøjkrise, for den eneste viden, jeg har om, hvad man har på sådan en sted, er hentet fra film.

Og sådan noget har jeg da ikke i min garderobe? Figuren kan jeg nok heller ikke nå at få.

...På den anden side kan jeg heller ikke benægte, at jeg muligvis forveksler opera med hhv. Oscaruddeling og kongeligt bryllup når det gælder påklædning.

Den unge Ditlivs lidelser

2011-08-16T22:28:00.007+02:00

Et uhyggeligt rart væsen fra Kræftens Bekæmpelse ringede til mig og bad om et bud på Ditliv. Han skulle være en figur, der kunne bruges på Ditliv.dk som en slags afsender/fortæller. Der er masser af ekspertviden til kræftramte på siden, men Ditliv-figuren er ikke eksperten. Han er den gode ven, der tager dig ved hånden og guider dig igennem til de rigtige råd. Han er en han fordi navnet Ditliv lyder som drengenavnet Ditlev. Det var egentlig det, der var at gå ud fra. Og hvordan skaber man så sådan en Ditliv?

Man starter med at skitse i vildskab uden de store tanker (når man er mig, og ikke har skabt en figur på den her måde før, gør man i hvert fald). Man kunne jo være heldig lige at ramme den i første hug.

Det gør man måske i et par dage, mens man tænker "det går ALDRIG" og "jeg er jo talentløs, bare det søde søde menneske fra den gode gode organisation ikke opdager det". Efter endnu et par dage med det, bliver man træt af at høre på sig selv og indser, at man nok bare har grebet opgaven forkert an.

En karakter plejer at understrege og udstråle sine skævheder eller ligefrem fejl – men det kan Ditliv ikke, for han skal fungere som motivator og hjælper, ikke klovn. Samtidig er han ikke for tyk, ikke for tynd. Ikke dum, men heller ikke ekspert. Ikke for ung, ikke for gammel. På mange måder ikke noget særligt rent grafisk. Efter at have tegnet mange uhyggeligt kedelige mænd, blev jeg enig med mig selv om at finde noget i ham, som jeg kunne tegne ud fra; Skal han ramme folk i følelserne, skal han også udstråle følelser.

Helst ikke følelsen af flødefyr, men det kan man også snildt bruge et par forsøg på at opdage.

Siden Ditliv er så god til at motivere og hjælpe, besluttede jeg mig for, at han var en virkelig glad fyr. Sådan en, der altid spreder humør og er afvæbnende med sit positive væsen. Men samtidig skulle han se voksen ud, og for at han ikke skulle blive keeeedelig, ville jeg gerne ned af en lidt old school cartoony vej.

Han kom bare til at virke utroværdig eller direkte uintelligent, når han blev for rund. Ham her er i hvert fald ikke typen, jeg ville tage gode råd fra. Og hans kropssprog rammer bare slet ikke den glæde og motivation, Ditliv skulle udstråle. Jeg tror, jeg tegnede ham inspireret af noget pensioneret fodboldspiller, for de er vel energiske og motiverende? Bare ikke i min streg.

Lidt alder på og nogle kanter virkede godt. Hans høje tindinger viser, at han ikke er helt ung, mens hans sorte hår sladrer om, at han heller ikke er gammel. Det kunne jeg godt lide, at han kom til at havne her.

Men der manglede kanter. Skarpe kanter sammen med alt det bløde gav ham noget troværdighed og en måde at virke "groundet" på, og som typen, der står fast. Men det bløde og runde skulle også med og gøre ham forstående og rar. Det lykkedes ikke ligefrem i første forsøg. Jeg tegnede mænd med kassehoveder i DAGEVIS.

Her blev kropssproget bedre, armene energiske og glade - men resten af ham virkede bare lidt som en arrig lille pivs.

At han blev lidt mere tæt gav lidt mere følelse af alder, troværdighed og stabilitet. Men behøvede han virkelig at ligne en meget maskulin 7-årig?

Den her tegning blev vendepunktet. Den er på ingen måder ikke perfekt, men da den smuttede ud af min kuglepen, vidste jeg, at jeg var på rette vej. For det er da en rar mand, man godt gider tage imod råd fra! Skitserne mellem ham og færdige Ditliv findes desværre ikke mere.

Så vi hopper direkte til den færdige kraftkarl. Han er bred over brystet, har en kraftig hals(agtig) og store hænder, hvilket gør ham maskulin - når han nu er en voksen mand, kom han til at virke utroværdig, hvis man blev en alt for gummiagtig eller spinkel fyr. Så lignede han mere en, man skulle grine af og ikke med.
Hans tøj er en skjorte, hvilket er et tidløst og meget upjattet stykke tøj, ærmerne er smøget op, hvilket virker mere afslappet. Hans bukser og sko går ud i et, for han skal bruges i flere år, og så han er nødt til at være tidløs - sko kan nemt komme til at sige frygteligt meget om alder, årstal og segment.

Han har det største og skæveste smil, glade øjne og lidt stumpede fingre, hvilket afvæbner maskuliniteten. Hans næse er med til at gøre ham alvorlig (store næser ser tit meget fjollede ud icartoony stil), men også mindre maskulin og selvhøjtidelig.

Og han skulle selvfølgelig også kunne fungere i rolige stunder, hvor han ikke var mr Peppymotivatorbombe. God søvn er i øvrigt vigtigt for sundhed og livskvalitet for alle, også kræftpatienter.

Til slut et foto af de skitser fra processen, jeg kunne finde - tæppet er to meter langt. Det er LANGT fra alle, men jeg håber, det illustrerer, hvor meget arbejde der er i at skabe sådan en figur.

(Så hvis dit firma eller du mangler sådan en, så vær sød aldrig at spørge en tegner, om han/hun ikke lige kan bikse en sammen gratis. Der er virkelig meget arbejde med både idé, koncept, skitse og rentegning, og det tager meget mere end "bare et lige en time". Det her er lavet over flere uger.)

(Ikke at Kræftens Bekæmpelse gjorde sådan, de er virkelig nogle meget fair mennesker. Og søde. Og dygtige.)

Mit liv og Ditliv

2011-08-15T22:39:00.004+02:00

Jeg var i Berlin i sidste uge.

Og sådan her så jeg ud i Berlin i fredags, da det gik op for mig, at det var dagen, hvor Kræftens Bekæmpelse lancerede deres nye side ditliv.dk. Og så stod man der i Tysklands Paris og kunne ikke bruge dagen på at følge med i reaktionerne.

For ikke alene er DitLiv et fantastisk initiativ fra en blændende sej organisation - det gemmer også på figuren Ditliv, som jeg har designet! Ham er jeg så stolt af, at jeg pønser lidt på at lave et helt indlæg om hans fødsel, som var hård men også sjov og spændende.

HER er der skrevet en artikel, der får mit ego til at opføre sig som et selvoppusteligt liggeunderlag - den handler nemlig om mig. Ja ok, og om hvorfor, Kræftens Bekæmpelse har valgt en figur som Ditliv til at hjælpe deres projekt på vej.

Om selve projektet Ditliv skriver Kræftens Bekæmpelse:
Ditliv er til dig, der har kræft og gerne vil have svar på spørgsmålet: "Hvad kan jeg selv gøre?"
Ditliv giver dig viden, gode råd og enkle redskaber inden for fire områder: Mad, bevægelse, søvn og tanker.
Ditliv handler om at styrke din handlekraft. Du kan sætte en positiv spiral i gang alene ved at lave små ændringer på ét af de fire områder.

Mere om både figur og hvordan han passer til projektets funktioner senere. Hvis du selv har eller kender nogen med kræft, så overvej at kigge forbi Ditliv.dk - det er brugtbart.

På vej hjem

2011-08-13T17:27:00.001+02:00

Har I passet godt på Danmark og internettet? Jeg har været i Berlin.

Lidt af det løse

2011-08-09T21:48:00.003+02:00

Ovre på facebook er der ind i mellem konkurrencere. Denne her var, at man skulle skrive, hvad der ville ske, hvis man hang ud med mig en dag. Og så trak jeg lod blandt de nogen-og-halvtreds bud og tegnede vinderne. Det gik liiiidt langsom med at få dem tegnet (det med at tegne nye mennesker efter billeder - phy (og så at tage sig sammen til det - dobbelt phy)).

Nadia tegning: Vi sidder på en bar og du ævler løs om alt muligt indtil du indser hende den søde som står ved siden af dig er helt døv - hvad gør stine nu?

Stines tegning (den anden Stine): Vi er 'par' i Hammerslag på DR1 og gætter virkelig overhovedet ikke rigtigt.

Julies tegning: Hvis jeg skulle tegnes med dig så ville scenariet være: Dig og mig i en lille jolle ude på vandet. Jeg er oprindelig fra Thyborøn og kan have lidt hjemve efter sejlture herinde i Århus C. Så skulle vi have fiskestænger og sidde i hver vores ende af båden med en lille gummiand spændt efter:) Mågerne flyver i horisonten og og et fyrtårn kan skimtes:) Det ville bare være den fineste stribe:)

I min ferie spiste jeg kage

2011-08-09T15:07:00.002+02:00

MEGET kage. GOD kage. I godt selskab oven i købet.

Jeg blev nemlig inviteret hjem til Sif for at smage på ny magi til hendes næste bog med fabelagtige kageopskrifter.

OBS!!! Tryk IKKE på Sif-link, hvis du er på kur eller sukkerafvænning.

I min ferie var jeg så glad

2011-08-09T14:30:00.002+02:00

...så glad så glad for jeres fabelstiner. Jamen jeg er det også stadig.

Og det er ikke helt slut endnu.

Anne-Marie besluttede sig nemlig for at sende den her fiiiine KentaurStine. Åh så fin.

Og Ole ville gerne vise, at han ikke kun tænker på mig som fugl eller får - og det er da lykkes ham meget godt, må man sige. Fiiiiin!

I min ferie var jeg til Stella Polaris

2011-08-09T14:12:00.001+02:00

På en lidt alternativ måde.

De sidste fabelstiner avec lø sørprises

2011-08-05T23:45:00.005+02:00

Jeg kan ikke heeelt huske, hvorfor de første fabelstiner her på bloggen blev kaldt alternative, for det er egentlig ikke fordi, jeg har fået en eneste, der var "ok, oplaaagt, kedelig" i sit valg af motiv. Med så meget fantasi ude i det lille land, kan man godt blive lidt mere tryg ved det hele. Aaaah dejlig fantasi. Her er de sidste fabelstiner.

Marie er med helt uden at vide det (det er vel også en slags surprise). Jeg mukkede over at være blevet Nestor i en TinTin-test, og altid kloge og sjove Marie forsøgte at opmuntre mig på Twitter.

Stine overraskede mig ved at sende en dinostine ind EFTER konkurrencen var slut. Såååå hyggeligt. Jeg bliver ALTID glad for jeres tegninger, og hvis jeg ikke poster dem her, ryger de op i facebookgruppen (medmindre jeg får forbud mod det).

Rikke synes, at en sommerfugl passede lige til mig - sweet. Overraskelsen må være, at den har shorts på. Se DET er noget nyt for den små Stine.

Ole har sørpriset ved at sende TO tegninger ind. Begge af fugle. Den her skulle sætte sang i mit hjerte (aaaaw).

Jeg er i øvrigt ret sikker på, at Ole for to år siden tegnede mig som et får, så måske er jeg steget i hans opfattelse???

Louise kastede sig over et gensyn med Snuden, men løb tør for tålmodighed efter at have tegnet hovedet - og hvem havde lige regnet med at se Snuden igen?

Lea har tegnet mig som en bæver. Med noget, der ligner en narkotisk cigaret. Puff the magic Beaver? Symbolikken er chokerende :D

Kristine har tegnet mig som en sovende engel - og det havde jeg i hvert fald heller ikke set komme!

Det kan også overraske, hvor meget sommer, der faktisk kan være i en sommerfugl! Men måske er det bare Idas "thing"?

Den sidste grande surprise er, at Carsten faktisk blev færdig med en tegning! Neeeej, nu driller jeg. Det er bare fordi, han er filosof og ind i mellem lover han tegninger, gnidrer med dem et halvt år og lader derefter som om, det aldrig er sket.

Der kommer altid en Stine og en havfrue til

2011-08-04T12:04:00.003+02:00

Den fantastiske Nadia nøjedes da ikke med at sende een tegning ind til konkurrencen, næ, hun biksede lige en hel stribe sammen, mens hun tegnede sin livshistorie på få dage. Stakkels hendes håndled. Eller hedder det poteled på gravhunde? (Nadia tegner sig selv som en gravhund, det bør man måske vide, inden man bliver forvirret af min tur i laboratoriet med en farmaceutstuderende kæmpegravhund).

Hi hi hiiiiiii, jeg elsker den stribe, TAK Nadia!!! Hvis du stadig ikke følger med i Nadias tegnede blog, så er det kun dig selv, du snyder. Du kan stadig følge med i hendes dyyyybt charmerende livshistorie, kapitel 1 HER!

Uden rigtige ord

2011-08-03T14:33:00.002+02:00

Enten glemmer grillaftener os, eller også glemmer vi grillaftener. Jeg grillede én gang sidste år, Anne slet ikke. Så i går aftalte vi, at i aften skal det være!

Men efter at have læst Annes beretning om en morgen med elektroder og scanninger og læger og diagnoser og medicin og behandling, så virker valget af den rette pølse uendeligt triviel.

FabelStinen fra havet

2011-08-03T14:11:00.004+02:00

Der er mange, der har ladet sig inspirere af min feminine mystik og ynde, og har tegnet mig som en havfrue. Hvad? Hvad mener du med, at det handler mere om, at de er kolde og fiskede? Det vælger jeg at ignorere! Her er yndighederne:

Sofie var den første, der sendte ind til konkurrencen og fjernede min paniksvedige angst for, at INGEN ville lege med. Og altså... fabeldyr OG Beverlyreferencer? Du gør mig rørt, Sofie. Det er fanme kunst!

Mettes tegning "StineStregen havfrue der møder Puff "den magiske drage" får mig til at tænke lidt på Lucy in the Sky with Diamonds. Er det hele en sammensværgelse om stoffer? I så fald er det en pæn en.

Hvis du kan lide mad, kan du også lide dronningen af savlvækkende madbloggeri; Klidmoster. Og det er da HELT fair, at hun både kan lave mad, der får smagsløs til at fare til himmels, OG tegne og farve så fint. HELT fair. Hmpf.

Liv har virkelig fanget den! "Det oplagte fabeldyr: havfruen! Mystisk, egenrådig og lokker alle mænd i fordærv! Lyder det ikke godt?" Jo det gør sgu så, Liv! (Og en ud af tre er vel også en slags bingo...)

Man forstår måske godt, hvorfor bloggeren Superheltemor har valgt at kalde sin 9-årige for Krea-Girl. Jeg mener, ud over at det er pænt - hvor mange fine fine fabelstiner kan man så ikke spotte på den her tegning? Sa-weet!

Eva er et af her beskedne mennesker, der påstår, at hun overhovedet ikke kan finde ud af at tegne. Du tager helt fejl Eva, alle kan da se, at det her er en ged. Ikke sjovt? Nej? Det var bare pjat, Eva. Den er virkelig virkelig fin.

Og til alle husarerene: Nu har der været TO tegninger med babser. Happy?

Ku bruges til StineTeater?

2011-08-02T11:57:00.004+02:00

Jens ovre fra Twitter talte virkelig til min fantasi og min legelyst med den her fine Stine:

"Havstine a.k.a. Stine Havfrøken (oprindeligt ‘Stinesilden’, men navn droppet fordi a) det lød lurvet b) det ville afføre diskussioner om Stinesildestimer og kvoter og fiskerikontrol - og desuden er én Stine ikke nok til at stime…muligvis også vice versa).

Under mulig fabulering: Havstine-scenografi (en færge, en sten, noget plask); en Stinhjørning!"

Alternative Fabelstiner

2011-08-02T11:40:00.004+02:00

Fabeldyr kan fortolkes meget klassisk - og meget alternativt. Her er nogle Fabelstiner jeg i hvert fald ikke havde set komme, og overraskelser er jo altid labre!

I virkeligheden burde jeg måske have diskvalificeret Kaja for hendes "Vildmands/woogie-Stine; ekstra saftig" for sådan ser jeg faktisk ud det meste af tiden, og det er jo ikke ligefrem et fabeldyr. Hvad? Hår på benene er da befriende...

Stine har tegnet "den lille Stine som fabeldyret supershopperen (der er da lidt dyrisk over at være så veludrustet fra naturens hånd til at shoppe."

Frk Fantastisk (der i øvrigt er en bloggerkendis ovre fra Superheltemor) har tegnet den her fabelagtige Kineserpige. Hvis jeg var så god til at tegne, da jeg var seks år, så... ej, nu skal vi ikke sidde her og tænke på, hvad vi KUNNE have drevet den til.

Christina har måske ret, når hun skriver: "En nøgen Stine-streg må være et fabel dyr! Du påstår jo at det aldrig sker eller findes!"

Anna står bag endnu en realistisk FabelStine "Jeg har tegnet dig som en papvin, for da jeg var på Roskilde og så dig til tegneseriebeats, kom jeg over og hilste på dig. Du skålede med mig i i noget( for mit vedkommende) klistret sød papvin. Derfor for du en Liepfraumilch-Stine." Jeg er gennemskuet som papvin. Dammit.

De to vindere

2011-08-02T11:27:00.006+02:00

Den store tilfældighedsgud (http://www.random.org/) har talt, jeg trak lod og det kom der to vindere ud af: Malan og Maja. Vil I ikke sende mig en mail med jeres adresser, og hvilken af fabelstinerne I helst vil have? Hvis det er den samme, trækker jeg bare lod igen.

Malan står bag Mumistine, der totaltsmeltede mit hjerte. Suk, hvem der bare var Mumi! (Men hey, siger du, jeg er tyk?)

http://www.random.org/ har åbenbart en ting med M, for den anden, der har vundet er Maja, som står bag de her øreringe, som får mig til at spasse ud i glædesdans.

Til jer, der ikke vandt: Tusind tak, fordi I ville lege med. Jeres bidrag er fantastiske, både streger og opfindsomhed har blæst mig helt omkuld. Jeg viser de andre bidrag drypvist her på siden, for de fortjener lidt plads i stedet for at blive vist i én stor bunke. Igen - TAK! I er de bedste!

Feriemodus

2011-08-02T10:59:00.001+02:00

Jeg har sommerferie for første gang i to år. Indtil videre er jeg ikke specielt god til det.

En præmiere mere! Bam!

2011-07-27T17:48:00.001+02:00

Om den er køn eller speciel kan vi altid snakke om, men endnu en præmie i fabelstinekonkurrencen er det i hvert fald.
Lad være med at se sådan på mig, det er jer selv, der har inspireret mig med FABELAGTIGE fabelstiner. Jeg er dog kun et menneske. Altså i virkeligheden.

Tungt

2011-07-26T22:42:00.001+02:00

Noget om vejret

2011-07-22T18:51:00.001+02:00

Det kan vi vel altid tale lidt om, når vi ikke kan rumme de døde i Norge, hjertesmerte og al verdens fortræd.

Talfest med TAL

2011-07-20T21:25:00.001+02:00

Den er god nok, her er tal!

Fabelagtig fødselsdagskonkurrence

2011-07-20T19:05:00.008+02:00

Måske, hvis du ofte svinger forbi, du har opdaget, at jeg har en vis svaghed for dyr og fabeldyr og eventyr og dyr og fabeldyr i eventyr? Derfor kan jeg heller ikke dy mig for at udskrive en lille konkurrence i den genre.

Sidst den bette blog fejrede fødselsdag (længe siden - vi GLEMTE to-års-dagen her i tågeland), tegnede I jeres StineStreger, og det gjorde mig så lykkelig at se jeres streger/broderier/køleskabsmagneter, at jeg MÅ lave en slags opdateret version af det nu.

Konkurrencen:
Send din version af et StineStregen-fabeldyr til mig på stinestregen @ gmail.com (uden mellemrum) inden 1. august. Det må være tegnet, klippet, malet, strikket - hvad du nu føler for. Jeg skal bare bruge et billede til at putte på bloggen.

IØVRIGT:
Jeg trækker lod mellem de indsendte, så deltag selvom du ikke er mr Disney med en blyant :)

Præmie:
Fabeldyret her på siden. Altså originaltegningen - med årstal og en bette underskrift på, hvis det har interesse. Tegningen er A4, tegnet på noget lidt tyndt papir med en tusch, jeg fandt engang.

Fabelstiner:
Tidligere har jeg tegnet mig som ikke-menneskevæsen 20 gange! Nemlig som Jabba, Nonne, Djævel, Pjuskedyr, mand, Black Cat, Cowboy, Fedtmuleish, Andrea, Ugle, Mandarin, Elefantdame, Ulveagtig, Ræv, Æsel, Svine, Ræv igen, Panda, Elver og Kentaur.

Fræk fræk fejring

2011-07-20T18:27:00.002+02:00

Jeg har før sagt, at jeg ALDRIG ville tegne en mand i hofteholdere.

Men well, her er alligevel et saftigt stykke mandebøf iført hofteholdere.

Og her er de 10 mest populære søgeord i StineStregens historie. Oh yes, nummer 10 er IKKE noget, jeg finder på. Nu håber jeg, at alle 402 (eller den ene MEGET ivrige googler) bliver glad.

StineStregen 3 år - en fest i tal

2011-07-20T14:42:00.014+02:00

Det er ikke engang løgn! I dag er det 3 år siden, jeg første gang postede en bette StineStreg. Det fejrer jeg i aften ved at putte nogle forskellige indlæg op med fantastiske fakta fra de 3 år krydret med nye tegninger. Det bliver en FEST!

Man ku selvfølgelig bare rulle hen forbi og se det første indlæg, men er man lidt lad i scrollfingeren, er her den FØRSTE tegning, der kom på StineStregen. Den handlede om, at jeg som barn drømte om at blive kentaur, når jeg blev stor. Det gør jeg på en måde stadig lidt.

Det ligner et blåt hulepindsvin på lur, men som grafen fra StatCounter også selv siger, så er det altså de daglige unikke besøgende på den lille blog gennem 3 år.

Nogen mennesker ved bare ikke, hvornår de skal sige stop!

2011-07-18T20:25:00.005+02:00

Ældgamle menneske med trofaste blogvaner kan måske huske, at jeg for nogle år siden tog 8. semester på journalisthøjskolen sammen med fotojournalisterne.

Det startede skidt, men ved hjælp af diverse mystiske opgaver endte det hele egentlig temmelig godt. Jeg blev aldrig teknisk dygtig, men lidt ligesom med at tegne, kan jeg ikke lade være med at gøre det alligevel. Men de har manglet et formål, alle de små grumsede snapshots. Ligesom mine tegninger gjorde engang. Så nu har jeg da startet en fotoblog - med koncept og hele moletjavsen. Du er skisme ellers velkommen ovre på VERDEN VILLE VÆRE GRUM
(og nej til de bekymrede, det kommer ikke til at tage tid fra StineStregen - billederne har jeg taget hele tiden, de har bare ikke boet et sted før).

Stine-is?

2011-07-17T18:05:00.001+02:00

Om held og regn og tømmermænd

2011-07-17T12:10:00.002+02:00

Man vågner fordi, verdens bedste veninde pusler rundt.

Og man savner en anden så massivt, at man ikke engang ku skære i det. Og man giver sig til at se billeder fra i går. Og man ser verdens bedste veninde, som er syg på kryds og tværs, danse jitterbug i sin stue. Og man ser sig selv og samme veninde i bezzerwissersejrsrus med rav og hat. Man ser verdens sødeste ven dele gavmildt ud af sin fantastiske latter. Og regnen trommer og trommer, og selvom savnet trommer lige så hårdt, indser man, at man alligevel må være et af verdens heldigste mennesker.

Alene hjemme

2011-07-15T16:07:00.000+02:00