tirsdag den 30. september 2014

Historiediskrimination





















tirsdag den 23. september 2014

Skiftedag





Jeg har aldrig haft en læge, der var rigtig for mig. Det er gået fra Damen, der smed mig grædende ud fordi alt det hyleri spildte hendes tid, til den nuværende, der er sød, men som vifter mig af - især ved det magisk ord "stress" - og hverken spørger eller lytter.

(Jeg har ikke skiftet endnu, så andre anbefalinger af læger i Århus, der godt duer til meget følsomme mennesker, som er bange for alt med læge/medicin/sygdom/kirurgi/nåle vil jeg også gerne høre)

mandag den 22. september 2014

Rodblind



Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg er misundelig på dem, der rent faktisk opdager, når de er omsluttede af rod, eller om jeg er tilfreds med at være totalt blind over for det...

fredag den 19. september 2014

Tegneseriefestival for begyndere

Forhåbentlig er det snart sådan, at der er mindst én årlig tegneseriefestival i Danmark. Men hvad gør man egentlig til sådan en? Det er jeg blevet spurgt om. Og mens jeg ikke ligefrem er nogen veteran på området, så er jeg dog usædvanligt glad for at give mit syn på tingene... 
(Kig væk, hvis du er veteran - eller lav din egen guide. Jeg gider godt linke til den.)

Der er et program med tider for paneler og for signering af forskellige tegneserieskabere. Det giver god mening at medbringe eller købe et værk af tegneren på festivalen, så du kan få ikke bare en signatur men også en lille doodle i den. Awesomehedsværdi på tegneserie fordoblet!




Nogle af os har endnu til gode at udgive noget på papir, så vi tegner bare en doodle på fx blankt papir, og vi signerer den også gerne. Man kan også have en blok med, eller samle tegninger fra flere tegnere i en lille bog, eller en t-shirt eller bare sit yndlingspapir.




Hvis du vil have/må få (det varierer vist) indflydelse på din doodle, er det god stil at have en idé, der viser, at du kender tegneren. Dårlig stil at forlange et voldsomt værk, perfekt rentegning eller en tegning af dig selv – vi er der for at gøre glad, men også for at promovere os selv og vores personlige projekter. Det andet kan man hyre folk med god tid til.

Hvis man nu vil være ræddi sød, kunne man dukke op, når signere-tiden åbner. Intet er værre end at sidde der alene og forladt i en time (sidst, det skete, blev jeg interviewet til tv-avisen imens. ”Går det godt?” ”Æhm…”). Generte bør i øvrigt huske, at vi sidder der, fordi vi gerne vil tegne til jer. Så det er ikke flovt overhovedet at bede om en tegning ved signerebordet – indesluttet sær tegner er ikke det samme som modvillig tegner.


I øvrigt: Tegneseriefestivaler er mærkelige, når man ikke har været på dem før. Fulde af navne, man ikke kender på et program, der ikke giver mening, hvis man ikke følger tegneserier. Jeg tror, det giver mening at forberede sig lidt hjemmefra: Tving en ven til at følges. Beslut i ro og mag for et programpunkt, der kunne blive spændende, også selvom I ikke er inde i det. Overvej, om du ikke skulle udfordre dig selv og købe en tegneserie, du kan få signeret på festivalen. Nummer9 har gode anmeldelser at gå efter - ellers, så spørg mig på facebook, eller tjek #torsdagstegneserie på facebook, twitter eller instagram.


Næste festival er Art Bubble i Horsens 27. og 28. september. Jeg har tænkt mig at være der, og jeg gider helt vildt godt tegne dig en doodle! Program for debat og signeringer HER.

onsdag den 17. september 2014

Tegnet i afmagt

Se nu, hvad du gjort, Medarbejdersignatur - du fik mig til at tegne grimt! 






Normalt bruger jeg ikke hverken religion eller had, men jeg håber inderligt, der er reserveret en ussel plads i helvede til alle involverede i at udvikle medarbejdersignatur, og at det ret præcist modsvarer mængden af skattekroner de har brugt på at gøre det endnu mere besværlig at have egen virksomhed i Danmark.

tirsdag den 16. september 2014

Wax on, wax off








mandag den 15. september 2014

Sovedrage




Selvom jeg aldrig har været flink i søvne, er det stadig en overraskelse, at jeg har udviklet mig til en rasende pudetyv.

søndag den 14. september 2014

Titel mig her





Hele min barndom og ungdom kunne jeg ikke finde på én ting, jeg gerne ville være. Da jeg blev ældre viste det sig, at jeg heller ikke er god til at kun være én ting, og det løste sig, da jeg blev freelancer, og kunne være alle mulige ting på samme tid. 

Tilbage er kun det evige spørgsmål om, "hvilken æske kan vi putte dig i?" I interviews er jeg tit illustrator. På wikipedia er jeg tegneserietegner. Jeg arbejder også som manuskriptforfatter og stribetegner, er medlem af Danske Bladtegnere og Danske TegneserieskabereAfhængig af, hvilket tidspunkt i mit liv folk mødte mig, tænker de stadig på mig som journalist eller tekstforfatter eller konceptudvikler. Jeg prøver ind i mellem at slippe afsted med bare at sige "kreativ", og rødmer så, når nogen kalder mig kunstner eller forfatter. 

Så altså, det er vel noget med fortællinger, men jeg har sjældent hørt om møder, hvor nogen siger "her mangler vi altså lige en med noget med fortællinger - der er plads i budgettet!"

onsdag den 10. september 2014

OBS: Oplysning til Borgerne om Stine

I dag viger hyggen for en praktisk snak.


Så jeg får en del af de her forespørgsler, og de er så søde, og jeg siger altid nej. Desværre, for tanken er så fin.

Men det ville simpelthen blive for dyrt for mig - for det tager enten tid fra mit lønnede arbejde eller mit ulønnede arbejde. Som I kan se, når StineStregen er øde uger ad gangen, er der ikke altid tid til mit ulønnede arbejde, som tingene er - og så der er kun det lønnede at tage af.
De her "forespørgsler" får jeg også nogle stykker af - men chokerende ofte bliver mine tegninger bare rapset og brugt de særeseste steder. De lå jo og flød på Google, ikke sandt? (...hvis du stadig tror, den slags er ok, så skynd dig at google ophavsret)

StineStregen er et samlet værk, tegningerne er dele af historien om mig - og mine oplevelser skal ikke dukke op i andres nyhedsbreve eller annoncer eller bøger eller noget som helst. Når de gør, ser det ud som om, jeg personligt har deltaget i eller godkendt deres produkt, og det gør mig gnaven.

I øvrigt har jeg et princip om ikke at arbejde gratis for at andre skal tjene penge.
Ih, nu lyder jeg som en, der aldrig gider. Men det gør jeg, og lidt for tit. Jeg har sagt ja til alt for meget i begge kategorier for oven, og slamsibam ligger jeg der og spræller med stress igen. Derfor bliver mine principper stejlere og stejlere.


OBS 2 - der ER også venlighed

  • Hvis din blog/instagram/facebook er privat og ukommerciel, er det alrighty at låne en tegning i et indlæg, især hvis du lige nævner, hvor du har den fra.
  • Og og og, jeg er også sød, når det handler om velgørenhed. Fx Ventilen har fået lov til at bruge mine tegninger i deres arbejde.


tirsdag den 9. september 2014

...så hvis jeg stadig gider om tyve år?



mandag den 8. september 2014

Sæson for må godt




Min yndlingsårstid er, når det skifter. Hver gang det skifter. Når sommer bliver til efterår er det må-godt sæson. Må godt blive pakket ind i uld. Må godt dyrke hyggemelankoli. Må godt nøjes med at høre gammel musik. Må godt vælge bøger over fester. Må godt blive inde i sit tæppefort med Roy Orbison, men må også gå tur i sneglefart med Gerry and the Pacemakers.

søndag den 7. september 2014

Bat-arm, vat-arm







Spørgsmålet er, hvad der er værst: At være lige så dårlig til rundbold, som man var i femte - eller at få ondt ALLE steder dagen efter sin mussede lille indsats? Juryen er stadig ude, muligvis på invalidepension.

(Det var Dansk Tegneserieråd, der stod bag dagen med bat, bold og tegneseriequiz, billeder HER.)