Katastrofalt - vi styrer jo ting med bekymring

Jeg har bekymret mig så meget om, at ingen vil dukke op til tegneseriebeats i morgen, at jeg fuldstændigt har glemt at bekymre mig om at falde igennem.

Skynd jer, jeg trænger!

Kære iværksættere.
Jeg har ikke ligefrem opløftende reslutater med at sælge opfindelsessidéer gennem siden her (hvor er forlystelsesfitnesscenteret og alkolåsen til ivrige danseben måske?), men altså den her er nem: Tømmermændscafé! Med bacon, sofaer, tv-serier og omsorg! Ååååååuuuh jæer!

'

(Idéen er gratis og SÅ hyggelig, at den er i sepia!)

Distræt på et helt nyt niveau

Jeg får overblik og noterer mig tilfreds, at kundemøde i morgen betyder, at jeg får tid til research fredag. Indtil nogen siger, det er torsdag. I morgen er FREDAG! Men hvad blev der så af onsdag???

Min kamp #3

For første gang i laaang tid kommer Århus Festuge til at handle om andet end tislugt og larm for mig. Hvorfor, spørger du måske. Fordi jeg skal dele måtterfågging tegneprygl ud til Tegneseriebeats tirsdag aften kl 21 på Bispetorv (svarede hun med en arrogant snerren og spidsede sine blyanter til knivskarpe våben). Pls kom og gør det til en faaaab aften.

Hvis du trænger til at se programmet for "Rebeltown", hvor fejden går ned, er den her. Fantastisk fotoreportage fra Tegneseriebeats på Roskildefestival her. Jeg skal dyste mod de samme gode gutter, som jeg lammetævede i november - billeder her.

It's the tii-iiime of the season

Jeg elsker den her årstid!

Endelig kan man hive de kulørte tørklæder frem, trække i uldtøjet, ting med hætter og folk stopper med at undre sig over, at man har sorte strømpebukser på hver dag.

Det dårligste ved den her årstid er helt klart, at den mest findes i mit hoved.

Gratis overtro! TA 3 FOR 0,-

Er du bare ikke sær nok - eller mangler du overtro, neuroser eller bare det der lille touch af OCD til at peppe hverdagen op? Så er det din heldige dag, for jeg er ikke bleg for at dele ud.

1) Vi kan spå med musik. Jo jo, den er god nok. Hvis vi er i en butik, og de spiller det musik, vi hader, kan vi lige så godt gå igen. Det er et dårligt tegn, du vil ligne en indbundet skinke, uanset hvad du prøver på. Omvendt betyder god musik, at vi bare skal blive ved med at lede - i denne butik er en skat! På samme måde kan musik i iPod fortælle os, om det, vi er på vej til, bliver godt/skidt/sjovt/kedeligt.

2) Hjerter gælder! Uanset hvor vi finder dem - om det så er i strandsten eller kaffeskum. Dette betyder naturligivs held i kærlighed.

3) 11:11 og 22:22 og lidt 00:00 er magisk klokkeslet. Ork jo. Det betyder, at hvis folk ringer/skriver/siger noget/mailer til os på netop disse tidspunkter, har det en helt særlig betydning. Det er slet ikke usansynligt, at det er forbundet med held.

Held og lykke med at drive alle dine kære til vanvid med dine splinternye neuroser! Og føl jer endelig fri til at dele flere i kommentarfeltet - hvis man allerede har de her 3, må det være et skuffende indlæg.

Operaen, overtænkt

Mand, jeg er elendig til at bare sidde og opleve. Det lykkedes dog i glimt, og jeg kan snildt anbefale Snehvides Spejl som en fin begynderopera i Århus.

L'opera et le krise de tøj

I morgen skal jeg se opera. Det kalder naturligvis på tøjkrise, for den eneste viden, jeg har om, hvad man har på sådan en sted, er hentet fra film.

Og sådan noget har jeg da ikke i min garderobe? Figuren kan jeg nok heller ikke nå at få.

...På den anden side kan jeg heller ikke benægte, at jeg muligvis forveksler opera med hhv. Oscaruddeling og kongeligt bryllup når det gælder påklædning.

Den unge Ditlivs lidelser

Et uhyggeligt rart væsen fra Kræftens Bekæmpelse ringede til mig og bad om et bud på Ditliv. Han skulle være en figur, der kunne bruges på Ditliv.dk som en slags afsender/fortæller. Der er masser af ekspertviden til kræftramte på siden, men Ditliv-figuren er ikke eksperten. Han er den gode ven, der tager dig ved hånden og guider dig igennem til de rigtige råd. Han er en han fordi navnet Ditliv lyder som drengenavnet Ditlev. Det var egentlig det, der var at gå ud fra. Og hvordan skaber man så sådan en Ditliv?

Man starter med at skitse i vildskab uden de store tanker (når man er mig, og ikke har skabt en figur på den her måde før, gør man i hvert fald). Man kunne jo være heldig lige at ramme den i første hug.

Det gør man måske i et par dage, mens man tænker "det går ALDRIG" og "jeg er jo talentløs, bare det søde søde menneske fra den gode gode organisation ikke opdager det". Efter endnu et par dage med det, bliver man træt af at høre på sig selv og indser, at man nok bare har grebet opgaven forkert an.

En karakter plejer at understrege og udstråle sine skævheder eller ligefrem fejl – men det kan Ditliv ikke, for han skal fungere som motivator og hjælper, ikke klovn. Samtidig er han ikke for tyk, ikke for tynd. Ikke dum, men heller ikke ekspert. Ikke for ung, ikke for gammel. På mange måder ikke noget særligt rent grafisk. Efter at have tegnet mange uhyggeligt kedelige mænd, blev jeg enig med mig selv om at finde noget i ham, som jeg kunne tegne ud fra; Skal han ramme folk i følelserne, skal han også udstråle følelser.

Helst ikke følelsen af flødefyr, men det kan man også snildt bruge et par forsøg på at opdage.

Siden Ditliv er så god til at motivere og hjælpe, besluttede jeg mig for, at han var en virkelig glad fyr. Sådan en, der altid spreder humør og er afvæbnende med sit positive væsen. Men samtidig skulle han se voksen ud, og for at han ikke skulle blive keeeedelig, ville jeg gerne ned af en lidt old school cartoony vej.

Han kom bare til at virke utroværdig eller direkte uintelligent, når han blev for rund. Ham her er i hvert fald ikke typen, jeg ville tage gode råd fra. Og hans kropssprog rammer bare slet ikke den glæde og motivation, Ditliv skulle udstråle. Jeg tror, jeg tegnede ham inspireret af noget pensioneret fodboldspiller, for de er vel energiske og motiverende? Bare ikke i min streg.

Lidt alder på og nogle kanter virkede godt. Hans høje tindinger viser, at han ikke er helt ung, mens hans sorte hår sladrer om, at han heller ikke er gammel. Det kunne jeg godt lide, at han kom til at havne her.

Men der manglede kanter. Skarpe kanter sammen med alt det bløde gav ham noget troværdighed og en måde at virke "groundet" på, og som typen, der står fast. Men det bløde og runde skulle også med og gøre ham forstående og rar. Det lykkedes ikke ligefrem i første forsøg. Jeg tegnede mænd med kassehoveder i DAGEVIS.

Her blev kropssproget bedre, armene energiske og glade - men resten af ham virkede bare lidt som en arrig lille pivs.

At han blev lidt mere tæt gav lidt mere følelse af alder, troværdighed og stabilitet. Men behøvede han virkelig at ligne en meget maskulin 7-årig?

Den her tegning blev vendepunktet. Den er på ingen måder ikke perfekt, men da den smuttede ud af min kuglepen, vidste jeg, at jeg var på rette vej. For det er da en rar mand, man godt gider tage imod råd fra! Skitserne mellem ham og færdige Ditliv findes desværre ikke mere.

Så vi hopper direkte til den færdige kraftkarl. Han er bred over brystet, har en kraftig hals(agtig) og store hænder, hvilket gør ham maskulin - når han nu er en voksen mand, kom han til at virke utroværdig, hvis man blev en alt for gummiagtig eller spinkel fyr. Så lignede han mere en, man skulle grine af og ikke med.
Hans tøj er en skjorte, hvilket er et tidløst og meget upjattet stykke tøj, ærmerne er smøget op, hvilket virker mere afslappet. Hans bukser og sko går ud i et, for han skal bruges i flere år, og så han er nødt til at være tidløs - sko kan nemt komme til at sige frygteligt meget om alder, årstal og segment.

Han har det største og skæveste smil, glade øjne og lidt stumpede fingre, hvilket afvæbner maskuliniteten. Hans næse er med til at gøre ham alvorlig (store næser ser tit meget fjollede ud icartoony stil), men også mindre maskulin og selvhøjtidelig.

Og han skulle selvfølgelig også kunne fungere i rolige stunder, hvor han ikke var mr Peppymotivatorbombe. God søvn er i øvrigt vigtigt for sundhed og livskvalitet for alle, også kræftpatienter.

Til slut et foto af de skitser fra processen, jeg kunne finde - tæppet er to meter langt. Det er LANGT fra alle, men jeg håber, det illustrerer, hvor meget arbejde der er i at skabe sådan en figur.

(Så hvis dit firma eller du mangler sådan en, så vær sød aldrig at spørge en tegner, om han/hun ikke lige kan bikse en sammen gratis. Der er virkelig meget arbejde med både idé, koncept, skitse og rentegning, og det tager meget mere end "bare et lige en time". Det her er lavet over flere uger.)

(Ikke at Kræftens Bekæmpelse gjorde sådan, de er virkelig nogle meget fair mennesker. Og søde. Og dygtige.)

Mit liv og Ditliv

Jeg var i Berlin i sidste uge.




Og sådan her så jeg ud i Berlin i fredags, da det gik op for mig, at det var dagen, hvor Kræftens Bekæmpelse lancerede deres nye side ditliv.dk. Og så stod man der i Tysklands Paris og kunne ikke bruge dagen på at følge med i reaktionerne.

For ikke alene er DitLiv et fantastisk initiativ fra en blændende sej organisation - det gemmer også på figuren Ditliv, som jeg har designet! Ham er jeg så stolt af, at jeg pønser lidt på at lave et helt indlæg om hans fødsel, som var hård men også sjov og spændende.

HER er der skrevet en artikel, der får mit ego til at opføre sig som et selvoppusteligt liggeunderlag - den handler nemlig om mig. Ja ok, og om hvorfor, Kræftens Bekæmpelse har valgt en figur som Ditliv til at hjælpe deres projekt på vej.

Om selve projektet Ditliv skriver Kræftens Bekæmpelse:
Ditliv er til dig, der har kræft og gerne vil have svar på spørgsmålet: "Hvad kan jeg selv gøre?"
Ditliv giver dig viden, gode råd og enkle redskaber inden for fire områder: Mad, bevægelse, søvn og tanker.
Ditliv handler om at styrke din handlekraft. Du kan sætte en positiv spiral i gang alene ved at lave små ændringer på ét af de fire områder.

Mere om både figur og hvordan han passer til projektets funktioner senere. Hvis du selv har eller kender nogen med kræft, så overvej at kigge forbi Ditliv.dk - det er brugtbart.

På vej hjem

Har I passet godt på Danmark og internettet? Jeg har været i Berlin.

Lidt af det løse

Ovre på facebook er der ind i mellem konkurrencere. Denne her var, at man skulle skrive, hvad der ville ske, hvis man hang ud med mig en dag. Og så trak jeg lod blandt de nogen-og-halvtreds bud og tegnede vinderne. Det gik liiiidt langsom med at få dem tegnet (det med at tegne nye mennesker efter billeder - phy (og så at tage sig sammen til det - dobbelt phy)).

Nadia tegning: Vi sidder på en bar og du ævler løs om alt muligt indtil du indser hende den søde som står ved siden af dig er helt døv - hvad gør stine nu?

Stines tegning (den anden Stine): Vi er 'par' i Hammerslag på DR1 og gætter virkelig overhovedet ikke rigtigt.

Julies tegning: Hvis jeg skulle tegnes med dig så ville scenariet være: Dig og mig i en lille jolle ude på vandet. Jeg er oprindelig fra Thyborøn og kan have lidt hjemve efter sejlture herinde i Århus C. Så skulle vi have fiskestænger og sidde i hver vores ende af båden med en lille gummiand spændt efter:) Mågerne flyver i horisonten og og et fyrtårn kan skimtes:) Det ville bare være den fineste stribe:)

I min ferie spiste jeg kage

MEGET kage. GOD kage. I godt selskab oven i købet.

Jeg blev nemlig inviteret hjem til Sif for at smage på ny magi til hendes næste bog med fabelagtige kageopskrifter.

OBS!!! Tryk IKKE på Sif-link, hvis du er på kur eller sukkerafvænning.

I min ferie var jeg så glad

...så glad så glad for jeres fabelstiner. Jamen jeg er det også stadig.

Og det er ikke helt slut endnu.

Anne-Marie besluttede sig nemlig for at sende den her fiiiine KentaurStine. Åh så fin.

Og Ole ville gerne vise, at han ikke kun tænker på mig som fugl eller får - og det er da lykkes ham meget godt, må man sige. Fiiiiin!

I min ferie var jeg til Stella Polaris

På en lidt alternativ måde.

De sidste fabelstiner avec lø sørprises

Jeg kan ikke heeelt huske, hvorfor de første fabelstiner her på bloggen blev kaldt alternative, for det er egentlig ikke fordi, jeg har fået en eneste, der var "ok, oplaaagt, kedelig" i sit valg af motiv. Med så meget fantasi ude i det lille land, kan man godt blive lidt mere tryg ved det hele. Aaaah dejlig fantasi. Her er de sidste fabelstiner.

Marie er med helt uden at vide det (det er vel også en slags surprise). Jeg mukkede over at være blevet Nestor i en TinTin-test, og altid kloge og sjove Marie forsøgte at opmuntre mig på Twitter.

Stine overraskede mig ved at sende en dinostine ind EFTER konkurrencen var slut. Såååå hyggeligt. Jeg bliver ALTID glad for jeres tegninger, og hvis jeg ikke poster dem her, ryger de op i facebookgruppen (medmindre jeg får forbud mod det).

Rikke synes, at en sommerfugl passede lige til mig - sweet. Overraskelsen må være, at den har shorts på. Se DET er noget nyt for den små Stine.

Ole har sørpriset ved at sende TO tegninger ind. Begge af fugle. Den her skulle sætte sang i mit hjerte (aaaaw).

Jeg er i øvrigt ret sikker på, at Ole for to år siden tegnede mig som et får, så måske er jeg steget i hans opfattelse???

Louise kastede sig over et gensyn med Snuden, men løb tør for tålmodighed efter at have tegnet hovedet - og hvem havde lige regnet med at se Snuden igen?

Lea har tegnet mig som en bæver. Med noget, der ligner en narkotisk cigaret. Puff the magic Beaver? Symbolikken er chokerende :D

Kristine har tegnet mig som en sovende engel - og det havde jeg i hvert fald heller ikke set komme!

Det kan også overraske, hvor meget sommer, der faktisk kan være i en sommerfugl! Men måske er det bare Idas "thing"?

Den sidste grande surprise er, at Carsten faktisk blev færdig med en tegning! Neeeej, nu driller jeg. Det er bare fordi, han er filosof og ind i mellem lover han tegninger, gnidrer med dem et halvt år og lader derefter som om, det aldrig er sket.

Der kommer altid en Stine og en havfrue til

Den fantastiske Nadia nøjedes da ikke med at sende een tegning ind til konkurrencen, næ, hun biksede lige en hel stribe sammen, mens hun tegnede sin livshistorie på få dage. Stakkels hendes håndled. Eller hedder det poteled på gravhunde? (Nadia tegner sig selv som en gravhund, det bør man måske vide, inden man bliver forvirret af min tur i laboratoriet med en farmaceutstuderende kæmpegravhund).

Hi hi hiiiiiii, jeg elsker den stribe, TAK Nadia!!! Hvis du stadig ikke følger med i Nadias tegnede blog, så er det kun dig selv, du snyder. Du kan stadig følge med i hendes dyyyybt charmerende livshistorie, kapitel 1 HER!