Ind i mellem kan man forbande, at man absolut skal være sådan en forbasket sjæleblotter, især når man er midt i brud og hjertesmerte. Men så ind i mellem, ik', så viser det sig, at fremmede mennesker er fabelagtige. Sådan helt igennem så søde, at man tuder lidt og føler sig hjælpeløst ude af stand til at takke nok, fordi de ud af det blå lige sådan lavede tegninger for at trøste. Og fordi det betyder mere, end man lige sådan kan forestille sig.

Selvfølgelig har jeg ligesom alle
Nadias andre faste læsere tænkt "gad VIDE, hvordan jeg ville se ud i hendes streg", og nu ved jeg det!!! Hun har endda brugt mit kaninkostume fra dengang, jeg var hjemløs. Åh Nadia, du har overbevist mig. Gravhunde er det bedste i verden! TAK!
Bibi har også sendt en trøster, mens hun ellers jonglerer rundt med lidt barsel, indlæggelse for epilepsi, medicin og influenza. Hvor vildt et menneske er man ikke lige, hvis man kan overskue at trøste mit sølle hjerte, mens man battler hele sin tilværelse som Bibi? Hvis Bibi havde tegnet et stort kryds og sendt det, havde jeg stadig tudet lidt over det. Men BarselshårsBibi med den lange arm er nu altså ret fin!