onsdag den 25. august 2010

Fem forunderlige Stine-facts


Ifølge min søster og min eks er jeg verdens mest aggressive menneske i den måde, jeg spiser et æble eller et rundstykke på. Frugt kan ikke udtrykke angst, men min søster har flere gange været tæt på at bede om nåde på hr. Æbles vejne.



Jeg har et pylrefobisk forhold til ubehandlet træ, som jeg i paniktilstand altid kalder rå træ. Som fx køkkentøj, der ikke er yderst sandpapirsforkælet eller endnu værre - pinde fra ispinde. Alene tanken om at mine fingre skal berøre råt træ giver mig kuldegysninger og pivestemme, og jeg har faktisk grædt engang, fordi jeg kom til at røre ved en pind fra en ispind med munden. URF!



Jeg har et alt alt for... lad os kalde det levende kropssprog med tilhørende mimik til, at det kan lade sig gøre at tage et bare nogenlunde snapshot af mig. Kameraet elsker åbenbart IKKE, når vi overdramatiserer.



Mine arme er uhyggeligt lange. Jeg tænker aldrig selv over det, bortset fra når jeg køber tøj eller undrer mig over, hvem der mon har photosjoppet inspector Gadget-arme ind på billedet af mig. På skrædderskolen drev de lange arme min tilskæringslærer til vanvid, for det er åbenbart svært at lave et klædeligt mønster til sådan et par tøsede, hårløse gorilla-arme.



Af mystiske årsager går jeg altid i panik over flytning og rejser. TÆNK på alt det, der kunne gå galt. Der er aldrig gået noget galt. Men TÆNK på alle de farer, der lurer i sådan en nedpakning, en lufthavnsterminal eller... øhm... andre steder undervejs.
Åh gud, nu har jeg jinxet det ved at sige, at der aldrig er gået noget galt. 7 - 9 - 13. Sort kat over venstre skulder. ARG! Jeg bliver bare her på sofaen resten af mit liv!!!
(Send flere cupcakes. Og andet mad. Uh, og danskvand og tegneserier.)

søndag den 22. august 2010

Man POWERRRRrrrr









Få ting kan få de mænd, jeg kender, til at føle sig så mandige, som når jeg beder dem åbne min danskvand for mig.

lørdag den 21. august 2010

Gift dig med mig, lørdag




Første hele fridag i 100 år, tegnefilm ud over det hele og sympatisk mand trodser regn for at hente mad. Jeg føler mig lidt mere levende allerede.

onsdag den 18. august 2010

Testblogning fra iPhone





Ku måske gøre livet nemmere, hvis man ku poste fra sin telefon?

Livstegn







Uredigeret, grumset, gnidret, ubeskåret, fotograferet med kamera i telefon... akkeja, StineStregen har set bedre dage.

torsdag den 5. august 2010

Convenience?


Jeg forstår ikke kvinder, der synes, at det at få en buket blomster er det mest romantiske i hele verden. Altså blomster er fine og dejlige, men i romantisk sammenhæng virker sådan en butiksbuket på en eller anden måde som en færdigpakket nem udvej til at slippe for at være rigtig romantisk og bare et minimum af opfindsom.



På den anden side forstår jeg heller ikke de mænd, der er sammen med butiksbuketelskende damer, men som nægter at give dem butiksbuketter, fordi "det er de bare ikke typen, der gør". Hvordan kan man IKKE være typen, der har lyst til at gøre sin sweet honeymuffin glad?
(De er på den anden side nok også typerne, der får lyst til at stene mig over udtryk som sweet honeymuffin, så måske der bare er en afgrund af misforståelser mellem os?)

onsdag den 4. august 2010

Hipster-Jesus er nær


Nu er jeg egentlig ikke den, der sådan går rundt og er overtroisk hele tiden, men kom ikke og sig, at du ikke også var begyndt at se tegn på både dit og dat, hvis du var strandet i et lyskryds med fire andre, der alle havde næsten ens hatte og ens frisurer.

tirsdag den 3. august 2010

Jeg har besøg af Anne og Linus



...og Linus FORLANGTE en tegning.

mandag den 2. august 2010

And now to something completely different...


Nej, jeg ved egentlig heller ikke, hvad det er, men jeg havde lidt lyst til at lave noget helt andet, end jeg plejer...

søndag den 1. august 2010

Uventet gæstetegning



Se nu bare, hvad der pludseligt dumpede ind i min indbakke. Den er fra Christina, og det er måske den mest nuttede mail, jeg nogensinde har fået. Hun skriver bla:

Jeg synes lige du skulle have en lille lykønskning ^____^
Så må du og ham din pæne mand ellers hygge jer :D
Og så må du jo snart afsløre, hvor vi kan finde hans tegneserier, så
vi kan se, hvad I har overspringshandlet med at snakke om inden "you
got down to business" eller hvad det nu hedder ^___~
(Den pæne mand er knapt så online som mig, men han har da lidt sager her.)